Opdateret d. 21.6.2021

Tilbage til forsiden

Naturdagbog 2021

21. juni Ved Frederik Den Syvendes Kanal.

Det var en glæde at se, hvor flot floraen nu præger stierne langs kanalen. Sidste år blev både stier og skrænter slået, og det undrede os. Jeg skrev derfor til Therese Berg og gjorde hende opmærksom på det skete i håb om, at hun ville påpege det unødvendige af at slå. Hun skrev til mig og lovede efterfølgende at fremføre mit ønske, og det ser ud til at være gået i opfyldelse. SKØNT!!!

Strand-hornskulpe


Hylden blomstrer og dufter på skrænterne



Gul okseøje


Marehalmhr>

Slangehoved med jordhumle


Slangehoved


Voldsnegl. Næsten lige så stor som vinbjergsnegl.


19. og 20. juni Vilsted Sø og vores have i Løgstør

En lille morgentur ved Vilsted Sø afslørede, at skægmejserne er her endnu. Ikke mindre end en lille flok på 6 fugle dukkede pludselig op nogle meter fra mig. Alle ungfugle. Og i dag kom stillitsen tilbage til vores beskedne have. Den havde fået kig på kornblomsterne.

Skægmejse ung han Vilsted Sø


Skægmejse Vilsted Sø ung han


Stillits fouragerer på kornblomst i vores have.


Samme fugl. I stærk blæst og i gyngende planter holdt den stand og pillede de små frø ud af kurven.




Der skal virkelig mange af de små frø til for at mætte


9., 10. og 11. juni Tur til sønderjyske lokaliteter: Rømø, Ballum og Mandø. Med ophold ved Hvidemosen på vej til Holstebro.

Strandeng på Mandø bevokset med skjaller


Rødben Mandø


Rødben på Mandø


Rødben på Mandø


Hætemåger ved Låningsvejen Mandø



Bysvale ved Ballum Sluse


Bysvale i styrtdyk Ballum Sluse


Almindelig vandnymfe hun fra Hvidemosen


Strand-vejbred ved Kammerslusen


Strandvejbred


Bomlærke ved Ballum Sluse


"Rejser med fugle og natur"

Glæd jer, kære potentielle læsere. Nu kan I igen ”komme ud at rejse” og det endda uden coronapas og mundbind. Mulighederne er mangfoldige, hvis du bliver ejer af min bog, ”Rejser med fugle og natur”, som udkommer sidst i juni på forlaget DecaOcto, Sverigesvej 16 E 9670 Løgstør. Bogen har forord af journalist og forfatter Kjeld Hansen, er på 430 sider og rigt illustreret med over 400 fotografier. Forventet udsalgspris 380 kr.

I bogen fortælles der om 18 rejser, der alle har naturen med dens fugle, andet dyreliv, planter, geografi og historie i fokus. Fortællingerne spænder over 28 år og er baseret på dagbogsoptegnelser, artikler i tidsskrifter og i aviser: Fra turen i 1987 til lunderne på fuglefjeldet Vedøy i Lofoten og til de største havfugle i Nordatlanten, sulerne, på Helgoland i 2015.

I de mellemliggende år rejste forfatteren ofte sammen med sin kone, Inger Omø Steen-Hansen, til områder med vidt forskellige naturtyper og dyreliv: Fra den indiske jungle i Goa til den marokkanske ørken, de skovrige nationalparker, Banff og Jasper i Canada, til flydende fotoskjul i arktisk Nordnorge og til Island.

Der fortælles tillige om mødet med forskellige kulturer: Den indiske færdselskultur, en ”stranding” i en berberlandsby i Marokko og om bulgarsk gæstfrihed, men også om stemplernes tyranni i samme land, da forfatteren får stjålet sin bil.
Du kan nu klikke dig frem til oplysning om reception m.m.

Stellersand fra Båtsfjord

Stor præstekrave fra Island

6. juni Frejstrup hede/Lundby Hede

NFD-Nord havde sat hinanden stævne kl. 06 på parkeringspladsen ved Halkærvej (De Vesthimmerlandske Heder). Målet var at fotografere hedepletvinge på den sædvanlige lokalitet ved et lille vandhul på Frejstrup Hede. Efter forgæves at have travet terrænet rundt måtte vi konstatere, enten var vi for tidligt ude, eller sommerfuglen slet ikke ville forekomme på lokaliteten i år. Jeg hældede dog til den første antagelse. Men der var heldigvis meget andet at fokusere på. Ca. en time efter ankomst vrimlede det pludseligt med almindelige blåfugle. En enkelt larve af ringspinder og brun bjørnespinder blev fundet. Og i den følgende time var vi vidne til et af naturens store mirakler. Siddende på kanten af vandhullet kunne vi følge og dokumentere den firplettede libels forvandling fra larve til flyvende insekt. Se nedenstående fotos. Da vi brød op og vores veje skiltes, havde jeg ikke gået mange meter, førend jeg trådte en hedepletvinge på vingerne. Jeg råbte gruppen an, og to fotografer vendte glædeligt tilbage og tog billeder.

Rådyr fra engene ved Frejstrup Hede. Dem mødte jeg på vej ad Hyldkærvej.


Fireplettet libel fotograferet kl. 08:00


Samme guldsmed fotograferet kl. 08:10


Samme guldsmed fotograferet kl. 08:19


Samme guldsmed fotograferet kl. 09:12 altså ca. en time senere


Fireplettet libe. Dette er ikke det samme eksemplar, men fundet andet sted i terrænet.



Lille kærguldsmed


Hedepletvinge. Det eneste eksemplar, vi fandt.


Bynkefugl han


Rødrygget tornskade. Vi så to hanner



5. juni Vilsted Sø

Jeg havde besluttet mig for at stå tidligt op, men klokken blev alligevel 07:30, inden jeg befandt mig på gangbroen ved Ranum. Ret hurtigt bemærkede jeg skeænder i hastig flugt over søen og de tilstødende marker. Det samme mønster indtog knarænderne. Undertiden var der op til fire fugle i luften. Også et par troldænder kom ind i billedet. Jeg var naturligvis optaget af at afdække lokaliteten for rørskovens fugle. Ud over rørsanger, sivsanger og rørspurv fandt jeg til min overraskelse skægmejse. To gøge kom tæt forbi, men satte sig kun et sekund i toppen af det nærmeste træ. Lidt ærgerligt. Imellem tagrørene "snakkede" vandrikse og blishøne. I grøften ses mange tiggerranunkler.

Knarand hun


Knarand hun


Skægmejse ung han


Skægmejse ung han


3. juni Hou Havn

Efter en vellykket formiddag på trykkeriet Narayana Press, hvor vi begge fulgte trykningen af min bog, kørte vi til Hou. Da vi rullede ud ad grusvejen mod havnemolen, opdagede vi en tæt trafik af bysvaler, der gang på gang fløj i den samme rute. Bag en båd, som vi stille passerede, fandt vi årsagen. Et dejligt mudderhul med et byggemateriale, der virker, når der skal bygges bysvalereder. En enkelt landsvale blandede sig.







Landsvale


31. maj Frejstrup Hede.

Var på heden for at lede efter hedepletvinge. Men forgæves. Jeg er sikker på, at det har været for koldt. Det ses også på plantevæksten. Guldblommerne står endnu med store blade uden tegn på snarlig blomstring. Lav skorsoner blomstrer endnu. Men mon ikke den kommende uge med stigende temperatur vil sætte gang i klækning og blomstring. Ganske uventet dukkede en rødrygget tornskade han og en bynkefugl han op og kunne fotograferes.

Rødrygget tornskade han


Rødrygget tornskader han


Bynkefugl han


30. maj spadseretur på cykelstien ved Løgstør

Min plan om at cykle en tur på cykelstien kunne jeg ikke gennemføre. Jeg er stadig meget usikker og er ikke dus med af- og påstigning. En varm tur blev det. De flotte syrenhegn giver læ, og sveden piblede frem. Den overvejende plantevækst udgøres af vild kørvel, men ind imellem ses andre planter, hvilket fremgår af fotografierne. På min vej hørte jeg tornsanger og gransanger. Desuden var der få sommerfugle som aurora, dagpåfugleøje og lille kålsommerfugl. På rød hestehovs store blade sad vinbjergsnegle og voldsnegle
.

Nu kranser vild kørvel veje og åbrinker


Vild kørvel


Syren


Nu blomstrer syrenerne


Voldsnegl


Løgkarse


Feber-nellikerod


Håret høgeurt


Kastanje på Danmarksvej


Kastanje på Danmarksvej


29. maj Grønnestrand

En lille gåtur under litorinaskrænten, mens havgusen kom truende nær. Ikke så mange fugle, men hørte dog gøg, tornsanger. skovpiber, gærdesmutte og munk. En rødrygget tornskade fløj op fra en ene, fangede et insekt og fløj derpå til redestedet-måske. Mange blomstrende vår-potentil og engelsk visse. Få grønne og brune sandspringere. Ved kongestenen fløj to dobbeltbekkasiner op fra den våde eng, som i øvrigt kunne fremvise i hundredevis af blomstrende engkarse. Ved havstokken talte vi tre stor præstekrave, og ude i bølgerne var der til stor overraskelse en enlig lysbuget knortegås. Sandsynligt skadet.

Vibe sandsynligt en ynglefugl.


Vibe


Engelsk visse


27. maj. Tur til Lerkenfeldt Å og Storholm

Lerkenfeldt Å ved herregården Lerkenfeldt


Udsigt over ådalen fra højdedraget ved Storholm


Ureguleret åløb


Ureguleret åløb


Småblomstret gulurt


Småblomstret gulurt


Smalbladet vikke


Håret høgeurt


Håret høgeurt


"Rejser med fugle og natur"

Glæd jer, kære potentielle læsere. Nu kan I igen ”komme ud at rejse” og det endda uden coronapas og mundbind. Mulighederne er mangfoldige, hvis du bliver ejer af min bog, ”Rejser med fugle og natur”, som udkommer sidst i juni på forlaget DecaOcto, Sverigesvej 16 E 9670 Løgstør. Bogen har forord af journalist og forfatter Kjeld Hansen, er på 430 sider og rigt illustreret med over 400 fotografier. Forventet udsalgspris 350 kr.

I bogen fortælles der om 18 rejser, der alle har naturen med dens fugle, andet dyreliv, planter, geografi og historie i fokus. Fortællingerne spænder over 28 år og er baseret på dagbogsoptegnelser, artikler i tidsskrifter og i aviser: Fra turen i 1987 til lunderne på fuglefjeldet Vedøy i Lofoten og til de største havfugle i Nordatlanten, sulerne, på Helgoland i 2015.

I de mellemliggende år rejste forfatteren ofte sammen med sin kone, Inger Omø Steen-Hansen, til områder med vidt forskellige naturtyper og dyreliv: Fra den indiske jungle i Goa til den marokkanske ørken, de skovrige nationalparker, Banff og Jasper i Canada, til flydende fotoskjul i arktisk Nordnorge og til Island.

Der fortælles tillige om mødet med forskellige kulturer: Den indiske færdselskultur, en ”stranding” i en berberlandsby i Marokko og om bulgarsk gæstfrihed, men også om stemplernes tyranni i samme land, da forfatteren får stjålet sin bil.
Du kan nu klikke dig frem til oplysning om reception

Stellersand fra Båtsfjord

Stor præstekrave fra Island


19. maj. Vilsted Sø.

Jeg er aldrig kommet ind i konkurrencen om at se flest fugle i Danmark, og jeg skal nok for min egen skyld afholde mig fra at offentliggøre mit nuværende antal blandt de skrappe. Men når sjældenhederne optræder i ens baghave, så er det dumt ikke at rykke ud. Og heldet var med mig.

Jeg havde læst på nettet, at skulle man finde braksvalen, for det var netop denne gæst, det drejede sig om, skulle man ved Vilsted Sø blot søge efter en flok med teleskoper. På lang afstand kunne jeg let spotte flokken, der havde taget opstilling på stien lige øst for Ranum By. På vej dertil ad stien mødte jeg et par ornitologer, som kunne fortælle, at fuglen for få minutter siden havde taget turen ud over søen, men at den sikkert ville vende tilbage. Det slog til, og resultatet ses nedenstående.

Braksvale. Læg mærke til vingens hvide forkant og de rødbrune undervingedækfjer,hvid overgump og hvid bug mod den mørke dragt. Gamle fugle har rødt ved næbbets basis.







Bomlærke fotograferet ved stryget, hvor den sad på pælen uden at lade sig forstyrre og sang.


Bomlærke fotograferet ved stryget


Vibe fotograferet ved Bjørnsholm Å.


17. maj ved Aggersund Kalkværk.


Levende hegn med blomstrende mirabeller og hæg

Nyt land ved Aggersundbroen.


Området set mod øst. Ved lavvande kan man let bevæge sig ud på øen.


Området set fra den tyske bunker.


Bakkeskråningen ved Aggersund Kalkværk med blomstrende mælkebøtter og hulkravet kodriver


Samme lokalitet fra en anden vinkel. I baggrunden Løgstør By.


Samme lokalitet. Her i total med strandengene og fjorden til højre. På engen ses nu og da skestorkene fouragere.



>

En ensom, forblæst tjørn på toppen


Mælkebøtter på kanten af bakkeskråningen.


Hulkravet kodriver


Vår-Vikke


13.maj. Kort besøg i skoven ved Gl. Møllevej

Der er sket meget, siden vi var her forrige gang. Birkeskoven står grøn, og granerne dubbes. Ved søen blomstrede tue-kærulden og fra trætoppene hørtes løvsanger, gransanger og munk. En enlig engpiber sad højt til vejrs og pudsede fjerdragten efter et bad. Ingen af søerne kunne fremvise fugle.

Inger lytter til løvsanger


Tue-kæruld




Mangeblomstret frytle


"Granerne dubbes"


En snegl er kommet højt op i en blomstrende hæg


Honningbi i vortemælk. Egen have.


8. maj Lundfjord Tårnet og Kærupholme Tårnet.

Vores, Inger og jeg, tur til Vejlerne i dag havde vi stilet til et møde med brushønsene. I gamle dage kunne man være sikker på at finde dem ved Vesløs Vejle. Vejen gennem engen er nu spærret, derfor parkerede vi og gik derefter søgende i langsomt tempo. Desværre intet resultat. Men to par viber og en fiskehejre glædede os.
Vi tog derefter til Arupdæmningen, men her var der heller ingen brushøns. Til gengæld så vi 8 strandhjejler, og synet af denne smukke vadefugl var hele turen værd. Først da vi kom til Lundfjord Tårnet var der gevinst, men kun nogle få hanner. Her er stadig pibeænder og krikænder. Desuden blev vi gjort opmærksom på to dværgterner.
Vi havde inden da gjort ophold ved Kærupholme Tårnet. Men det var en meget stor skuffelse. Biotopen er undergået en meget stor forandring. Det vådområde, der tidligere strakte sig ud fra tårnet, er skrumpet. I dag er der kun tagrør. Sortternerne og hættemågerne ruger nu langt ude, hvor en almindelig kikkert ikke rækker. Tårnet har i dag ikke en publikumsvenlig placering. Det kunne man godt råde bod på ved at fjerne tagrørene.

Krikænder på engen ved Lund Fjord


Samme flok


Rørspurv fra Kærupholme Tårnet


Hulkravet kodriver på skrænten ved Aggersund Kalkværk


Samme sted


28.april Haverslev

På vores vej hjem fra Holmsø i går kørte vi en omvej og kom ikke alene gennem nye steder, men også gennem Haverslev, hvor den lille sø i udkantet af byen så interessant ud. For at se nærmere på fuglelivet i søen stod jeg i dag op i god tid og satte kurs mod Haverslev. Da jeg ankom, lå der en gylden morgentåge over den spejlblanke søflade. Desværre havde jeg ikke min D6 med. Men jeg fik vendt bilen og satte mig over på passagersædet, hvorfra jeg havde en fin udsiget til fuglene. Det mest interesante var blishønsenes indbyrdes stridigheder. Det blev en sport for mig at "fange" nogle af de mange, helt groteske kampe, hvor alle "beskidte" greb udnyttes. Så var der mere ro over de blishøns, som nu er udparrede. Ja, nogle af billederne viser ligefrem indbyrdes ømhed.

Rundt om søen ligger et vådområde med lav bevoksning og sjapvand. Her holdt en mindre flok krikænder til. De blev ret synlige, da en overflyvende rørhøg fik dem på vingerne. Søen rummer også to par gråstrubede lappedykkere, og i min venteposition kom en flok gravænder over mig.











Gråstrubet lappedykker. Hunnen inviterer til parring, men han var ikke interesseret.


Gråstrubet lappedykker simulerer redebygning


Gravænder


26. april Vilsted Sø fra kl.08:30 til 10:15 og tur til Holmsø om eftermiddagen.

Igen et forsøg på at få billeder af havørnen i aktion. Ventede i en og en halv time på at den gamle fugl,der sad i trætoppen af et nabotræ til reden, ville gå på vingerne og komme ind på fotohold. I ventetiden tog jeg billeder af de fugle,der trods afstand og dårlige positioner var at se ved tårnet: Rørspurv både han og hun, hættemåge, fiskehejre, gul vipstjert, knopsvane, skarv og grågæs.Bevisbilleder er de!!!
Min tålmodighed slog ikke til. Ørnen forlod godt nok sin plads, men fløj desværre væk fra mig. Jeg må prøve en anden gang.


Ved 14-tiden kørte Inger og jeg til heden ved Holmsø i håb om at finde blomstrende vårkobjælde. På grund af det kolde vejr måtte der være blomst at se selv her sidst i april. Men der havde vi forregnet os. Ikke i henhold til årstiden, men tydeligvis på grund af spor efter opgravning. Vi finkæmmede derefter området for at søge efter mulige rosetter og fandt kun nogle få. Det har gennem årene været en trist oplevelse at følge populationen svinde hen år efter år. Jeg har i arkivet hentet et billede fra 2004, der i sig selv fortæller historien om tilbagegang. Jeg tror bestemt, at hvis viljen havde været til stede, kunne man have sat ind med naturpleje og derved havde reddet noget af bestanden. Opgravning af fredede planter er i lighed med fjernelse af en klittop en kriminel handling og burde medføre straf. Men hvor og hvordan finder man synderen eller synderne ja, for der er sikkert flere, der bør have røde ører?

Fjordterne en af to fugle. Første iagttagelse i år


Hættemåge. Det er ikke mange hættemåger, vi ser ved søen


Rørspurv han


Rørspurv hun


Gul vipstjert han. En af to fugle set her til morgen. Årets første.


Gråstrubet lappedykker i en lille sø ved Haverslev


Gråstrubet lappedykker


Kampberedt blishøne fra samme sø


Det var, hvad vi fandt ved at søge efter vår-kobjælde


Vår-kobjælde fotograferet i 2004


Landskab ved Holmsø. I baggrunden ses Alsbjerge


Hedelandskab ved Holmsø


De gamle, genkendelige ege ved Holmsø


"Egedyret" lever på trods



24. april. Vilsted Sø

For første gang efter ca. 2 år besøgte jeg Vilstedtårnet. Jeg håbede, bentøjet ville holde. Jeg fik ret hurtigt havørnereden i kikkerten. Og i toppen af et træ i umiddelbar nærhed sad en af de gamle fugle. Jeg holdt øje med den i nogen tid, men blev distraheret af en fiskehejre, der kom tæt forbi. Da jeg igen rettede kikkerten mod ørnen, var den forsvundet. Skråt til højre for mig fandt jeg den igen, nu i færd med at angribe en grågås. Men ved fælles hjælp fik gæssene jaget den væk, hvorefter den fløj tilbage til sit udgangspunkt. Selv om afstanden til ørnen var 2-300 meter, kunne jeg ikke dy mig for at tage billeder. Resultatet blev, som det fremgår, ørnen i landskabet. Da jeg var i den tro, at den ret hurtigt ville jage igen, ventede jeg i ca. tre kvarter, uden at der skete noget. Næste gang vil jeg tage skopet med.

Rundt om tårnet fløj en del engpibere, og i tagrørene var der rørspurve. Årets første landsvale kom forbi, og en lille flok kortnæbbede gæs fløj i halen på en større flok bramgæs. De kortnæbbede må være de sidste rastende i området. Hvorimod der stadig er pæne flokke af bramgæs. Måske er det for koldt til en beslutning om at drage nordpå. Ved tårnet havde en stor samling dansemyg fundet en plads i solen og i læ for den kolde morgenvind.

Havørn på jagt efter grågæs fanget på 300 meters afstand



Havørnens rede i skoven på Lyngholm


Fiskehejre lægger an til landing bag en lille ø med rørskov.


På marken ved Munksjørupvej gik to sildemåger


Dansemyg (Chironomus plumosus) samledes i store mængder i læ bag Vilstedtårnet


23. april. Vilsted Sø med udgangspunkt ved Ranum

Jeg var indstillet på at lede efter blåhalsen. Men ret hurtigt kunne jeg godt se, at der næppe var stort håb her. Jeg forsatte dog ud til skoven, mens flere hundrede bramgæs fløj over mig. Har de mon nu taget beslutningen om at forlade de danske græsgange? Jeg satte mig på en bænk for at aflaste min hofte. Ude i nærheden af det store fugletårn kunne jeg i kikkerten se mange andefugle flyve forskrækkede op. Var det mon havørnen, der var på spil? Senere viste sig, at det var ørnen. Flemming Fragtrup havde nemlig på samme tidspunkt fotograferet den. Set på FB.

Mens jeg sad på bænken, kunne jeg lugte balsam. Og ganske rigtigt bag mig stod tre til fire store balsam-popler med halvt udsprungne blade og duftede. De senere dages hårde blæst havde revet alle raklerne af træerne. Nu lå de som brunsorte larver i kanten af stien. På vej tilbage til bilen fandt jeg blomstrende udspærret vinterkarse. Ved broen sang en gærdesmutte, og et par rørspurve viste sig i et kort sekund.

Flot kile med bramgæs. Er de mon på vej nordover?



Vestamerikansk balsam-poppel


Udspærret vinterkarse


22. april. Trend skov

Det er ikke hver dag, jeg finder et nyt tilgængeligt naturområde. Kort efter Trend Kro og før afkørsel mod Ertebølle fandt jeg, ved et tilfælde eller rettere ved at søge, på højre hånd en vej med navnet Gamle Møllevej. Jeg har altid haft den opfattelse, at skoven på begge sider af Løgstørvej 533 var utilgængelig. Men nu var der pludseligt et hul. Jeg havde ikke kørt ret langt, før der på venstre hånd kom en lille sø til syne. Oven for søen var der imidlertid en skovarbejder, der var i færd med at læsse flis på traileren, så jeg kørte videre, men var indstillet på at se lidt nærmere på området på tilbageture.

Efterhånden gik det op for mig, at vejen måtte føre til Ertebølle og det store sommerhuskvarter. Terrænet er meget kuperet. Nu med blomstrende mirabeller og birk lige før udspring. Flere steder så jeg store populationer med blomstrende pors. Og da jeg stoppede for om muligt at fotografere, hørte jeg og så årets første løvsanger. Det er ret karakteristisk nogle steder, at de mange, høje ege, der rager op over den lavere bevoksning, er gået ud i toppen. Der er barske forhold i Limfjordens nærhed. Jeg fandt i øvrigt endnu en mulighed for at gå ind i Trend Skov nemlig, ad Hovvej.

Mirabellerne blomstrer rigt i området


Tilsyneladende er der lavet et stort oprydnigsarbejde omkring søen. Det skal blive spændende at følge den potentielle genvækst.




21. april. En kraftig vind fra nordvest skabte "liv" i limfjordsvandet.






Nu blomstrer krat-ærenpris i vores lille have


19. april. Besøgte Vilsted Sø fra solopgang kl. 06 til kl 09:30.

Mange ænder og en del grågæs opholdt sig på engen ved parkeringspladsen, men blev naturligvis forstyrret ved min ankomst. Stille og roligt gik jeg ud til bænken forholdvist tæt på søbredden. Afventende sad jeg i ca. en time, mens solen steg op bag mig. Der var nok at se på i kikkert, men kun nu og da var der situationer, der gav anledning til fotografering. Jeg noterede mig få gravænder. Af svømmeænder var der: pibeand, knarand, krikand, gråand, spidsand og skeand. Af dykænder: troldand og hvinand. Desuden en flok på 12 af de store skalleslugere. Der var ingen grund til at kede sig. De støjende grågæs underholdt mig .

Kort efter solopgang kom en fiskeørn forbi med en fisk i fangerne. Målbevidst havde den kurs i østlig retning. En isfugl kom piskende forbi. Den havde opholdt sig ved åen.

Senere kørte jeg til fugletårnet. På engen så jeg tre par lærker, 2 par viber, og da jeg gik forbi broen og frem til den sidste "fiskeplads" kom både troldænder og knarænder i deres kamp om hunnerne over mig i rasende tempo. Trods det lykkedes det mig at fokusere på knarænderne. I tagrørene var der rørspurve. På tilbagevejen fangede en forbiflyvende sanglærke min opmærksomhed. Kort efter slog den sig ned i græsset kurtiserende en hun.

Solopgang kl. 06:13


Lyset og fraværet af vind dannede fine spejlinger. Nogle få grågæs anes i det fjerne.



Knarænder i vild flugt over den vestlige del af søen. Der er tale om to hanner, der forfølger en hun, som lige anes på billedet.


Her er hunnen kommet til syne


Også knopsvanerne er i ynglehumør



På den tagrørsbevoksede lille ø, der ligger tættest på bredden ved parkeringspladsen (fotografi nr. 2 på siden), har et par grågæs tilsyneladende tænkt sig at yngle.
De her fotograferede fugle holdt en vældig palaver og dukkede af og til op fra rørene i vild flugt.



Elegant landing af en fiskehejre.



Sanglærke kurtiserer


18. april. Tur til Ulvedybet med ophold ved Bjerget

Det var fristende at køre til Ulvedybet, da jeg alligevel var på de kanter i forbindelse med corona-vaccination for anden gang. Gensynet efter tre år var en stor skuffelse. Retfærdighedsvis skal det dog nævnes, at sidst, jeg var på de kanter, var tidligere på året. Da er koncentrationen af fugle større. Nu ses der kun ynglefugle, og der var ikke mange, så vidt jeg kunne bedømme. I øvrigt er det et mistrøstigt landskab, der udfolder sig, lige så snart man er kommet fri af Østerby og ud på dæmningen. Store, flade, gråbrune marker strækker sig langt ud i horisonten. Mod nordvest afbrydes det triste syn dog af Oksholm Skov. Når man som jeg er kommet ved Ulvedybet siden slutningen af 1960,erne og har oplevet, hvilken rig fuglelokalitet det var engang, ja, så smerter det at se, hvor amputeret og mishandlet området er.

Man taler om at give landbrugsjord tilbage til naturen. Her var det let: fjern dæmningen og luk afvandinskanalerne.

Blomstrende mirabel


Samme træ


Mirabel


Sti til toppen


Jordbi (Andrena cineraria.)Der var stor aktivitet med mange flyvende individer og tillige flere huller i den sandede jord.


14. april. Tur til Vejlerne fra kl.06-kl.11

Med udsigt til en skyfri himmel ved solopgang satte jeg kurs mod Lund Fjord. Solen var endnu ikke stået op, da jeg bevægede mig mod tårnet. Jeg håbede selvfølgelig, at blåhalsen nu var aktivt syngende, men kun ganske få strofer blev det til, og desuden var det for mørkt til at fotografere. Store regnspover trak syngende over mig og slog sig ned på engen nordøst for tårnet. Senere fulgte pæne flokke af bramgæs. Fra skjulet kunne jeg iagttage de sædvanlige andefugle, men i dag også 6 spidsænder.

Senere gik jeg til Han Vejleskjulet, hvorfra jeg så taffeland, troldand, toppet lappedykker og grågæs. Et par lettede pludselig og kom ind i søgeren. På den videre tur ad plankestien så jeg rørspurv og gærdesmutte. Fra rørskoven hørtes rørdrum, vandrikse og plettet rørvagtel.

Jeg besluttede derefter at køre til Kærupholme. Men jeg var ikke kommet langt, inden min opmærksomhed blev grebet af en rørhøg, der var i færd med at bygge rede. I lang tid fulgte jeg den i arbejdet. Fire gange så jeg den komme med redemateriale, dels i én klo, dels i begge kløer og desuden i næbbet. Kun en enkelt gang viste hannen interesse for byggeriet.


Rørhøg med redemateriale ved Han Vejle




Gråand hun på "hjalet" ved Han Vejleskjulet



Snakkende grågæs


Troldænderne kom tæt på skjulet


Gransanger


12. april. Dages postkort plus lidt fugle

Kanalen med Lendrup i baggrunden


Kanalen med Lendrup i baggrunden


Vilsted Sø set fra bakken øst for byen


Vilsted Sø set fra bakken øst for byen


Fugletårnet ved Vilsted Sø


Vilsted Sø set fra parkeringspladsen ved Vilsted by


Vilsted Sø set fra parkeringspladsen ved Vilsted by


Engpibrer


Grågæs


Fiskehejre


Fiskehejre


11. april Flere forårsblomter hentet fra mit arkiv.
Den lille korsblomst, almindelig gåsemad, hulrodet lærkespore, der trives bedst i fugtig, næringsrig bund i løvskove, rød tvetand, tre arter guldstjerner og revling. De tre arter guldstjerner er svære at kende fra hinande på fotografierne, men hylster-guldstjerne skiller sig ud ved et tydeligt hylsterformet blad.

Almindelig gåsemad


Hulrodet lærkespore


Hulrodet lærkespore sammen med hvid anemone i skovbunden før løvspring.


Rød tvetand er meget almindelig i de fleste egne af Danmark. Den bemærker sig ved at blomstrer det meste af året.


Rød tvetand


Rød tvetand


Almindelig guldstjerne


Eng-guldstjerne


Hylster-guldstjerne


Blomstrende revling. Revling blomstrer april-juni. Den er tvebo (han- og hunplanter) Fotografiet viser en hanplante i blomst med de lange, hængende støvdrager.


Blomstrende revling -hunplante med et 8-fliget støvfang..


6. april Rundt om Vilsted Sø

Hen på eftermiddagen i flot vejr med drivende skyer og blæst tog jeg turen vest om søen begyndende ved Ranum. Derefter ad markvejen til de lave, oversvømmede enge lidt sydligere. På markerne tæt ved broen stod en pæn flok bramgæs. Ellers var der ikke mange fugle at se. Det var der heller ikke i Lunden og på Lyngholm. Det var imidlertid heller ikke muligt at høre sang fra skoven. Blæsten overdøvede alle lyde.

Den sidste tur gik til fugletårnet. Siddende i bilen på parkeringspladsen spottede jeg i kikkerten uro blandt gæs og ænder ved den nordlige bred. Straks fik jeg havørnen i sigte og fulgte den vestover, hvor den efterlod sig et lufthav fyldt med fugle. Jeg tabte den imidlertid af syne, men nu var der kommet liv i bramgæssene, der fløj i pæne flokke henover den blå, bølgende søflade. Det gav mig mulighed for at fotografere i gunstigt lys. Kort efter var havørnen igen dukket op og kom hen over mig. Klik! Klik! Klik! lød det fra kameraet, mens ørnen skruede sig længere og længere op. I den aller østligste del af søen trak vinden hvide striber i vandet, og en knopsvane var kommet i høj søgang.
Med en begyndende sandstorm sluttede turen.

Bramgæssene kom på vingerne, da havørnen fløj over dem.


Gammel havørn. Sikkert den ene af det ynglende par


Broen over søen til Ranum


Søen viser tænder på en blæsende dag


Knopsvane i høj sø


Begyndende sandstorm


3. april. Lund Fjord
Med henblik på at se sydlig blåhals kørte vi til Lund Fjord og gik stille afsøgende ud til tårnet. Fik en snak med et ægtepar, som for nyligt havde meldt sig ind i DOF. Spørgelysten var stor, og vi forsøgte at svare efter bedste evner. Fra tårnet så vi følgende andefugle: hvinand, gråand, pibeand, krikand, skeand og gravand. Desuden rødben, vibe og grågæs. Et par fiskehejrer stod i fastlåst stilling parat til at hugge til.
Tilstrømningen af folk var stor. Parkeringspladserne ved indgang til Lundfjord Tårnet og til Han Vejle skjulet var fyldt op. Vi talte over tyve biler. Så mange har vi aldrig tidligere set. Jo, folk kommer virkeligt ud i naturen i disse måneder, hvor coronaen har sat en stopper for rejser til udlandet og en begrænsning på forsamlingsmulighederne. Vi må håbe, at det vil få en afsmittende indvirkning på folks naturforståelse og nødvendigheden af at vi må passe på den. Også at give den mere plads.
For at finde en plads, hvor vi kunne drikke eftermiddagskaffen, kørte vi ad grusvejen mod Kogleakstårnet, men stoppede, hvor veje svinger 90 grader. Her kunne vi gå ned til kanten af rørskoven og var på den måde fri af støvet fra de mange biler, der ustandseligt kørte forbi. Straks vi var ude af bilen så vi et glimt af en halemejse. Gik ad en græsklædt sti mod vest så langt, vi kunne. Her så og hørte vi vores første gransanger i år. Skarverne lå i pendulfart til et skovbryn, som skjuler deres koloni. Men vi kunne tydeligt høre stemmer fra kolonien. En rørhøg han kom desværre ikke på fotohold.
For at gense gamle steder kørte vi i Skårup ad Thorsbjergvej og videre til Kraptårnet. Naturen mod nordnordvest er smuk. Blåt vand og store rørskove. Men fuglene ligger langt ude. Igen mange grågæs, men også en enkelt sølvhejre.
På vej hjem gjorde vi et lille ophold ved Informationscentret. Der er stadig mange bramgæs på engen. To klyder var nyt.

Pibeænder og krikænder. I baggrunden en uskarp skeand han.


Grågæs og krikænder


Skarv med redemateriale


Blomstrende selje-pil


Blomstrende selje-pil med flue


2. april. En lille forårsbuket forsøgt sat op i den rækkefølge blomstringen finder sted. Selvfølgelig er der overlapninger.

Erantis

.

Vintergæk

Følfod


Hanrakler på rød el. Indsat kogler fra hunblomst, som de ser ud hen på sommeren.


Rød hestehov - hanligt individ


Rød hestehov - hanligt individ


Blå anemone


Blå anemone


Martsviol


Selje-pil


Vår-gæslingeblomst. På steder, der er soleksponeret, står en nu og danner tæpper.


Roset-springklap


Fuglegræs


Hvid anemone


Hvid anemone


Gul anemone


Spidsløn


22. marts-vejobs omkring Vindblæs

En overraskelse var det, at der pludselig viste sig tre rådyr på en mark ved Møllegårdsvej. Jeg vendte bilen, så jeg havde dyrene på min venstre hånd og listede mig stille ind på dem. Selvfølgelig havde de bemærket mig, og trak derfor over mod et læhegn. Inden de forcerede hegnet, stod de flot på række med spejlet vendt mod mig. Da de var kommet fri af hegnet gav de sig til at springe mod det næste, men inden de forsvandt, nåede jeg at få et par billeder mere.

Spejlet bærer de i både vinter- og sommerdragt, men det fremtræder renest hvidt i vinterdragten. Spejlets hår kan rejses, så det bliver næsten dobbelt så stort. Det sker især, når dyrene bliver bange, og det vil da virke som et faresignal. Flygter et dyr, vil spejlet fortælle de andre i flokken, i hvilken retning det flygter.

Rådyr med flotte spejl. Det ses tydeligt, at spejlet har dets største flade.


Rådyr på mark ved Møllegårdsvej


Sanglærke i vejgrøft


Rågekoloni ved Vindblæs


Råger


Råger


21. marts. Over Nørkær- og Vår Enge til Vår Skov og strandengene ved Staun.

"Jeg trænger til en tur i Vår Skov", sagde jeg til Inger. "Vil du med"? Straks var der håndslag. Jeg tror, det er over halvandet år siden, vi sidst var på lokaliteten, hvis ikke længere. På vej til skoven kørte vi over mølleparken. Her så vi en stor flok sangsvaner og få canadagæs. En flok rådyr på 7 stk. tiltrak vores opmærksomhed. Inde i skoven sprang yderligere tre over vejen.

Vi stoppede op ved den østlige del af skoven, hvor de gamle bøge og ege dominerer. Inger gik en rask tur og kom tilbage til bilen med ramsløg. Selv "vaklede" jeg ind i underskoven og fandt østershat på en gammel bøg. Ledte forgæves efter hultræet, men det er sikkert forlængst gået ud og formuldet.

Ude på Staun Enge lettede en stor flok bramgæs, da vi ved vores kørsel forstyrrede dem. Men ret hurtigt landede de, og lod sig ikke forstyrre, da vi kørte frem for at vende. Jeg havde ikke min tele med og heller ikke mit vanlige filmkamera, så jeg forsøgte mig med mit fulframe kamera og en 105 mm linse. Det giver en stor dybdeskarp, men fuglene er kun prikker.

Østershat Vår Skov


Østershat Vår Skov


Gammel eg Vår Skov


Vedbend på gammel eg


Bramgæs på Staun Enge. Fulframe kamera 105 mm optik. Læg mærke til dybdeskarpheden.


Bramgæs


Bramgæs


16. marts tur til Vejlerne

Eftermiddagstur til Vejlerne. Valgte først at køre til Lund Fjord for at gå ud til tårnet. Det meste af engen er oversvømmet, men på de flade ikke vanddækkede arealer gik der en lille flok viber. Nu og da tog de en lille flyvetur istemmende deres smukke kald - indbegrebet af forår. Både pibeænder, krikænder optrådte med pæne tal. Ude på vandet i nogen afstand badede grågæs og blisgæs side om side. En enlig rørspurv sad i en blomstrende pil. På en bænk nød vi kaffen, mens grågæs parvis gakkede forbi. Skægmejserne så og hørte vi ikke.

Tog turen tilbage og forsatte til parkeringspladsen ved informationscentret. Mange ænder, men de lå langt ude: gravand, krikand, gråand og pibeand. En enlig havørn fangede vi i teleskopet. I midtsøen lå en del hvinænder og kurtiserede. En lille flok skestorke fløj forbi og landede i den østlige del af Bygholm, hvor de landede sig med andre. I alt otte talte vi.

Grågås Lund Fjord. Hannen ses her lige efter parringen. Desværre kom jeg for sent til at fotografere selve parringen. Meget ærgerligt!


Parret efter parringen


Gråand hun i pragtdragt


Der er endnu mange gæs i Vejlerne. Her en flok kortnæbbede.


Nældens takvinge. Årets første i egen have 16. marts.


15. marts kort tur til Uhrhøj Plantage.

Efter en formiddag med overskyet vejr klarede det op ved 13-tiden. Men vinden var kold. Så hvad med en tur i en af plantagerne? Jo, loddet faldt på Uhrhøj. Inger gik en rask tur ad den røde rute, mens jeg vaklede lidt rundt med en krykke og et kamera. Tog lidt billeder, men kunne ikke gå ret langt. Stadig smerter i højre ben. Ved Tandrup Sø gjorde vi holdt og gik ned til søens vestlige bred. Ingen fugle i søen, men fra skoven lød der kurren fra ringduerne.

Bark på skovfyr fra Uhrhøj Plantage


Fyrretræer i Uhrhøj Plantage


Fyrretræer i frøperspektiv


Tandrup Sø ved Uhrhøj Plantage


Tandrup Sø ved Uhrhøj Plantage


8. marts Store Vildmose.

Ved 14-tiden satte vi kurs mod Store Vildmose. Ca. på højde med Ry Efterskole kørte vi mod Vildmoseporten i den tro, at det ville føre til informationcentret. Deri tog vi fejl.

Med en informationstavle som bord nød vi stående eftermiddagskaffen og æblekagen dog uden flødeskummet, som var blevet efterladt hjemme i køleskabet. Ved et vejkryds valgte vi Ringvejen, og det var her, vi pludselig så fem traner. Fire gamle og én ungfugl. Inden da havde Inger fotograferet sangsvaner, der gik på en mark tæt på landevejen. Det var et stort øjeblik for hende. Men tranerne var højdepunktet for os begge.


Trane ungfugl fotograferet i Store Vildmose på Ringvej

Trompeterende traner Store Vildmose

En lille flok traner fra Store Vildmose - gamle fugle
5. marts Vilsted Sø

Blisgåsen er i de senere år blevet en ret almindelig trækfugl og ses oftere i det jyske. Før årtusindskiftet var markerne ved Gyldensten på Nordfyn det sted, man tog hen for at se denne højarktiske gås. Men som vi har set det med de øvrige gåsearter, er også blisgåsen steget i antal. Det har haft en afsmittende indvirkning på forekomsten i hele landet. Især på Lolland ser man store flokke. På verdensplan tæller den en bestand på 1,5 millioner.

Billederne er alle fra Vilsted Sø, hvor man på de omkringliggende marker og enge kan se fuglene blandt kortnæbbede gæs og grågæs . Læg mærke til stemmen, der afviger helt fra grågåsens med indslag af tydelige "kl-y" eller "kjo-jo-jo", som den beskrives i "Fugle i felten"

Som svar på mit indlæg på Facebook skriver Jørgen Peter Kjeldsen, "Ja Blisgås er virkeligt blevet talrig i Nordjylland, og ses f.eks. mange steder i Thy - bl.a. har jeg haft over 2300 på Rosvang/Sjørring Sø og næsten 800 ved Ballerum. Også i Store Vildmose er der mange - Palle Rasmussen har talt over 4000 dér (!). Det er en udvikling som er "bygget op" over flere år, men jeg er ret sikker på at 2021 giver ny rekord for arten.
"


Blisgæs

Blisgæs

Blisgæs

Kortnæbbede gæs lander ved 2 blisgæs
3. marts Rønbjerg

Besøgte Rønbjerg Fiskehus i formiddags. Selv om vejret ikke var optimalt til fotografering, havde jeg dog medbragt kameraet og beameren. Efter handelen kørte jeg lidt rundt ved havnen i håb om at se lidt fugle. Men her var ret tomt bortset fra den afbillede sølvmåge. Senere fandt jeg en lille "koloni" af gråspurve. En han trådte frem fra tykningen og lod sig portrættere.


Sølvmåge i yngledragt på gadelampe.

Den samme måge som ovenstående

Igen den samme måge

Gråspurv han. Over 15 fugle i et krat på vej ned til havnen.

28. februar Vilsted Sø

Det topper nu med bramgæs. Talte omkring to et halvt tusinde her i formiddag på engen nord for Sjørupvej.. I den første time, jeg iagttog dem, var flokken intakt, men pø om pø lettede den ene gruppe efter den anden, og ved 11-tiden var der kun blisgæs tilbage. Da der var flest talte jeg 22, men der gemmer sig sikkert flere i området. Jeg ventede længe på, at flokken skulle lette, men det var fuglene ikke med på. Nogle få billeder på afstand blev det dog til, og en enlig fugl i flugt i første vinterdragt kom pludselig ind i synsfeltet.

Blisgåsen yngler i Nordsibirien. Bestandene i den vestlige del af yngleorådet overvintrer i det centrale og vestlige Europa. Bestandene tæller ca. 1,5 milliuoner fugle. Antallet af blisgæs, der ses i Danmark er ret lille set i forhold til verdensbestanden. De fleste trækker syd om Østersøen. Tidligere rastede der flokke på 1000 fugle på de to fynske lokaliteter, Gyldensten på Nordfyn og Wedellsborg på Vestfyn. Men i 1980,erne faldt antallet af rastende blisgæs til omkring 300. Måske har naturgenopretningen ved Gyldensten bevirket, at der nu igen ses en del blisgæs på Nordfyn. Jeg har tidligere ses flere tusinde blisgæs på halvøen Fischland-Darß-Zingst i Landkreis Vorpommern-Rügen

Blisgås første vinterdragt. Fuglen mangler de sorte tværbånd på bugen

Blisgæs gamle fugle

Blisgæs gamle fugle

Bramgæs

Bramgæs læg mærke til de to blisgæs i front





Mellemskarv (sinensis)i yngledragt
24. februar Smakmølle Løgstør. Strandenge ud for Aggersund Kalkværk

Årets første viber. 62 fugle gemte sig godt i gråvejret mellem visne græstuer. Desuden iagttog jeg 16 gravænder på engen ved Aggersundbroen.


Viber arkivbillede

Gravænder arkivbillede
22. februar Vilsted Sø fra kl. 07:15 til 08:30

Vejret var lige til en morgentur. Derfor op kl. 07, på med de varme klæder og grejet i tasken. En let tåge lå over landskabet. Kunne søen måske være helt indhyllet i tåge? Heldigvis ikke. Jeg tog rygsækstolen over skulderen, satte videokameraet på stativ og listede forsigtigt ud over engen. Her satte jeg mig tæt ved søbredden samtidig med, solen steg op over læhegnet i øst. Desværre var morgentrafikken intens og blandede sig ind i sangsvanernes højlydte sang. Men trafiken aftog, og jeg fik mange optagelser med "renset" lyd af svaner gæs og ænder.

Efter en times tid opstod der uro blandt sangsvanerne, og den ene flok efter den anden stak af mod de omkringliggende græsgange. Hvinænderne drillede mig. Få kom på fotohold.


Hvinænder- alle hanner

Vilsted Sø kl. 07:02

Vilsted Sø kl. 07:30

Vilsted Sø kl. 07:31

Knopsvaner kl. 07:47.

Sangsvaner fotograferet kort efter solopgang.

Sangsvaner en del af en større flok

Samme flok brøkdel af sekunder senere

Sangsvane med "fire" vinger

Sangsvaner, en enkelt knopsvane og pibeænder

Kortnæbbede gæs. Flere kiler fløj over mig mod syd.

Fiskehejre på morgentur
19. februar Vilsted Sø

Der er stadigt store områder af søen, der er isdækket. Men vågerne i den nordlige del bliver større og større. En del blishøns og få ænder som pibeænder og knarænder søgte op til indløbet. På iskanten stod pibeænder og gråænder og dannede én lang, sammenhængende mørk kæde i modlys. Hvinæder lettede og fløj vestpå. Der er sikkert åbent vand bag tagrørene. Lille lappedykker optrådte med fem styk. En grågås gik på søbredden med beskadiget vinge, og en anden grågås lå død ved søkanten.


Blishøne Vilsted SØ


Blishøne


Blishøns


Død grågås

18. februar Løgstør Havn.

En time ca ved havnen. Skalleslugerne ligger nu 150-200 m længere ude. En lang stribe på ca. 120 fugle lå langs vågen. En del kom i flokke på 6-8 fugle og fløj vestpå. De små hvinænder blandede sig, svømmede i høj tempo efter hinanden for derefter at flyve bort. De kom aldrig tæt på mig. Et kort øjeblik stak der et sælhoved op over vandfladen. Den viste sig ikke igen.


Hvinænder hunner

Hvinænder hunner

Stor skallesluger han lægger an til landing

En del af en større flok på ca. 120 fugle

Stor skallesluger han og hun

16. februar Nibe Havn

På hjemvejen fra Lægehuset i Nibe tog jeg en tur på Nibe Havn. Det begyndende tøvejr og en smule vind har allerede ændret isdækket på fjorden. Der er hist og her dannet nye områder med åbent vand. Ved indsejlingen til havnen lå der en del store skalleslugere. Mange blishøns, men få hvinænder blandede sig i flokken. På isen stod en lile gruppe knopsvaner. Det samme gjorde en flok sangsvaner, der dog pludselig tog en rask beslutning og gik på vingerne. Længere ude lå endnu flere fugle, som jeg opgav at sætte tal på. Der er stadig mange fugle ved Sebbersund. Nu også nordøst for broen.


Sølvmåger Nibe Havn

Sølvmåger Nibe Havn

Sølvmåge ved Roklubben

Sølvmåge ved Roklubben

Stor skallesluger og blishøns ved indsejlingen til Nibe Havn

Stor skallesluger og knopsvane ved indsejlingen til Nibe Havn

Sangsvanerne gik pludselig på vingerne

Knopsvaner

Knopsvane i sort/hvidt

Knopsvane

Løgstør Havn 14. februar kl. 07:10 til 08:20

I aftes tog jeg en beslutning. Passede mit grej til for at være klar ved solopgang næste morgen. Jeg kunne på DMI se, at det var sidste udkald, hvis jeg skulle have morgenlyset med mig. Vejret den følgende morgen ville være skyet og måske ville den varslede snetorm allerede indtræffe.

Det blev en fin morgen,hvor jeg var helt alene ved havnen. Kun en enkelt morgeduelig billist, måske på vej efter morgenbrød, brød stilhedeen. I lang tid fornøjede jeg mig med at filme stor skallesluger og hvinænder i vågen. Men tog også stillbilleder. Af og til opstod der uro blandt fuglene. Nogle stak af, andre kom til. Der blev kurtiseret og badet. Lyden fra byens kirkeklokke blandede sig med mågeskrig og skalleslugernes specielle stemme. En stemme, der er svær at gengive på skrift.


Is på fjorden og flyvende stor skallesluger ud for Løgstør

Våge med hvinand og stor skallesluger ved Løgstør kl. 07: 33

Is på fjorden ved Løgstør kl. 07:30

Stor Skallesluger

Stor Skallesluger -4 hanner og en hun

Hvinænder - hunner og en stor skallesluger

Hvinænder - hunner

Hvinænder - hunner
Lund Fjord 12. februar

Tur til Lund Fjord for at fotografere vandrikse. Vi var heldige! Så to fugle. Ude på isen stod en havørn , som i øvrigt ikke fandt sig i at blive mobbet af fire krager, så den slog den ene af dem. Lidt trist, da vi ved at et kragepar holder sammen hele livet. Nu er der tibage en enlig fugl. Men der er dog tid til at finde en ny mage, inden yngletiden sætter ind.

Vandrikse fotograferet fra Lund Fjord Tårnet. Vandriksen hører til gruppen sumphøns (rallidae). Fuglen lever en skult tilværelse. Den yngler i tæt rørskov ved søer og laguner. Høres oftere end den ses. Trækker normalt til Vest- og Sydvesteuropa om vinteren. Da der ses og fotograferes mange rundt i landet i disse frostdage, kunne det tyde på, at vinteren er kommet som en overraskelse for fuglene.





Fuglen har fundet lidt mad. Er det en fastelavnsbolle?

En lille flkok kortnæbbede gæs fløj over os. Men på markerne lige før Han Vejle så vi store flokke af både bramgæs, grågæs og kortnæbbede.

10. februar

Over middag tog Inger og jeg østpå. Begge forsynet med kamera. Inger i dag med sin EOS Canon D7. Nu skulle hun stå sin prøve med fuglefotografering. Og der var nok at øve sig på. Sangsvaner, knopsvaner, gråænder og blishøns lå indenfor fire til 20 meters afstand. Længst ude lå troldænderne, og bag dem på isen var en musvåge i færd med at fortære en død fugl.

Som altid, når vågen ved Sebbersund opstår, kan man være sikker på at se islandsk rødben. I dag var der to. En stor skallesluger dykkede ind under iskanten og kom af og til ud med noget, der kunne ligne lidt føde. Kun få hvinænder og slet ingen lille skallesluger.

Ved Nibe Havn var der ingen våge. Men længere ud kunne vi se små huller med vand, og her lå der få sangsvaner og endnu færre skalleslugere.

Næste mål var Vilsted Sø. Da vi kom frem var lyset med os, og vi kunne køre helt hen til åløbet. Inger satte sig på bagsædet med nedrullet vindue. Nu var vi klar til at møde fuglene. Nogle besøgende havde været tæt på åløbet. Fuglene var derfor svømmet ud mod den store våge, men ret hurtigt kom "flåden" tilbage. Det gav nogle fine muligheder for at få billeder i smukt eftermiddagslys. Vi så ingen krikænder, men antallet af stor skallesluger hunner var øget.


Rødben ved Sebbersund. Underarten Tringa totanus robusta (Islandsk rødben)

Rødben den ene af de to vi så ved Sebbersund

Sangsvane Vilsted sø

Knopsvane ungfugl ved Sbbersund

Stor skallesluger hun ved Vilsted Sø

Gråand hunved Vilsted Sø

Lille lappedykker og blishøne ser hianden an ved Vilsted Sø

Pibeand ved Vilsted SØ
Mandag den 8. februar

På en køretur fra Løgstør over mølleparkem til Vår Skov ud over Nørkær- og Vår Enge talte jeg i alt 310 sangsvaner heraf kun 10 ungfugle. Det vidner ikke om stor ynglesucces.Jeg tog afstikker til kanalernes udløb i fjorden for om muligt at finde åbent vand. Men det kastede ingen fugle af sig. På vej tilbage mod Marbjerg løb en ræv foran mig med bytte. Da den observerede mig, stak den op over diget ved kanalen og forsvandt mellem tagrørene.

Tilbage i Løgstør spurgte jeg mig selv:"Er der mon åbent vand ved havnen?" Det var der, og det i stort omfang. Her svømmede en del store skalleslugere rundt, og på isen stod en flok hættemåger sammen med enkelte sølvmåger. Jeg placerede mig med bilen tæt på kajen, hvorfra jeg havde ret gode muligheder for at fotografere.


Stor skallesluger han ved Løgstør

Stor skallesluger

Hættemåge i vinterdragt Løgstør

Hættemåger i vinterdragt sammen med 6 sølvmåger

Sangsvaner Vår Enge

Sangsvaner. En del af en samlet flok på 160 fugle. Vår Enge
Fredag den 5. februar

Vilsted Sø fra kl. 15:30 til kl. 17. Der er stadigt åbent vand i et større område i forlængelse af åens indløb. Længst ude i vågen ligger sangsvanerne. Der var uro blandt dem, og en del lettede og fløj nordøstover. Ellers fordeler fuglene sig langs søbrinken mod øst. Det gælder gråand, pibeand og krikand. Men mange svømmer helt op til åens indløb. Nogle går endda på land. Blishønsene svømmer helt op til vejen, hvor de finder frem til græsningsområder. En enlig bramgås viste sig blandt ænderne.

Det er lidt vanskeligt at afgøre, hvor mange lille lappedykkere der befinder sig i den nordlige del af vågen, men et sted omkring 4-5 fugle slår ikke fejl. Tilsyneladende har det kolde vejr tvunget knarænderne sydover. Jeg så ingen i dag. Og så havde jeg håbet at se vandriksen dukke op i kanten af tagrørene.


Sangsvaner

Blishøne i færd med fjerpleje

Krikænder hun og han. De virker små, hvad de da også er med en kropslængde på 34-38 cm og et vingefang på 53-59 cm

Her har de skiftet plads

4-5 lille lapedykkere så jeg i dag. Her i selskab med krikand

En enkelt hættemåge slog følge med ænderne, hvor en del gik op på land.

Bramgås
Onsdag den 3. februar

For nogle dage siden så jeg isfugl ved Kanalbetjentens hus ved Lendrup. Desværre var jeg ikke forberedt på et sådant møde.
I dag var jeg forberedt. Men fuglen var der ikke. Der er ganske vist åbent vand ved broen, men blæsten havde sat gang i bølgerne, så en isfugl kunne vel næppe se skyggen af en fisk. Tre lille lappedykkere og en hvinand han svømmede rundt i det åbne vand nord for broen. Da det næppe ville være givtigt at vente på isfuglen, kørte jeg mod sommerhuskvarteret. Kort før parkeringspladsen kunne jeg i en mindre, isfri sø tælle ca. 110 pibeænder, 35 gråænder og 30 krikænder.

Måske var der fugle at se ved Rønbjerg Havn. På vej dertil talte jeg 5 harer spredt på en græsmark og ca. 40 ringduer, der fouragerede på en majsmark.. Ved havnen var der ikke mange måger at se. Men de få sølvmåger, der var til stede, skulle ikke snydes. Så jeg tømte kagedåsen med de mislykkede vaniljekranse fra min julebagning. Det gav gode muligheder for at fotografere fuglene.

Sølvmåge fotograferet med beamer. Også de følgende billeder er fotograferet med påmonteret beamer










1. februar. Vilsted Sø fra 15:30 til solnedgang.
Knarænderne kom ganske tæt på. Og så var det hyggeligt at høre pibeændernes stemmer.
Jeg blev ved søen til solnedgang og fik nogle fine videoklip.

Knarænder

Knarænder

Knarænder

Pibeænder flyver på land for at græsse.

Ung knopsvane

Skovspurv letter


31. januar Vilsted Sø med blandt andet havørn, ænder, lille lappedykker og sangsvaner

Jeg har ofte klaget over, at fuglene ligger alt for langt ude i forhold til fotografering. Men nu er frosten i de senere dage kommet til hjælp. Store dele af søen er isbelagt, men ved Vilsted By, hvor åen løber ind i søen, er der ret store områder med åbent vand. Her samles en del forskellige andefugle som: pibeand, knarand, gråand og stor skallesluger.
Blishønsene ses græssende på land sammen med pibeænder, og tre til fire lille lappedykkere fuldendte synet.
Kort før ovenstående besøg var vi kørt til Lunden i håb om at se havørnene. Også i den sydvestlige del af søen er der åbent vand. Her lå der mange ænder og tillige en del grågæs. I kanten af rørskoven stod der 12 fiskehejre i majestætisk ro. Pludselig hørte vi ørneskrig, og i et udgået træ (deres udkigstræ) sad begge fugle og tog sig flot ud set i skopet.


Lille lappedykker i aftensol

Pibeænder,en lille lappedykker, gråand og knarand hun

Pibeand han

Knarand han

Stor skallesluger

Stor skallesluger hun

Stor skallesluger han
Ved Løgstør Havn den 16..januar for at afprøve min beamer (et aggregat man påmonterer flashen)


Stormmåge ved Løgstør Havn. Fotograferet med beamer i gråvejr 23. januar

Stormmåge

Stormmåge

Sølvmåge 3. kalenderår

Sølvmåge


10 januar tur til Vejlerne





Vilsted Sø 31. december