Opdateret d. 23.6.2019

Tilbage til forsiden

Naturdagbog 2019

23. juni. Morgentur (05:30 - 08:15) på stranden langs Frederik den Syvendes Kanal mod Lendrup.

Endelig en morgen uden blæst. Kun svage krusninger på fjorden længere ude. I bugten før Lendrup var der havblik. Ja, det hedder det vel ikke, når det er fjorden, der ligger blank. Nå, men uanset det rette tillægsord, var det en oplivende følelse at være alene på stranden sammen med fuglene omgivet af en betagende flora. Stor præstekrave og udfløjne unger af hvid vipstjert var talrig denne moregn. Ja, egentlig har jeg i yngletiden ikke set så mange præstekraver, som på denne lokalitet. Mindst 30 fugle fouragerede, fløj omkring mig eller benede bort over gruset og muslingeskallerne. En lille flok strandskader fløj skrigende rundt, mens en ungfugl stod i vandkanten og kaldte.

Plantevæksten er overdådig med køllevalmue, bidened stenurt, strandarve, gåsepotentil, sandkryb, kødet hindeknæ, slangehoved og nogle få kveller.

PÅ vej til fjorden havde jeg fornøjelse af to velvoksne harer.

Stor præstekrave

Stor præstekrave

Stor præstekrave


Stor præstekrave


Stor præstekrave


Hvid vipstjert ungfugl

Morgenhare


Køllevalmue

Lendrup

Lendrup
21. juni Lendrup (Gåtur langs kanalen)

For et par dage siden fandt jeg en plante af den meget sjældne strand-hornskulpe. Da den delvis var afblomstret, vendte jeg tilbage til planten to dage senere for at se, om den nu var i blomst. Kronbladene havde imidlertid taget skade af reng og blæst, så den var ikke så fotogen. Men på tilbagevejen fandt jeg yderligere to planter, og den ene stod i fuld flor. Det gjorde slangehoved også. Mark-krageklo pryder brinkerne iblandet sød astragel. Og så blev jeg betaget af det "røde hav" (Almindelig gærdevalmue) på arealerne langs vejen til golfbanen.

Strand-hornskulpe

Strand-hornskulpe

Strand-hornskulpe

Slangehoved

Mark-krageklo

Almindelig gærde-valmuer


Sammenklip
18. jui Invasion af tidselsommerfugl

Mange har sikkert bemærket, at der i disse dage er usædvanligt mange omkringflyvende tidselsommerfugle. Det er ikke noget nyt fænomen, at denne interessante dagsommerfugl kommer til landet sidst i maj eller i begyndelsen af juni. Men det er helt usædvanligt, at den er kommet i så store mængder, som det er tilfældet i år. Tusinder og atter tusinder fra Nordafrika og Mellemøsten har invaderet landet over Bornholm og videre til Sjælland, Djursland og også her i Vesthimmerland. På en lille gåtur langs Frederik den Syvendes Kanal kan man let tælle over 50 individer.

Der er ikke mange, der kender tidselsommerfuglen, men i de her dage har man absolut rige muligheder for at blive fortrolig med dens udseende. Tidselsommerfuglen er en helt speciel dagsommerfugl. På nær i antarktisk findes den i alle verdensdele. På dens træk nordpå når den hele vejen til Færøerne, Nordnorge og Island. Ja, den er endog blevet set på Svalbard. Selv har jeg set den ved Ålesund og i Thorshavn. I Nordnorge kan den endog yngle, takket være de mange lyse timer, der forlænger blomstringen.

For sommerfugleeksperterne er det ikke nogen overraskelse, at invasionen kommer netop nu. Den var ventet. Et regnfuldt forår i Mellemøsten satte skub i blomstringen og gav gode betingelser for tidselsommerfuglen, der således kunne nå at gennemleve hele sin cyklus fra æg over larve til puppe. Millioner af pupper klækkede efterfølgende til fritflyvende sommerfugle. Men så kom tørken. Fødegrundlaget forsvandt, og det var startskuddet til en massiv udvandring til rigere blomsterenge langt fra de hjemlige himmelstrøg. Ikke underligt, at mange af dem, vi nu ser flyve overalt, er slidte og afblegede. Og i den kommende tid forestår der en kamp om at sætte en ny generation i verden. En cyklus begynder, og hen i august møder vi flotte "danske" eksemplarer. Nu kunne man så tro, at de, der flyver i august og september, vil foretage et tilbagetræk, men langt de fleste dør af kulde hen på efteråret.


Slidt tidselsommerfugl fotograferet i juni ved Lendrup

Nyklækket tidselsommerfugl fra august
Lundby Hede (Frejstrup) 8. juni Tur med Naturfotograferne

En lille udsøgt skare på kun 5 medlemmer mødtes ved ottetiden på parkeringspladsen ved Halkærvej. Da jeg ved, hvor hedepletvingen er sikker, fulgte vi min anvisning og gik i retning af det lille vandhul på Frejstrup Hede. Der gik ikke mange minutter, inden Inger (nyt medlem af gruppen) havde fundet det første eksemplar. Straks klikkede kameraerne. Steen havde udsøgt sig et meget tillidsfuldt eksemplar og indtog stilling på maven. Med tre flash for det optimale lys var han nu klar til ca. en times fotografering af det samme individ. Imens gik vi andre på opdagelse, og antal hedepletvinger øgedes pø om pø. Ved slut var vi oppe på 22 både hanner og hunner. Tre til fire var i parring. Det var en succes.

Men på vores søgen rundt på heden fandt vi også blodplet, dværgblåfugl, ringspinder og larver af seksplettet køllesværmer. Ved et tilfælde fandt Steen store populationer af en for os ukendt larve. Larverne sad i store mængder på afpillede fyrregrene. Inger fandt dem på havenyt og kunne fortælle os, at der var tale om rød fyrrehveps. En art, som med års mellemrum optræder i store mængder.

Planen var, at vi skulle fortsætte til Bulbjerg, men da vejret ved 12-tiden havde ændret sig, meldte alle fra. Jeg tog senere bestik af vejret. Og da det igen havde ændret sig, besluttede jeg mig for Bulbjerg. Men regn slap jeg ikke for.

Hedepletvinge hun. Læg mærke til den opsvulmet bagkrop

Hedepletvinge hun

Hedepletvinge med afvigende tegninger

Guldblomme en af hedepletvingens foretrukne planter

Dværgblåfugl

Larve af seksplettet køllesværmer

Samme art

Ringspinder

Ringspinder arkiv

Ringspinder

Vi fandt også store plamager af liden fugleklo


Rød fyrrehveps

Plettet kongepen Bulbjerg

Nikkende kobjælde Thorup

Nikkende kobjældeThorup

Blodrød storkenæb Bulbjerg
Gensyn med Bornholm fra den 24.til 30.maj.

Siden 1968, hvor jeg var på lejrskole med en flok elever fra Farstrup Centralskole, har jeg ikke været på øen. Det var befriende at være alene to på farten.

Vejret var med os. Sol, men ofte stærk blæst. Kun en halv dag med regn. Vi besøgte en del af de lokaliteter, som man skal se, når man er på de kanter. Og det slog os, hvor frodig, blomstrende og grøn øen er i forårsmånederne. Især lagde vi mærke til alle de mange blomstrende rønnetræer, der kanter indfaldsvejene til de større byer f.eks. Nexø og Svaneke. Det kunne vi lærer noget af i det øvrige Danmark.

Vi havde ikke planlagt en decideret fugletur, notered blot, hvad vi mødte undervejs. Det store, fredede vådområde "Ølene" så vi fra et af de fire fugletårne, der er rejst øst for området. Her observerede vi turens eneste ravn. Desuden et par rørhøge på lang afstand, så derfor intet billede. Naturfotografer og især fuglefotografer har svære vilkår i Danmark, da de gode steder er lukkede områder. Derfor beror meget på held. Dog har vi langt de fleste steder adgang til kysten, og det benyttede jeg mig af i de dage, vi var "hjemme". Hele nedenstående billedserie er fra kysten ved Melsted.

Det er bemærkelsesværdigt at se, hvor udbredt gråspurvene er. Det var en dejlig oplevelse at se og høre dem rundt i folks haver og ved strandene. Og det vrimlede med svaler: Landsvaler, bysvaler og digesvaler. Jeg formoder at digesvalerne var på gennemtræk. Man fornemmer en vis accept af fuglenes tilstedeværelse. Stormmågerne yngler på hustage, i tagrender, på gesimser og på klipper i haverne. Rågerne ynglede i et stort fyrretræ og i en nærtstående birk midt i et villakvarter. Det ville næppe tolereres i en have i det øvrige Danmark. Af småfugle kunne vi notere: Munk, havesanger, tornsanger, solsort, stær, rørsanger, rørspurv, musvit blåmejse, og tornirisk. To røde glenter, en musvåge og en spurvehøg bemærkede vi også.


Atlingand

Ederfugl

Ederfugl

Gråspurv han

Gråspurv han

Gråspurv hun

Stor skallesluger hun

Stor skallesluger hun

Stor skallesluger hun

Stor skallesluger hun

Stormmåge

Stormmåge

Råger på tålt ophold i en have i Gudhjem


Så er det fodertid

Gråkrage

Toppet skallesluger han efter badet


Redebyggende tornirisk
14. maj Skjern Enge og Tipperhalvøen

Tipperengene var tørlagte. Det måtte jeg sande, da jeg natten mellem den 15. og 16. maj kørte ind i området ved solopgang. På vej fra Løgstør stoppede jeg op ved Hestholmen på Skjern Enge og nød kaffen i den gryende morgen. Tågebanker bølgede ind over engene og lukkede alt ude, men gik lidt efter lidt i opløsning, så der kunne fotograferes.
En svag morgendis lå også over Tipperne, da jeg forventningsfuld kom frem og desværre måtte erkende, at de små vandhuller var tørlagte og naturligvis fugletomme. Men på græsningsengene dominerede bramgæssene. Og det er vel sidste udkald, inden de stikker af mod ynglepladserne. I et endnu ikke udtørret vandhul fandt jeg en fouragerende skestork i selskab med stor kobbersneppe.


Tidlig morgen ved Hestholmen Skjern Enge

Tågedis over Hestholmen

Fugletårn ved Hestholmen

Bramgæs i morgendis - Tipperne

Bramgæs

Vibe flyver til vandhul

Vibe lægger an til landing

Skestork fouragereR i en af de få vandsamlinger, der fandtes på den tørre eng

Stor Kobbersneppe i samme vandhul

Mudderklire i selskab med stor præstekrave

Tornsanger fotograferet ved Skjern Å
6. maj - Smakmølle Bugt og nyt land ved Aggersund


Vejen fra Løgstør til Aggersund langs Smakmølle Bugt. Til højre ses Litorinaskrænten, den gamle kyst fra Stenalderhavet. I baggrunden skimtes Aggersund Kalkværk.

Aggersundbroen med nyt land i forgrunden. Fjorden har i mange år gnavet af Borreholmens kyster, og strømforholdene har langsomt bygget nyt land op øst for broen.


Nyt land


Nyt land

Fredag den 3. maj. Vilsted Sø med to brushaner, der fouragerede tæt på vejen ud til fugletårnet.


Brushane


Brushane
Mandag den 29. april. Tur til Vejlerne: Bygholm Vejle, Tømmerbytårnet, Arupdæmningen og Lynnerup Vejle.

Jeg indledte turen med et ophold ud for strandengene, der ligger mellem Løgstør By og Aggersund Kalkværk. I den sydlige del udmunder Smak Mølle Å, og her har der selv i den tørre periode været klart vand. I dag var der besøg af en enlig skestork og en fiskehejre. Tre rødben var i slagsmål om udparringen. Et par strandskader ser ud til at være et ynglepar. Det gælder også et par viber.Desuden var der 4 gravænder og en del grågæs, som jeg ikke talte. På engene øst for Aggersundbroen stod en stor flok bramgæs. Det skulle siden vise sig, at ikke blot her var gæssene tilstede i stor mængde. Også Bygholm Enge kunne fremvise bramgæs i stort tal. Fra Tømmerbyfjordtårnet var der ikke meget at se bortset fra en bysvale, to landsvaler og en rørspurv. Jeg fortsatte over Arupdæmningen med strandskader, klyder, svaleklire, rødben og mindre flokke af bramgæs. De smukke, gule mælkebøtter og de mange engelskgræsser prydede broen over fjordvandet ved Lynnerup.

Da jeg på hjemturen igen kom forbi Bygholm, havde bramgæssene slået sig ned øst for midtsøen. Det skue villle jeg dvæle lidt ved. Derfor satte jeg mig ud på en af de stammer, der markerer grænsen for parkeringspladsen. Jeg tog et par billeder, og gav mig god tid. Heldigvis! For pludselig gik hele flokken under stor gåsestohej på vingerne. Noget må have trigget dem. Og ganske rigtigt. En gammel havørn lige over mig på vej sydover var årsagen. En heldig fotograf kunne derefter med tilfredshed pakke grejet sammen og køre hjem.


Skestork fouragerer ved Smak Mølle Ås udløb i selskab med rødben.

Skestork fouragerer ved Smak Mølle Ås udløb i selskab med rødben

Gravand overflyver ved Aggersund

Krumhals blomstrer blandt andet på kirgediget ved Næsborg Kirke

Krumhals

Hejrenæb fra kirkediget på Næsborg Kirke

Bramgæssene på Bygholm Enge kom på vingerne, da havørnen passerede flokken i svæv mod syd

Gammel havørn over Bygholm Enge

Engelskgræs ved Lynnerup

Engelskgræs ved Lynnerup

Engelskgræs ved Lynnerup

Mælkebøtte ved Lynnerup
Løgstør, Sverigesvej 16 E
13. april

Som det fremgår af overskriften, har Inger og jeg fået nye græsgange. Årets første tre måneder har sammen med de sidste 4 måneder i 2018 stået i salget og flytningens tegn. Derfor har der været stille omkring kameraet. Det samme kan siges om min hjemmeside. Men nu vågner jeg. I den kommende tid vil jeg opsøge de fine naturlokaliteter, der er i omegnen af løgstør. Krattet langs Frederik Den Syvendes Kanal må være et godt sted for småfugle og her i træktiden et godt sted for rastende fugle. Kristiansmindeskoven er en overraskelse for os. Rågekolonien er her stadig, dog i mindre udstrækning. Vi har hørt gransanger, rødhals, grønirisk og solsort. Kort efter, vi var flyttet ind, kom der to røde glenter sejlende over boligblokkene. Fra køkkenvinduet nyder vi de svævende måger og har desuden udkik til et par husskader og flere ringduer. Husrødstjerten har jeg set to gange ved Tømmergården. Jeg må se, om jeg kan få billede af den. Den lille præstekrave, som jeg har set samme sted i nogle år, er ikke at finde.

De sidste fotos, jeg tog i haven i Farstrup, var af en spurvehøg, som i begyndelsen af foråret kom konstant til foderpladsen.



Spurvehøg





Husrødstjert han- arkivfoto


Lille præstekrave-arkivfoto
Løgstør 17. april. Ved Tømmergården for at fotografere husrødstjert.

Fandt den ikke, men fornøjede mig i stedet med ringduerne.


En rival ankommer

Er ikke velkommen

Rivalen bliver nedstirret

og jages på porten
18. april. Tur til Bygholm og Han Vejle.

Langt fra en total optælling, hvad der i øvrigt er umuligt at foretage fra Fjerritslev- Thisted landevej.Men vi noterede: Hjejler i tusindvis, havørn 2, brushøns 8, stor kobbersneppe 2 (et par). Grågåsen dominerer overalt og mange har allere halvstore unger. Pibeænder i stort tal. Kun 2 klyder og 8 skestorke.


Hjejler - "hvid sol" over Bygholm Enge

Hjejlerne i akrobatiske flyveformationer i frygt for havørn, som vi så to af.


Så er fuglene igen på ret køl.
Morgentur gennem Kristiansmindeskoven og videre langs kysten.

Rågerne ruger. I skoven var der tillige syngende rødhals, blåmejse, gransanger, bogfinke og solsort. På stranden en enkelt stenpikker, ellers de traditionelle mågearter.


Råge i morgenlys

Blåmejse fouragerer i kirsebærtræet

Gransanger

Sølvmåger

Limfjordsmuseet i morgenlys

Paralelle strandvolde af hjertemuslinger m. m.

Ekstremt lavvande i fjorden efter østenvind i mange dage
Lille Vildmose 20. april

Fire timer i mosen. Højdepunkterne: Halemejse og blå kærhøg hun. Ledte forgæves efter hugorm ved Tofte Sø. I øvrigt var det første gang, jeg var ved Tofte Sø efter etableringen af Birkesø. Det var overraskende at se, hvor langt vådområdet strækker sig i retning af Tofte. Se billedet


Halemejse fotograferet fra tårnet på Hegnsvej



Foto taget umiddelbart før parkeringspladsen ved Tofte.