Opdateret d. 30.1.2017

Tilbage til forsiden

Naturdagbog 2017

Ultima januar 2017 Lidt billeder fra skov og fjord. (Laver, svampe, rødben og Fjordkonen)


Solnedgang ved Fjordkonen Nibe Havn 27. januar

Solnedgang mellem Fjordkonens ben 27. januar

Rødben i aftensol Nibe Bredning 27. januar

Almindelig slåenlav.
1.Der er fundet ca. 1000 forskellige laver i Danmark
2. Der ca 150 almindeligt forekommende arter , og mange af dem bliver mere og mere hyppige.
3. Der er ca. 630 lavarter i Danmark, som er sjældne, sårbare eller direkte truede.
4. Der er ca. 100 lavarter, som anses for uddøde i Danmark.
Kilde: Status over Danmarks laver 2005 af Ulrik Søchting

Grenet stødsvamp
Hvad er laver?
Laver er dobbeltorganismer, der er sammensat af svampe og alger. De lever i symbiose. Ved hjælp af fotosyntesen laver algen sukker, som begge organismer lever af. En lav optager vand, CO2 og næringssalte fra den omgivende luft og er hæftet til bark, sten, tagflader, hedejord m.m. Substrater, som den ikke tager næring fra. Da laverne udelukkende får næringsstoffer fra luften, er de meget følsomme over for luftforurening.
I tør tilstand er laverne i dvale. Kun når de bliver fugtet af regn eller dug liver de op. Men tilvæksten er umådelig lille. Kun et par millimeter om året. Til gengæld kan de blive meget gamle, undertiden over 1000 år.

Grenet stødsvamp

Judasøre

Kølle-stødsvamp

Kølle-stødsvamp

Østershat på kirsebærtræ

Østershat på kirsebærtræ

Purpur lædersvamp på ahornstub

Purpur lædersvamp på ahornstub

Begyndelse af januar 2017 Lidt fra foderpladsen i haven


Spurvehøg i modlys

Gråkrage

Solsort han

Solsort hun

Solsort hun
Tirsdag den 3. januar


Brambås, arkivbillede
Nørrekær enge:
I stiv kuling fra nordvest kørte jeg til Bollerup nord for Kølby. Her havde Inger dagen før set en stor flok gæs og en lille flok stillitser. Dem ville jeg også gerne se, men vejret var bestemt ikke til en gåtur på dæmningen. Så jeg indledte en magelig tur i bil. Stillitserne fandt jeg, men de var meget urolige og satte sig aldrig, så de var til at fotografere. Længere mod vest i mølleparken talte jeg ca. 250 sangsvaner, hvoraf 32 var ungfugle. En flok canadagæs på 110 fugle blandede sig i flokken. Pludselig gik sydhimlen i sort. Ja, sådan fornemmede jeg det, da en flok bramgæs på 2500 fugle gik på vingerne og virkede meget mørke i det dunkle lys.

På Marbjerg var der læ. Her gik jeg en runde og så ringduer og en enkelt musvåge.



Sangsvaner i Nørrekær fotograferet på stor afstand. I baggrunden skimtes canadagæssene.



Sangsvaner på is, arkivbillede

Skovspurv i tagrør, Barmer Landingssted
Barmer Strandenge:
Egentligt er det lidt af en tilsnigelse at begynde naturdagbogen 2017 med billeder fra den 28. december, dagen efter stormen, Urd, havde presset vandet op på engene og markerne ved Barmer. Men sådan blev det. Jeg har i længere tid ligget underdrejet på grund af rygsmerter, men netop den dag, måtte jeg ud af huset. Oversvømmelser på engene kaster ofte en del fugle af sig. Således også den dag. Flokke af blandede mågearter farvede de grønne marker hvide på meget store strækninger. Mindre flokke af lysbugede knortegæs cirklede rundt over engen, og en lille håndfuld sangsvaner stod på marken og "snakked".

Jeg var spændt på at se, om min båd stadig lå, hvor jeg havde lagt den sidst på sommeren. Den var der, men kun fordi et venligt menneske havde tøjret den ved en kraftig hegnspæl. At der havde været kræfter i stormen fremgik tydeligt. Jagtskjulet, der normalt står på engen lige vest for jagthytten lå med bunden i vejret fanget af krattet ved hytten.



Sangsvaner flyver op fra overskyllet mark ved Barmer





Lysbugede knortegæs "Går det an at lande her"? spørger den ene af fugle.

"Nej, vi flyver videre"

En lilleflok blåmejser søgte føde i tagrørene ved Barmer Landingssted