Opdateret d. 30.12.2010

Tilbage til forsiden

Naturdagbog 2010

Tirsdag den 28. december
Overskyet, stille vejr.
7-8 graders frost.


Ræven slikker sig om munden.
Har fundet et kødben.
Resterne fra Musvågernes bord.
28. december 2010

Der kæmpes for føden
Besøg af Ræv, Farstrup egen have.
Torsdag den 23. december ved formiddagskaffen spærrede vi øjnene op. Var det en hund eller en stor kat, der luntede forbi mellem buskene bagerst i haven? Nej, det var ræven! Pludselig ændrede den retning og kom ned mod huset. Her forsvandt den et kort øjeblik, kom ud af syne, men få minutter efter reagerede en Musvåge, som var i færd med at guffe kødlunser i sig. Ræven, som igen kom til syne, havde skræmt den.
Og så i dag den 28. december dukkede ræven op igen. Nu med bedre held i det den fandt et af de gode ben, som var faldet ned i sneen. På afstand kunne vi se, hvordan den baksede med en genstridig knogle. Den havde simpelthen ikke styrke nok i tyggemusklerne til at knuse benet. Så derfor gav den sig til at grave det ned. Men det blev selvfølgelig kun til en skraben i sneen. Et par Husskader havde set optrinet og indfandt sig lige så snart, ræven luntede bort. Men heller ikke de fik meget ud af det. Musvågerne havde pillet alt spiseligt bort.
I de sidste par dage har vi også haft besøg af en Fasankok. Den og ræven mødtes i dag kort før ræven indfandt sig foran huset. Det gik ikke stille af.
Var et smut i Aalborg og så 15 Silkehaler ved Frejlev.
Fuglene ligger meget tæt i vågen ved Sebbersund. Stoppede ikke op, men har til hensigt at besøge området en af dagene.

Silkehale. Farstrup 9. nov. 2004

Hvidgraner i sne
Vinteren har bidt sig fast.
Men indtil nu har vi været
forskånet for de store snemasser
her i Vesthimmerland


Husskade i det grønne
Foråret 2010
Mandag- tirsdag
den 20. og 21. december.
Begge dage med sol og frost.
Vindstille


Husskaderne har, som andre fugle, svært ved at finde føde i disse dage.
Fanget i flugten uden for Farstrup.
21. december


Knopsvanepar på isen
ved Nibe Havn
Læg mærke til ringen
Fotograferet 17.december
Nogle få obs. fra de sidste to dage.
I dag, tirsdag den 21. dec., vender solnedgangen. Det vil sige, at i dag går solen allertidligst ned. I Aalborg således 15:36. Men det er først i morgen, at vi har årets korteste dag (vintersolhverv). Daglængden øges langsomt i begyndelsen, så på onsdag skal cykellygten kun tændes et sekund senere. Det må vi huske, hvis vi i det hele taget tør vove os ud på de sne- og isglatte veje. Og det ser ud til, at med der med den stigende solhøjde følger endnu mere vinter. Det indvirker stærkt på de julerejsendes planer og på fugl og fæ.
Der går virkelig svind i fuglefoderet, når Skovspurve, de forskellige Mejser, Gulspurve, Bogfinker, Grønirisker, Kvækerfinker, Kernebidere, Solsorter, Spætter, Ringduer og Tyrkerduer skal mættes. Og så har vi jo vores Musvåger, som vi ikke må svigte nu.

Fodring af disse flotte rovfugle giver tillige nogle intense oplevelser. Sammenlagt har jeg således i dag og i går siddet fire timer i fotoskjul. Mit mål var at få nogle anderledes billeder. Efter en og en halv times venten lykkedes det mig i går at skyde rigtig mange. Nedenstående ses et af dem. Det er ellers meget vagtsomme fugle. I lang tid hører jeg dem skrige fra nærtstående træer. Og jeg venter og venter, mens kulden svøber sig om mig. Men når fuglene er der, så stiger kropstemperaturen.

Blåmejsen finder stadig nattely i gadelampen. Jeg har endnu ikke set, hvornår den kryber til køjs. Den er ude før solopgang.


Musvåge i æbletræ. Fotograferet fra skjul 20. december kl. 13:30

Ringduer.
Et udsnit af en flok på 80 fugle.
Fotograferet 21.dec. ved Farstrup.


Gråand hun i lav vintersol
Ved Nibe Havn 17.december
Lørdag den 18. december
Sne og snefygning
Frisk vind fra sydøst
4-5 graders frost.

Farstrup, Blåmejse i varmestue
Ved 19-tiden stod jeg ved de sidste rester af opvasken. Pludselig fangede mit øje en bevægelse inde i gadelygten over for huset. Ved nærmere øjesyn tegnede der sig konturerne af en lille fugl. Kunne det passe? I kikkerten kunne jeg se formen af en hale, men om det var et blad eller lign, var ikke til at afgøre. Sagen måtte undersøges nærmere. Jeg gik derfor over til lampen med både kikkert og kamera. Ganske rigtigt! Ud af et lille hul, som findes i enden af lampeskærmen, så en Blåmejse på mig. Som dokumentation tog jeg et par billeder. Det er tankevækkende, at fuglene, når lejlighed gives, forstår at skøtte sig. Det er ikke godt at vide, hvor længe denne måde at overnatte på har fundet sted. Vi må holde øje med lampen i de følgende nætter.

Blåmejse i varmestue Farstrup 19. december

Musvågerne kommer stadig
Søndag den 12. december
Skyfrit med bidende vind fra nordøst
4-5 graders frost


Dompap han
Fotograferet den 6. dec. 2010
Vågerne ved Sebbersund
Den mildning og blæst, der prægede vejret i et par dage i den forgangne uge, har bevirket, at vågen ved Sebbersund sydvest for broen er blevet større, og nu er der også åbent vand nordøst for broen. Men her var der mærkeligt nok ikke mange fugle. Kun en lille flok Stor Skallesluger, hanner, på 6 fugle lå langt ude ved iskanten. I vågen tæt ved Sebbersund, var der tyndet meget ud i antal svaner. Jeg talte ca. 300 Knopsvaner. Og den rette vinterstemning sørgede en flok Sangsvanerne på ca. 400 for. Mange dykker ivrigt i et forsøg på at fravriste fjordbunden lidt spiseligt. Men der kan ikke være meget at komme efter. I kanten af rørskoven på modsatte bred talte jeg ca. 250 Gråænder, og tæt ved løbet under broen var en blandet flok af Troldand, Taffeland og Hvinand. Desuden lå der 300 Blishøns.
Nibe Havn/Bredning
Et kort besøg ved Nibe Havn gav ikke mange fugle. Men sædvanen tro var der en mindre flok Stor Skallesluger. På min vej så jeg 3 Musvåger, men når vi har op til 5 forskellige i haven, så er det jo ikke noget at skrive om. Eller hvad?
Haven i Farstrup
Småfuglene flokkes ved foderstederne. I de senere dage er der kommet flere Kvækerfinker til. Men vi ser stadig kun en enkelt Dompap. Spurvehøgen er en daglig gæst.
Videoklip
Som noget nyt har jeg indsat et link til et par videoklip med svaner fra Sebbersund. Prøv et klik og kom i vinterstemning.
Svaner i våge ved Sebbersund

Kvækerfinke han
Fotograferet den 6.dec. 2010
Torsdag den 2.
og lørdag den 4. december
To vidt forskellige dage hvad vejret angår. Torsdag havde vi næsten skyfri himmel, mens dagen i dag kort før middag gik i gråt.


Gråsisken
Fotografert 22. januar 2006


Sangsvane
Roklubben ved Nibe.
I torsdags tog jeg en lille tur til Roklubben, Nibe. I udløbet fra den gamle limfabrik havde jeg dagen før set en del ænder og vadefugle. Sidste år var det muligt at snige sig ind på fuglene og slå sig ned på en af stenene uden at skabe forstyrrelse i flokken. Det skulle nu prøves igen. Men den gik ikke. Alle fugle både Gråænder, Almindelige Ryler, Rødben og Storspover lettede i ét stort vingesus, og kun rylerne samt en mindre flok af Rødben kom tilbage. Gråænderne landede på isen, og der blev de. Rylerne gjorde flere forsøg på at lande i udløbet igen. På deres rundtur kom de på fotohold flere gange, men da de endelig slog sig ned, var de lidt for langt væk.
For ikke at forstyrre mere end godt var, sneg jeg mig tilbage til bilen og vendte snuden mod Sebbersund. Det forholdsvis vindstille vejr, vi har haft siden vinteren satte ind den 23.november, har bevirket, at isen nu ligger som én stor sammenhængende flade nordøst for broen. Her kan vind og strøm normalt holde et område isfrit. Nu er der imidlertid kun en våge mange meter sydvest for broen. Her lå der en stor sammenhængende hvid fjerdyne bygget op af hvilende Knop- og Sangsvaner med spredt staffage af forskellige andefugle.Jeg opgav at tælle!
Haven i Farstrup
Det forlyder, at der er invasion af Silkehaler og Gråsiskener for tiden. Bortset fra en enkelt Gråsisken, så ser vi ikke noget til invasionen. Men Musvågerne kvitterer hver dag for køb af gode ben. Ja, det er efterhånden blevet en hverdagsoplevelse med disse pragtfulde rovfugle så tæt på.
Men vi har også fornøjelse af mange småfugle, og ikke at forglemme de springende Halsbåndsmus.


Almindelig Ryle og et enkelt Rødben. 23. jan. 2010

Gråsisken
Fotograferet 22. jan. 2006


Knopsvane
Torsdag den 25. november
Overskyet med svage solstrejf.
Vind fra nordøst 3 graders frost.

Unger af Halsbåndsmus
25. november 2010
Haven i Farstrup.
En lille beretning som viser, at Musvågen kan huske

Allerede i tirsdags bankede vinteren på. Nødigt ville vi lukke den ind så tidligt, men hvad stiller man op som barrierer? Ja, en løsning er varmere klæder og et lille nyk på termostaten. Heldigvis fik vi her i Vesthimmerland ikke så meget sne, som andre steder. I de følgende dage er frosten taget til, men stadig ligger der kun et tyndt lag sne, der i øvrigt pynter på de nøgne træer og de grimme majsmarker.
Og med vinteren følger nye glæder og oplevelser. Ved et besøg hos købmanden i dag faldt mit blik på en pakke gode ben. Straks fik jeg associationer til sidste vinters oplevelse med Musvåger i haven. Scroll ned til 23. februar.
Da jeg sidste uge så en Musvåge i svæv over havens vestligste træer, var jeg klar over, at fuglene var i nærheden. Så jeg læssede de gode ben på disken, betalte og gik hjemad i det håb, at Musvågen igen ville indfinde sig.
I den vestlige del af haven ud til åben mark sømmede jeg tre gode ben fast tre forskellige steder. Kl. var da 11. Så ventede vi spændt. Ret hurtigt viste krager og skader sig. Men allerede ved 12:30-tiden så vi de to første Musvåger. Og så gik der ikke ret lang tid, før der landede en tredje fugl tæt på huset og det på en af de stolper, som vi brugte sidste vinter. Men nu var der desværre ikke noget at komme efter.
Der er for mig ikke tvivl om, at den pågældende Musvåge kunne huske, at der her var noget godt at hente sidste vinter. I øvrigt mente vi, at vi kunne genkende fuglen.
Straks fandt jeg to ekstra ben, og naglede dem fast på hver sin stolpe. Der gik vel kun en halv time, så var den samme fugl der igen. De to fugle var blevet til fire, og to af dem kom helt ned i haven og fråsede i kød næsten uanfægtet vores færden. " Det kan gå hen og blive en dyr vinter" ,sagde Inger.
Ja, der skal meget foder til, når alle småfuglene, rovfuglene og musene skal mættes.
Apropos mus, så glædes vi over en lille familie af Halsbåndsmus, som i forhaven piler fra redehullet og ud mellem Skovspurve og Ringduer for at samle forråd.

Grønirisk han
25. november 2010

Et portræt af en af de besøgende Musvåger.
En lys fugl, som vi ikke så sidste år.
25. november 2010
Lørdag den 13. november
Kraftige regnbyger og kuling fra vest
temp. 6-7 grader


Her vogter jeg!
Barmer Enge.
Forhøjet vandstad på 1,3m i Limfjorden blev der varslet i går. Så mon ikke der i dag vil være store områder af strandengene, der står under vand.
Jo, ganske rigtigt. Ikke blot engene, men også de tilstødende marker stod under vand, hvilket må tilskrives de kraftige regnbyger, der gik over Nordjylland i nat og som fortsætter i dag.
Regntøjet gjorde derfor godt, da jeg befandt mig ved landingspladsen. En venlig tanke gik tilbage til den tidligere jagthytte, som altid ydede et kærkomment regnlæ og gav ly for blæsten. Nu måtte jeg tage til takke med stævnen af en mindre båd. Mens regnen trommede på min ryg og kameraet befandt sig godt beskyttet under frakken, kunne jeg høre de Lysbugede Knortegæs's karakteristiske stemme, et rullende "rrruu", lyde bag mig. På min gåtur herud havde jeg skræmt en flok på ca. 300. Flokken delte sig, og ca 100 fugle forblev tæt på markvejen og slog sig ned på den oversvømmede eng. Resten forsvandt i disen mod Staun Enge. Jeg tog et totalbillede af flokken, som den lå der på vandet. Ikke det bedste lys for et godt billede, men det skulle prøves.
På markerne nord for Simestedgård talte jeg 160 Viber, 95 Storspover og ca 400 Hjejler. Som med et trylleslag gik alle fuglene på vingerne, men da var lyset slet ikke godt. Det mest eksotiske, jeg så i dag var imidlertd et par ubestemmelige ugler sat på stage ved et par ensilagestakke tæt på Skyttegård.


Lysbugede Knortegæs på oversvømmet eng. Barmer Enge 13. november 2010

Og her vogter jeg!
Er der nogen, der har et bud på de to arten?
Torsdag den 28. oktober
Skiftende sol og mørke skyer uden regn
Vind fra vest, temp op til 10 grader


Husskade i modvind
28. oktober 2010
Nørrekær
På de store, endeløse kornarealer på Nørrekær kan gæssene let gemme sig. Men jeg var klar over, at de måtte være et sted, da jeg den 25. oktober på vej til Løgstør så 4- 500 Kortnæbbede Gæs flyve over vejen ved Kølby. De havde alle kurs mod nordvest, og jeg kunne se, at de slog sig ned langt ude i horisonten. Så mon ikke der også i dag ville være gæs at se.
For at have solen i ryggen kørte jeg til Brøndum og tog vejen mod Povtrupgård. Jeg havde kun kørt nogle hundrede meter ad grusvejen mod øst, da jeg blev klar over, hvor gæssene befandt sig. Inden da havde jeg talt 120 Viber og 60 Hjejler, der alle gik på samme kornmark.
Da jeg kom længere ud ad vejen, kunne jeg nu se, hvorledes gæssene flyttede sig (billygterne var forstyrrelse nok). I klumper og i lange bånd fløj de mod syd og dalede ned på en brakmark. Desværre var det umuligt at se den samlede flok, men at der var hele fire arter, var let at se. Nemlig: Canadagås, Kortnæbbet Gås , Bramgås og Grågås. Efter nogen venten så og hørte jeg pludselig hele flokken tage vej nordover forbi mig. Derved fik jeg mulighed for at sætte tal på. Over 500 i alt. Talrigest de kortnæbbede.
På vej forbi mølleparken og Marbjerg så jeg : Musvåge, Spurvehøg, Husskade, Grønirisk, Sanglærke og en enkelt Stillits.


Lys over Næsborg

Grønirisk finder føde i Liden Burre
28. oktober 2010
Fredag den 22. oktober
Tørt med skiftende sol og tynde skyer
Vind fra sydvest 7-8 grader


Stære i vinterdragt
Fotograferet 5. oktober 2007
Staun-, Barmer- og Valsted Enge
De Lysbugede Knortegæs er tilbage i større tal. Fra Østerkærvej, som jeg først kørte til, kunne jeg se store gåseflokke over engene ved Barmer/Valsted. Efter størrelsen på den enkelte gås at dømme måtte det være Lysbugede Knortegæs, men helt sikker var jeg ikke. Så efter ved Staun først at have set 18 Bramgæs og 14 Gravænder kørte jeg videre mod Barmer Enge. Da jeg kom op på Staunvej, fløj der pludselig en flok Lysbugede på 400 fugle mod vest for kort efter at slå sig ned på vandet ud for Hornsgård Holm. På skrænten ved Nørre Skovgård tjekkede jeg engene og fandt her en lille flok Grågæs på 19 fugle. Desuden lidt Gravænder, men ingen Lysbugede. Først da jeg kom ud til Skyttegård og kørte mod fjorden, kom der syn for sagn. En stor flok Knortegæs på over 400 lettede i øst og fløj ud på vandet. Her lå de i ganske lang tid, mens jeg holdt stille for at nyde synet af en flok Gravænder på 84 individer. Få Knortegæs var blandt dem. De øvrige kunne jeg skimte ude på vandet i håndkikkerten. Efter lang tids venten begyndte de så småt at indfinde sig på engen. I små flokke på 10-20 fugle dryssede de ned på det grønne annelgræsbælte. Det var i øvrigt interessant at se, hvorledes de fordelte sig på engen. Halvdelen af fuglene tog en anden retning og fandt andre græsgange. En helikopter skabte pludselig panik i flokken, og det gav mig mulighed for at anslå mængden. Der har i dag alt i alt været over 800 Lysbugede Knortegæs på hele strækningen. Dertil kommer Bramgås 18, Gravand ca. 100, Grågås 19, Hjejle 400, Vibe 90. Desuden mindre flokke af Stære, Krager og Alliker.


Lysbuget Knortegæs 2. marts 2008.

Bramgås
Fotograferet 8. marts 2009
Mandag den 11. oktober
Gårsdagens vejr gentager sig,
dog en lille smule køligere i skyggen.


Udsnit af en større flok
11. oktober 2010
Klik her hvis du vil se meget stort billede.
Staun- og Barmer Enge
En lille eftermiddagstur til strandengene kunne vel kaste lidt fugle af sig. Det var nu ikke meget, de kunne diske op med bortset fra en flok Stære og en del Sølvmåger. Nej, i dag var det de tilstødende, nyspirede kornmarker, der rummede de store mængder. På markerne mellem Østerkærvej og Staunvej talte vi ca. 2000 Hjejler og 3-400 Viber. Vi holdt en stund for at nyde synet. Pludselig gik alle Hjejlerne på vingerne og kredsede rundt et par gange, idet de skiftevis vendte den mørke overside og den hvide underside mod os. Synet og lyden af denne nordiske vadefugl er altid betagende og bringer minder om gode dage i fjeldet.
Vi gik ad dæmningen ud til kysten, hvor en flok Hættemåger og Storspover opholdt sig på mudderfladen. På vej tilbage kom 9 Kortnæbbede Gæs ind fra fjorden og fløj hen over os. Desuden en lille flok Viber, mens 4 Blåmejser lod sig "skubbe" fra tagrørstop til tagrørstop helt frem til bilen, hvor Stærene nu var forsamlet på sort pløjemuld.
De nyslåede græsarealer havde tiltrukket en Tårnfalk, som fra pælene langs grusvejen fint kunne afsøge terrænet for mus. Også den forstyrrede vi. Dog ikke mere end, at den kun flyttede sig hen til næste pæl og så fremdeles til der ikke var flere pæle. Så opgav den.

En enkelt Vibe pillet ud af en flok på 10-12 fugle. 11. oktober 2010
Søndag den 10. oktober
Tågedis i morgentimerne.
Senere sol resten af dagen
Temp. 13-15 grader næsten vindstille midt på dagen.
Vilsted Sø nordøst for Sjørupvej.
-Her er ingen fugle, sagde en mand, som var på kort besøg fra Aalborg med sin familie.- Nej, tilsyneladende ikke, svarede jeg. Men kunne så fortælle ham, at jeg havde set 6 forskellige andefugle og måtte da også medgive ham, at man let får det indtryk, at søen næsten er fugletom, for man skal virkelig lede efter dem. Mange skjuler sig i kanten af rørskoven og befinder sig tillige langt væk fra de steder, hvor man har mulighed for at stoppe op og søge. Og så skal man være på stedet i lang tid. Men kan man ikke finde fuglene, så tror jeg, at mange besøgende slår sig til tåls med den umiddelbare oplevelse af ro og skønhed og det ikke mindst i dag, hvor solen varmede, og søen lå spejlblank og lånte farve af den blå himmel.
Her er en oversigt over de fugle, som jeg "fandt" i løbet af et par timer:
Toppet Lappedykker 2, Lille Lappedykker 11, Knopsvane 14, Gråand et sted mellem 70 og 100, Troldand 21, Taffeland 41, Hvinand 12, Pibeand ca. 40, Krikand 14, Grågås 2, Musvåge 1, Hættemåge 90, Stormmåge 30, Vibe 14 overflyvende, Stære 17, Sanglærke 3.

Grågås
Fra torsdag den 23. sept
til mandag den 27. sept

Overvejende skyet med stærk blæst
fra nordøst, især de sidste dage.


Ederfugl han i efterårsfældning
Vesterø Havn 23. sept. 2010

"Afslået" Ederfugl hun
Fuglen har fældet sving- og halefjer
og er derfor ikke i stand til at flyve.


Lille Kobbersneppe i vinterdragt


Kantareller solgte man langs vejene
30,-kr. for en pose
Læsø, Kattegats naturperle
Som jeg tidligere har givet udtryk for i min naturdagbog, er det en mental nedtur at vende hjem til det industrialiserede, vesthimmerlandske landbrugsland fra områder, der er mættet med muligheder for store naturoplevelser. Sådan var det også, da jeg efter 5 dage på Læsø kom hjem til Farstrup, omgivet af marker uden levende hegn og smålunde, men med skove af trøstesløse, golde majsmarker. Her skal man nærmest have psykologhjælp efter en gåtur. Så dybt påvirker det sindet at se, hvordan man her forvalter det himmerlandske landskab.
Men har du sorg i sinde, så tag med til Læsø. Uanset, hvor man går, så stemmes sindet i dur. For hvert lille ryk fra vest til øst eller fra nord til syd bevæger man sig i uspolerede naturtyper, hvoraf nogle rummer smålandbrug, der er fint indpasset i harmoni med omgivelserne.
I de fem dage, vi opholdt os på Læsø med base i en hytte på Østerby Camping, udnyttede vi tiden så meget som muligt med at være ude i naturen. I nord besøgte vi Holtemmen med de mange markante strandvolde, der strækker sig helt til Horneks Odde. I bugten ved Havrevlen var der en del vadefugle: Hvidklire, Alm Ryle og Strandhjejle. Både Krikænder og Gråænder lå helt inde i læ for den hårde nordøstenvind.
Horneks Odde besøgte vi den sidste dag og oplevede stedet i sol og stærk blæst. På de store ledeblokke ude i vandet stod en del Skarver, og enkelte Ederfugle hvilede sig på nogle af de nærmeste sten. Ingen Sæler! Småfugle som Gulspurv, Blåmejse, Bogfinke og Løvsanger vimsede rundt i krattet omkring det lille stenhus bygget i 1930-erne, og som i øvrigt er indrettet til museum.
Ved Østerby Havn med de mange Ederfugle, hanner og hunner i fældning, gik vi mod Sælhunderevet og så en enkelt Spættet Sæl.
Bløden Hale kom vi frem til i gråt, diset vejr. Gik en tur langs kysten. Mange Skarver trak sydover, og på stranden gik en enlig Lille Kobbersneppe i vinterdragt, som jeg sneg mig ind på og fik billeder af, uden at fuglen fløj.
Vi gik mange ture i Klitplantagen, som må være et eldorado for svampejægere. Og fra Højsande, en 515 ha stor lynghede, fik vi fra toppen af en af klitterne et flot kik ud over et kuperet klitterræn, præget af fritvoksende birk og ene og af store lysende tæpper med mange forskellige arter af lav.
Enkelte dage hørte vi Traner. Så derfor kørte og gik vi rundt i og omkring Kærene for om muligt at få et glimt af fuglene. Ifølge "Fugle og dyr i Nordjylland 2009" skulle der yngle 5- 6 par på Læsø. Men ynglesuccesen kendes ikke.
På sydenden af øen gav en tur til Stokken og Rønnerne ikke de store fugleoplevelser. I det hele taget var der ikke så mange fugle at se på fastlandet, men de sidste timer før færgeafgang tilbragte vi ved Bovet. Og her var der i tusindvis af fugle: Ænder, måger og vadefugle. Men på grund af lavvande opholdt de sig meget langt ude. En opsummering af sete fuglearter: Skarv, Fiskehejre, Knopsvane, Grågås, Kortnæbbet Gås, Gravand mange ved Bovet, Gråand, Krikand, Pibeand, Troldand, Hvinand, Sortand, Ederfugl, Musvåge, Spurvehøg, Fasan, Trane 2, Blishøne, Strandskade, Vibe, Stor Præstekrave, Strandhjejle, Stor Regnspove, Lille Kobbersneppe, Rødben, Hvidklire, Alm. Ryle, Svartbag, Sølvmåge, Stormmåge, Hættemåge, Splitterne, Alk, Tejst, Ringdue, Tyrkerdue, Stor Flagspætte, Sanglærke, Landsvale, Gråkrage, Allike, Husskade, Skovskade, Musvit, Blåmejse, Solsort, Stenpikker, Rødhals, Løvsanger, Jernspurv, Engpiber, Hvid Vipstjert, Stær, Grønirisk, Kvækerfinke, Bogfinke, Gulspurv, Skovspurv, Gråspurv


Skarver ved Horneks Odde, Læsø 27. september 2010

Almindelig Slåenlav på Eg
Klitplantagen Læsø 27. sept. 2010


Spanskgrøn bredblad.
Klitplantagen Læsø 27. sept. 2010
Lørdag den 18. september


Rød Fluesvamp
Tved Plantage 18. sept. 2010


Ung Sabinemåge
Roshage 18. sept. 2010


Samme fugl tager sig et hvil
18. sept. 2010


Ung Havterne
Hanstholm Havn 18. sept. 2010
Med NFD-nord til Nationalpark Thy
"I blæst og slud skal fotografen ud!" Et omskrevet citat fra postetaten, som passer fint, når fotograferne i NFD-nord rykker ud dette efterår. Selv om det ikke ligefrem var tale om slud den 18. september, så var der til gengæld rigeligt med blæst og regn, da en lille flok naturfotografer fra NFD-nord mødtes på parkeringspladsen ved informationshuset på Bygholm Vejle. Planen var at lave samkørsel til Nationalpark Thy. Men med tanken om at skulle stride sig op på Isbjerget og videre ud over heden i regn og i vindstyrke 16-17 m/s vel vidende, at det næsten ville være umuligt at fotografere, besluttede vi os for en skovtur i Tved Plantage med Sårup som udgangspunkt og fugletårnet som endemål. En lille vandring på ca. 2 km.
I læ for blæst og bygeregn blev det så svampe, laver og andre skovmotiver, der blev sat fokus på. Og et tvillingepar af Rød Fluesvamp blev en af dagens mest fotograferede vækster. Også et fint eksemplar af Almindelig Guldgaffel og en gruppe af Gran Svovlhat blev der kælet om. Ellers bar skovbunden tydeligt præg af, at svampesamlerne for længst havde været der.
Da vi kom frem til fugletårnet, regnede det igen så småt, og en tåget, klam dis drev ind over reservatet. Men trods det blev der set adskillige krondyr. Desværre er trævæksten nu så høj, at toppene spærre for udsynet.
På vej tilbage til bilerne og frokosten hørte vi en Sortmejse synge, og over en skovlysnig fløj en enlig Landsvale. Ellers var det småt med fugle. Vi besluttede os for at køre ned til Nors Sø. Her var vi også på grund af vejret tvunget til at gå i skoven, d.v.s. den sydlige del af Tved Plantage. Nogle vovede sig ud af plantagen for at gå op på Isbjerget, vel kun for at blive rigtigt gennemluftet. Der blev ikke taget mange billeder på den vandring. Kun nogle få svampe bl.a. Håret læderporesvamp kom med hjem.
Klokken var nu 13:30 og vores veje skiltes. Men vi mødtes dog kort efter ved Roshage (Hanstholm), hvor vi satte os i læ bag et gammelt rustent rør i håb om gode flugtbilleder af sjældne fugle. Solen kom omsider frem og spillede i det frådende Vesterhav, der i meterhøje bølger drønede mod molen og sendte kaskader af saltvand og forstøvet havskum op i luften. Der var i øvrigt langt flere surfere end fugle. Men så pludselig pumpede adrenalinet i kroppen. En ung Sabinemåge kom på fotoafstand. Det blev mine første billeder af denne højarktiske mågeart, der i øvrigt yngler i Nordøstsibirien og Nordcanada. Også Hav- og Fjordterne trodsede vinden, og Skarverne stod næsten stille i luften i deres forsøg på at komme over molen.
I håb om lidt spændende på havnen kørte vi ned på en af kajerne. Store flokke af Svartbag havde fundet læ ved færgelejet, mens andre traskede rundt for at finde lidt at æde. Unge Hav- og Fjordterner skuttede sig i vinden og lod os komme meget nær.
Jeg havde besluttet mig for at overnatte ude i naturen, så hen under aften kørte jeg mod Thyborøn med tanke på Agger Tange. På vej dertil tog jeg en afstikker til Stenbjerg Landingsplads, parkerede og gik i strid modvind ad vejen mod stranden. Sandet prikkede i ansigtet, og det knasede mellem tænderne. Omkring de små, hvide fiskerhuse lå sandet i driver og skjulte delvist de havemøbler, som endnu ikke var kommet i hus.
På stranden udspilledes der et inferno af trillende og flyvende skumkugler og skumflager med den buldrende blæst og larmen af bølgeslag som underlægningsmusik. Truende, mørke skyer, der trak op i horisonten, understregede det dramatiske i hele sceneriet. Det var med nogen risiko, at kameraet kom frem fra sit skjul under jakken. Men frem kom det, for hvornår får man chancen igen?
Da jeg kørte fra Stenbjerg, fik jeg billeder af en flok unge Stære, der havde kastet sig over en Havtorn med modne bær. I Agger var det ved at blive mørkt, da jeg kom frem, men trods det, var jæger og hunde stadig aktive. Himmelrummet over tangen var fyldt med skræmte, gakkende Grågæs.


Skummende Vesterhav. Stenbjerg Landingssted 18. sept. 2010

Gran Svovlhat
Tved Plantage 18. sept. 2010


Unge Stære i Havtorn
Stenbjerg Klitplantage 18. sept. 2010


Og så var solen på vej ned
Kl. 19:27 Agger Tange 18. sept. 2010
Mandag den 13. september


Hættemåge i vinterdragt


Kun få Strandasters blomstrer her i september
Grågåsetælling og sejlads med Sjægt.
I dag gjaldt det så grågåsetælling på Staun-, Barmer- og Valsted Enge. Mine forventninger var ikke høje. Og det slog til. Ikke en eneste Grågås var at se på engene. En mindre flok fløj mod holmene, men landede først på vandet mellem Hornsgård Holm og Troldholmene og blandede sig med de fugle, som lå der i forvejen. Da afstanden fra Østerkærvej, hvor jeg havde placeret mit teleskop, var for stor til at tælle fuglene, gik jeg over engen ud til fjorden. Men det gjorde ikke opgaven lettere, for nu spærrede holmen for udsynet. Men at fuglene havde søgt tilflugt her, hvor der var fred og ro uden geværsalver, var tydeligt. En lang stribe af gæs lå ud for Troldholmene, hvor jeg i øvrigt kunne tælle 120 Skarver. En enkelt Storspove fløj over engen, der nu i store pletter lyser op i røde farver. Strandgåsefodens "efterårsdragt" er et syn for sig. Det skulle naturligvis fotograferes. Strandasters kan nu kun fremvise enkelte sentblomstrende eksemplarer.
Barmer Enge og Valsted Enge kastede heller ikke gæs af sig i dag. Men store koncentrationer af måger (mest Hættemåge) flokkedes over en traktor, der trak sekssporede plovfurer efter sig.
Min første sejltur i Sjægt
Jens Østergård havde i går tilbudt mig at sejle med, når Sjægten i dag skulle sejles fra Løgstør Havn til Nibe. Jeg var ikke sen til at takke ja. Jeg har før sejlet med i Kågen, men en Sjægt havde jeg aldrig prøvet.
Med tre erfarne sejlere som Kresten Graa, Erik Rubjerg og Jens Østergård ved ror og sejl befandt jeg mig i gode hænder. Og da vejret tillige var perfekt: Sol, drivende skyer og vind ind fra vest-sydvest, der undertiden gav Sjægten topfart, kunne betingelserne ikke være bedre. Desuden var turen timet således, at vi passerede rigtig mange af de træskibe, som havde kurs mod Løgstør for at deltage i den Maritime Festival. Vi lagde ud fra Løgstør kl. 12:15 og var i Nibe Havn kl. 15:45. Det skulle være rekord. Det var da også kun få gange, at vinden løjede så meget af, at vi gik ned i fart. Men da vi kom på højde med Hornsgård Holm, tog vinden til, og vi indhentede det tabte. Ja, faktisk havde vi rigtig god vind helt frem til Rønholm, hvor vi ændrede kurs mod sejlrenden til Nibe Havn. På denne strækning fik vi vinden ind fra styrbord, og da sejlede vi "rigtigt". Men de erfarne var lidt bekymrede for, om vi nu med fulde sejl kunne sejle direkte ind i havneindløbet. Alt gik, som det skulle. Erfarne folk er værd at gæste. Tak for turen!!!
Klik her for at se Ingers billede af Sjægten

Der males med den store røde pensel, når Strandgåsefod klæder sig i efterårsfarver.

Besætnigen på "Anna Kristine":
Jens Østergaard, Erik Ruberg og Kresten Graa.

Ikke alle træskibe er udstyret med motor og må derfor skubbes.
Søndag den 12. september


Grågås


Hjejler
Den internationale grågåsetælling
Den internationale grågåsetælling er fastsat til søndag den 12. september. Som sidste år har jeg påtaget mig at tælle på følgende lokaliteter: Fjordholmene, Aggersborggård og Staun-Barmer-Valsted Enge. Da det er en stor mundfuld på én gang, har jeg i dag kun koncentreret mig om områderne fra Aggersund til Bygholm.
Som sidste år forventede jeg ikke at finde de store gåsekoncentrationer her. Siden jagten gik ind 1. september, er det tyndet gevaldigt ud i flokkene. Jeg fandt da også kun 131 Grågæs. Heraf overfløj de 88 mod Vejlerne. Men der var heldigvis andet at se på. På vej til Aggersborggård kom jeg på højde med en stor, blandet flok af Viber og Hjejler, der stod samlet på en pløjemark. En traktor forstyrrede dem, og alle gik de på vingerne lige til flere pletskud. I lang tid kredsede de ud over engen, inden de slog sig ned i det høje græs ved småpytterne. Over trætoppene i nordøst kredsede to Musvåger, begge meget lyse.
På fladvandet gik der 120 Storspover og "syede" i mudderet med krumsabelen. En lille flok Hvidklirer på 4 fugle slog en sløjfe forbi mig, inden de kastede sig ned i strandkanten. Fra højdepunktet bag gården kunne jeg tælle 70 Lysbugede Knortegæs på vandet. Det er de første, jeg har set dette efterår. Ved den vestlige del af Borreholm, der i øvrigt afgræsses, var en lille flok Toppet Skallesluger på 11 fugle forsamlet på en af de største sten.
Skarver var her også-38 i alt. Over engen og markerne fløj mange Landsvaler og fangede sensommerens insekter. Også Hvid Vipstjert var at se på markerne. På Fjordholmene var der fugletomt. 41 Grågæs fløj mod Vejlerne. Langt ude i strandkanten gik en enlig Storspove, og en Fiskehejre lyste op midt i en flok Skarver på 4.


Del af vibeflok på over 60 fugle
Aggersund 12. september 2010
Find Stæren!

Lysbuget Knortegås


Hvid Vipstjert
Lørdag den 28. august


Stor Parasolhat


Rosengalle
Halkær Sø og overdrevet ved Halkær Mølle
NFD-nord (Naturfotogafer i Danmark-Nordjyllandsafdelingen) havde sat hinanden stævne ved Halkær Naturskole. Desværre blev vi kun 5 deltagere, men det er ikke altid mængden, der gør det. For at have solen i det rigtige hjørne indledte vi med påmonterede telelinser en gåtur langs Halkær Sø for senere at gå over i makro på overdrevet bag Møllen. Jeg tror ikke der blev "skudt" en eneste gang, mens vi opholdt os på diget. Fuglene var ganske simpelt for langt væk. Selv de få ænder, der fløj rundt, kom aldrig tæt på. Kun Dobbeltbekkasinerne (30-40 i alt) var i rimelig afstand, men de var til gengæld for små. Så gik det bedre med insekterne og planterne på overdrevet. Men nu var blæsten taget til, så der måtte tages hjælpemidler i brug for at fastlåse strå m.m. Her kom Hans Hansens hjemmelavede klemme til sin ret, da en næsten mikroskopisk edderkop på et Lysesiv skulle fotograferes. (Se billedet ude til højre). På den gamle hulvej i enebærkrattet fandt vi nogle flotte eksemplarer af Stor Parasolhat, og oppe i lysningen, hvor solen kom og gik, fotograferede vi Rød Hedelibel, Rosengaller og Skovrandøje. Senere fandt vi larver af Gammaugle. Forskellige sommerfugle flagrede rundt i vild flugt, båret af vinden, hvilket gjorde det vanskeligt at fotografere, især de små arter som: Almindelig Blåfugl, Rødplettet Blåfugl og Lille Ildfugl. Ja, selv de større arter som Nældens Takvinge og Admiral sad aldrig helt stille.


Halkær Sø set fra bakkerne bag møllen.

Hans Hansens patent
Edderkoppen skimtes i bunden af billedet


Larve af Gammaugle
Fredag den 27. august


Fiskeørn ved Haldager
Et stærkt forstørret udsnit af originalbilledet


Nældens Takvinge
Perlen ved Ulvedybet og Haldager
Flemming Ahlmann rundsendte den 23. august et flot billede af en Fiskeørn, fotograferet ved Ry ås udløb. So ein ding….. tænkte jeg og satte kurs mod Ulvedybet, hvor jeg gjorde et kort ophold for senere at fortsætte over Gjøl og videre til Kytterne, hvortil jeg kom ved 11:30-tiden. Fjorden lå blikstille. I det fjerne kunne jeg hører gakkende Grågæs og vibeskrig. Naturens lyde blev desværre gang på gang trængt i baggrunden af brølende fly, der lettede fra lufthavnen. Det påvirkede åbenbart også fuglene. Det sås tydeligt, når store flokke af Viber og gæs gik på vingerne og tegnede tæpper af mørke silhuetter over de grønne strandenge.
Jeg kunne hurtigt se, at det ikke var her, evt. Fiskeørne skulle fotograferes. Dertil var afstanden til åbent vand for stor. Men så var der til gengæld rigeligt med sommerfugle. Talrige Admiraler søgte nektar i de gule Kær-Svinemælk. Desuden var der mange Nældens Takvinger, for ikke at nævne Gammaugler. Jeg overvejede, om jeg skulle gå på diget til Haldager bro eller tage bilen. Jeg valgte det sidste. Parkerede og gik så på vestdiget helt ud til udløbet. Her satte jeg mig på en sten og gav mig til at vente. Enkelte roere padlede ind i åløbet og dannede sammen med den blanke fjord, den blå himmel og de hvide klodeskyer et eventyrligt smukt billede. Over den store sammenhængende rørskov mod øst kunne jeg i lang tid følge to til tre Rørhøge kredse søgende efter føde. Enkelte Hvidklirer fløj forbi, mens Viber og Hættemåger kom i større flokke.
Efter ca. halvanden times venten så jeg pludselig en Fiskeørn, og kun få minutter senere dukkede endnu en ørn op. I spænding sad jeg og håbede på, at de ville komme nærmere og måske give sig til at fiske ret ud for mig. Men selv om jeg sad endnu en time i håbet, så lykkedes det aldrig at få dem på tæt hold. Så jeg nøjedes med at følge dem i kikkerten, og det var faktisk en rigtig god oplevelse. Det er ikke så tit, jeg har mulighed for at se dem styrtdykke, blive væk i en kaskade af vandsprøjt, for derefter at stige op af vandet med fisk i fangerne. Det gentog sig nogle gange.
På hjemturen gik jeg op i tårnet ved Perlen i Ulvedybet. I nordøst trak sorte skyer op og dannede en fotogen kontrast til de gulgrønne enge og det blanke søvand, hvori fugle, heste og kreaturer spejlede sig. En stor flok Hjejler og mindre flokke af Viber havde samlet sig siden i formiddags. Islandsk Ryle, Rødben og Alm. Ryle fouragerede neden for tårnet. Grågæs og Canadagæs lå i det nordlige fjerne hjørne, og så var er talrige ænder. Jo, Perlen er en perle!



Der er brug for høreværn, når jumboflyene letter.


Der trak sorte skyer sammen i nordøst
Mandag den 23. august

Konikhest 15. februar 2008

Er dette forfaderen til den kommende "Urokse"?


Rørhøg
Lille Vildmose
Vil du med til Lille Vildmose? spurgte jeg Jens Østergård, Valsted, da jeg i lørdags fandt ham bænket blandt venner over en kop kaffe på Café Sildegarn i Nibe? Han var ikke sen til at svare ja.
I flot augustvejr tog vi så den helt store rundtur med Rovfugletårnet som udgangspunkt. Gåturen på 1,3 km ind til tårnet er en oplevelse for sig. Denne morgen sad duggen endnu og perlede i græsserne og i de mange edderkoppespind. Talrige Krikænder og Gråænder lå i søen på højre hånd, men lod sig desværre let forstyrre og gik på vingerne, hvorefter de forsvandt over trætoppene. En enkelt Fiskehejre fulgte trop. Forskellige arter af guldsmede og vandnymfer fløj op for hvert skridt, vi tog. Sjældent har jeg set så store mængder, som på denne lokalitet.
Stien er meget fremkommelig, men trods det er man i fuld gang med at lægge planker ud. Der må ligge uanede summer i Aage V. Jensens Fonde. Også Rovfugletårnet, som er et smukt arkitektonisk bygningsværk, er som alle de øvrige tårne i området finansieret af samme fonde. Fra Rovfugletårnet har man et flot udsyn over mosen mod syd. På den korte tid, vi opholdt os her, så vi kun en brøkdel af de arter, som Tårnenes dag havde kastet af sig. En lille flok Landsvaler holdt til i et udgået træ tæt på tårnet. I krattet omkring os så vi Munk, Gransanger, Musvit, Sumpmejse og Blåmejse. I det fjerne kredsede to Rørhøge, og enkelte Hættemåger lyste op over den mørke mose.
Portlandmosen med dens mange plankestier og og udsigtstplatforme fik også et kort besøg. Her var fugletomt, men mosens specielle planter er også værd at beskæftige sig med. Tæpper af Hvid Næbfrø kan ses langs stierne. Hedelyng og Klokkelyng blomstrede, mens Rosmarinlyng og Kæruld var afblomstret. Almindelig Firben, både voksne og unger, lå på plankerne og varmede op i solen. Enkelte sommerfugle havde fået tilstrækkelig varme i kroppen og kunne gennemføre morgenens første flyvetur. Admiral, og Nældenstakvinge.
Lille Sø var også ret fugletom. Lidt Troldænder og Gråænder lå ved modsatte bred. Et kuld Knopsvaneunger holdt sig tæt til rørskoven, og en Musvåge svævede med en tindrende blå himmel som baggrund vestover. I den over to meter høje rørskov, som i øvrigt i store områder vel sagtens på grund af kraftig regn lå fladt udstrakt, så vi en enkelt Rørspurv og Rørsanger. Landsvaler og Guldsmede fløj omkring skjulet. Begge med samme formål: at fange føde.
Tårnet ved Tofte Sø med udsigt til skarvkolonien gav anledning til lidt drilleri om Skarven og dens betydning for fiskeriet. Så da Jens fik øje på en Havørn i det fjerne, sendte han en ikke stille bøn til den "flyvende dør" om at snuppe en Skarv eller to.
Ved Vildmosecentret spiste vi vores frokost i det grønne. På vej hertil skræmte vi en flok Stillitser på ca. 30 fugle op foran os. Ubeslutsomme fløj de fra side til side af vejen. Men desværre tog de kurs bort fra os, så telen kom ikke i brug.
Vi skulle selvfølgelig også have "Urokserne" og Vildmosehestene (Konikhestene) med. Da de ikke var at se fra vejen, gik vi ned til kysten. Herfra kunne vi i kikkert se både køer og heste. Begge er udsat i 2003 med henblik på naturpleje. Okserne forsøger man at tilbageavle i europæisk regi, så de ad åre tilnærmes den oprindelige Urokse. Man kan læse om vildhestene i Vildmosen på dette link: Vildmosehesten
Vi sluttede turen ved Øster Hurup-tårnet. På vej hertil så vi en stor flok Krondyr lige bag hegnet op til landevejen. Senere så vi en sovende hjort fra tårnet. Heller ikke her var der mange fugle. Det blev kun til 2 Tornsangere og en enkelt Tårnfalk. Men vi nød den pragtfulde udsigt over et storladent moseland, farvet af blomstrende Hedelyng. Vejret havde nu taget en forandring, og da vi efter turen sad og evaluerede over en stille øl i Valsted, piskede regnen mod ruderne.

Gransanger set fra Rovfugletårnet

Den omstridte Skarv i flot yngledragt
19. marts 2009


Kronhjort
Lørdag den 14. august
Letskyet og sol hele eftermiddagen
Svag nordvestlig vind
Temperatur 21-22 grader


Benbræk. En af de få planter, som endnu var i blomst
Hanstholm Vildtreservet 14. august 2010

Klokke-Ensian
Mange i blomst 14. august 2010
Hanstholm Vildtreservat-Sårup-lille hjørne af Tved Plantage

Mens regnen styrtede ned i det østlige Sjælland og skabte problemer for mange mennesker, skinnede solen over Thy Nationalpark. Med udgangspunkt fra parkeringspladsen ved enden af Sårupvej i den nordlige del af Tved Plantage fulgte vi stien til fugletårnet. En lille gåtur på kun 2 km. Tårnet ligger i randen af Hanstholm Vildtreservat. Her havde man tidligere et godt overblik over Nationalparkens vigtigste naturtyper- søer, klitter, klitheder og plantager. Men træer har det jo med at vokse, så i dag tager toppene en del af udsigten til de nærliggende områder. På turen frem til tårnet så og hørte vi en del småfugle: Fuglekonge, Sortmejse, Musvit, Blåmejse , Gransanger, Bogfinke og en enkelt Stor Flagspætte højt til vejrs i et udgået træ. Langs stien vrimlede det med Panterfluesvampe. Vi så ingen spiselige svampe. Måske var de for længst blevet plukket. For det var tydeligt, erfarede vi senere, da svampeplukkere defilerede forbi os med svingende kurvfulde, at plantagen kaster rigtig mange svampe af sig i år. Kort før fugletårnet hørte vi Tranerne trompetere i det fjerne. Og da vi befandt os i tårnet, så vi to gamle fugle ude bag Blegsø, og endnu længere ude fandt vi det, vi var kommet efter, nemlig Krondyr. Først et enkelt dyr. Senere dukkede yderligere to op. Men det var på stor afstand. På tilbagevejen fulgte vi skovbrynet, men med en lille afstikker ud til en klittop, hvorfra vi havde fint udsyn over søerne. Her lå en flok Grågæs og vuggede blandt gule åkander. I de sumpede områder fandt vi: Klokke-Ensian, Benbræk, og Soldug. Og på de lysåbne arealer med tæpper af Smalbladet Høgeurt (en nedliggende form med enlige kurve), Hedelyng, Blåhat og Pimpinelle vrimlede det med sommerfugle. Især Alm. Blåfugl var talrig, men her var også Lille Ildfugl, Okkergul Randøje, Sandrandøje, Dagpåfugleøje, Græsrandøje, Kommabredpande og larve af Dueurtsværmer. Et kik ved Roshage ved Hanstholm gav rigtig gode billeder af Islandsk Ryle. Takket være lavvande kunne jeg liste mig på fotoafstand. Et par Stor Præstekrave varslede. Havde de unger så sent? På hjemvejen holdt vi ved Vejlerne for at nyde synet af en flok Skestorke på 14 fugle tæt ved vejen. De store mængder vadefugle, der fouragerede på begge sider af vejen kunne godt have fortjent vores opmærksomhed, men trætheden meldte sig. I øvrigt er Vejlerne meget tørre. Også her mangler der regn.


Islandsk Ryle
Roshage ved Hanstholm Havn 14. august 2010

Larve af Dueurtsværmer
Tved Plantage 14. august 2010


Islandsk Ryle Roshage 14. august 2010


Splitterne Hanstholm Havn 14. august 2010


Skestork. Udsnit af en flok på 14 fugle
Torsdag den 29. juli


Tiggerranunkel

Høj Sødgræs


Kær Svinemælk
Vilsted Sø, Stryget ved Bjørnsholm
En lille billedserie for at vise, hvor hurtigt vegationen indfinder sig ved nyetableret natur.



Stryget, fotograferet 12. maj 2009

Stryget fotograferet 29. juli 2010
Læg mærke til den hvide sten i forgrunden, der viser at billedet er taget fra samme position.
Høj Sødgræs, Lodden Dueurt, Tiggerranunkel, Tykbladet Ærenpris, Tyndskulpet Brøndkarse og Fliget Brøndsel
er nogle af de arter, som er indvandret.

Stryget, fotograferet 12. maj 2009
Her har Fiskehejren frit udsyn til føden


Stryget, fotograferet 29. juli 2010
Af dette fotografi fremgår det tydeligt, at naturen er dynamisk.
Her har Fiskehejren ikke så gunstige betingelser for at fange fisk, som sidste år. Vi så da også kun en enkelt hejre her i dag.

Tykbladet Ærenpris

Lådden Dueurt


Tyndskulpet Brøndkarse


Fliget Brøndsel
Søndag den 25. juli
Let til frisk nordlig vind
Skiftende sol og skyet
Temp 21 grader


Bynkefugl
Ungfugle har finplettet bryst
Ajstrup Hede 25.juli 2010


Stregbredpande 25. juli 2010
Se portræt på forsiden


Nyserøllike blomstrer på fugtig bund
Lundby Hede
Søndagen tog sin begyndelse i gråvejr. Trods dette tog jeg en lille morgentur for at se lidt på vejgrøfternes planter eller mangel på samme. Derom en anden dag. Jeg fortsatte ad Halkærvej og gjorde holdt på parkerinspladsen på Lundby Hede. På en lille gåtur ad landevejen blev jeg opmærksom på en varslende Bynkefugl. Det skulle senere vise sig, at der på Ajstrup Hede-siden var to par, begge med udfløjne unger. Lyset var ikke godt til fotografering. Men da der senere på dagen kom mere sol på himlen, besluttede jeg sammen med Inger at tage en ekstra tur på heden. Og det kom vi ikke til at fortryde. Dels fik jeg billeder af Bynkefugl, dels fandt jeg den sjældne bredpande: Kommabredpande langt inde på Lundby Hede.
Vandrestierne fører blandt andet frem til det område, hvor Hedepletvingen holder til, og hvor Aalborg Kommune foretager pleje af ynglebiotopen. Her opholdt vi os en tid ved vandhullet i kanten af plantagen. Til vores store overraskelse var det ikke udtørret. Men vandstanden var lav, så den nedliggende, ret spinkle Kær-Ranunkel har kunnet brede sig og optræder nu som skinnende gule pletter i et tæppe af Vandnavle. Her sværmede vandnymfer i parringshjul, og den Fireplettede Libel stod undertiden stille i luften. Dog ikke så længe, at jeg kunne fange den i søgeren.
Senere gik jeg op i lyngheden, som omgiver søen, og det var her jeg pludselig blev opmærksom på en bredpande, som jeg ikke tidligere havde set på Lundby Hede. Min først tanke var, at det muligvis kunne være Kommabredpande. En bredpande, som ifølge Michael Stoltzes bog "Danske dagsommerfugle" fra 1996, har været jævnt udbredt og lokalt temmelig almindelig over hele landet indtil midten af det 20. århundrede. Omkring 1950 begyndte en dramatisk tilbagegang, som bevirkede, at sommerfuglen forsvandt fra øerne og store dele af Jylland. Blandt andet også fra De vesthimmerlandske Heder. Hvordan udbredelsen er i dag, 14 år efter bogen udkom, ved jeg ikke. Men jeg kan se på nettet, at Kommabredpande er observeret på Oudrup Østerhede i 2008 og på Lundby Hede 2009. Så jeg kom ikke først med nyheden.
Men her var også andre sommerfugle som: Okkergul Pletvinge, Eng- og Græsrandøje, Almindelig Blåfugl, Stregbredpande og flere eksemplarer af Køllesværmer.



Kommabredpande Lundby Hede 25. juli 2010

Kommabredpande
Lundby Hede 25. juli 2010


Almindelig Kobbervandnymfe


Køllesværmer
Tirsdag den 20. juli
Sol
Temp. 25-27 grader

Rødrygget Tornskade han
Ajstrup Hede 18. juli 2010


Blishøneunge fra i år
Skørbæk Gadekær 20. juli 2010
Ajstrup Hede, Skørbæk Gadekær og Halkær Sø
Det er altid forbundet med stor glæde at kunne viderebringe noget af den viden, som vi igennem et langt liv har erhvervet om naturen. Og glæden er ekstra stor, når det er et af vores børnebørn, der må stå for skud.
Johanne, snart 11 år, var straks med på ideen om at besøge Halkær Sø. Så vi pakkede kurven med lidt godt til "formiddagskaffen" og huskede naturligvis håndkikkert, teleskop og fotogrej. Ved Ajstrup Hede på Borupvej kørte vi i slowmotion oven for Kyø Dale i håb om at få et glimt af den Rødryggede Tornskade. Og heldet var med os. Desværre viste den flotte han sig ikke, men Johanne fandt ved hjælp af kikkerten både en udfløjet unge og hunnen.
Vi ville gerne vise Johanne lappedykkerparret i Skørbæk Gadekær. Alle fire fugle (forældreparret og to unger) var på vandet, så det var let at se de stribede unger og de gamles fjerduske på hovedet. Da vi kørte derfra dukkede der tre unger af Blishøns op bag en busk. De havde alle vovet sig op på land, hvor de mæskede sig i grønt, saftigt græs.
Turen gik derefter til Halkær Sø, hvor vi gik ad stien for handicappede ud til udsigtstårnet. Her er der nu opstillet borde og bænke, som efter fugleklatterne at dømme ikke blot bruges af mennesker, men også af fuglene. Her stillede vi teleskopet op i Johanne-højde, og så blev søen gennemsøgt. Spørgelysten var stor, og hun mestrede teleskopet, som om hun var en erfaren fuglekikker. "Det er en rigtig god kikkert", udbrød hun i begejstring og nød Klyden, der var kommet nærmere.
Følgende arter kom på listen:
Toppet Lappedykker med unger, Gråstrubet Lappedykker med unger, Lille Lappedykker, Skarv, Fiskehejre, Knopsvane med unger, Gråand med store unger, Troldand, Musvåge, Spurvehøg, Blishøne, Strandskade, Vibe, Mudderklire, Klyde med én stor unge, Hættemåge, Fjordterne unge og gamle fugle, Landsvale og Hvid Vipstjert.


Klyden forfulgte en Fiskehejre og kom tæt forbi os.

Kærsanger juv
Halkær Sø 18. juli 2010

Johanne har fået kik på Klyden.
Halkær Sø 20. juli 2010
Søndag den 4. juli
Sol og frisk vind fra nordvest
Temperatur 20-21 grader


Foranderlig Blåfugl.
Her ses tydeligt den skarpe afgrænsning af den sorte
vingesøm indadtil, som adskiller den fra Argusblåfugl
Ajstrup Hede 4. juli 2010


Engrandøje 2. juli 2010
Ajstrup Hede og haven i Farstrup
Efter nogle dage med blæst og hedebølge, der i nat kulminerede med torden og regn, har vi fået et sommervejr, der mere ligner det danske. Et sommervejr, der for mig er mere tåleligt, og som igen øger aktivitetsniveauet. Derfor ”orkede” jeg da også i dag en tur på Ajstrup Hede. Jeg havde for ca. trekvart måned siden set Rødrygget Tornskade tæt ved vejen vest for Kyø Dale. Min hensigt med turen var nu at få afklaret, hvorvidt det drejede sig om et ynglepar. Desværre fandt jeg ikke fuglene igen, men området er jo stort, så de kan sagtens gemme sig et eller andet sted, selv om trævæksten på grund af pleje er minimeret så meget, at heden har skiftet karakter. Går man op på det højeste punkt ved den sydligste parkeringspladsen ved Borupvej, kan man med en kikkert og specielt med et teleskop uhindret afsøge hele området over til Halkærvej. Den spredte bevoksning har tiltrukket adskillige ynglende Skovpibere. Man skal ikke gå mange hundrede meter, førend man ser endnu en Skovpiber foretage sangflugt fra sin sangpost i toppen af et træ. Højt stiger den syngende til vejrs for kort tid efter stadig syngende at dale yndefuldt ned til en anden trætop, hvor den fortsætter sangen, indtil den igen stiger til vejrs. Sådan forløber dagene for en Skovpiberhan frem til den dag, hvor æggene klækkes. Nu får han andet at tænke på.
Jeg så i øvrigt ikke mange sommerfugle. Sortåret Hvidvinge flyver endnu, hvilket må tilskrives det kolde forår. Til min store glæde fandt jeg et enkelt eksemplar af Bølleblåfugl og nogle få stykker af arten Foranderlig Blåfugl. Lyngmåler var talrig.

I haven: Munken synger stadig for fulde tryk, ledsaget af Gransangeren. I lang tid har vi troet, at Munken yngler i buksbomhækken tæt på huset. Men for få dage siden blev jeg opmærksom på en Gærdesanger i en af de store bøge, der samtidig med, at den samlede føde i næbbet, varslede med sin karakteristiske korte lyd, der kan sammenlignes med en hæksaks i brug.
I disse dag flyver Græsrandøje, Engrandøje og Admiral. Vi har desuden haft besøg af Blodplet og Skovrandøje. Og så er det naturligvis rosernes tid, og det sætter humlebierne pris på.


Gærdesanger

Bølleblåfugl kendes let på den orange plet på bagvingen
Ajstrup Hede 4. juli 2010


Humlebi lægger an til landing
2. juli 2010


Græsrandøje 2. juli 2010
Søndag den 27. juni
Letskyet frem til middag,
resten af dagen skyfrit
Let vind fra sydøst temp. 22-24 grader

Moseperlemorsommerfugl Portlandmosen 27. juni 2010


Moseperlemorsommerfugl overside
Typisk knyttet til højmoser
Lille Vildmose: Portlandmosen, Hegnsvej, Tofte Sø og plankesti fra Tofte Sø ind i Tofte Mose.
I dag er det næsten halvanden måned siden, vi sidst besøgte Lille Vildmose. Det var en god og varm oplevelse at være her igen. Varm, rent fysisk på grund af varmegraderne, men også varm, rent mentalt på grund af den særprægede natur, der er så helt anderledes end den, vi har i Vesthimmerland. Ja, der er så meget af den, at man skal bruge mange dage for at afsløre lidt af mosens hemmeligheder.
Men en hel dag, som vi havde afsat til besøget, kan også være indbringende. Vi lagde ud med Portlandmosen. Her fandt vi en del sommerfugle: Moserandøje, Okkergul Randøje, Busksommerfugl, Nældens Takvinge, Almindelig Blåfugl, men også en mindre art, som kan være Argus Blåfugl eller Foranderlig Blåfugl. Da vi ikke så hunner af de to arter, var det svært at afgøre, hvilken af de to smukke blåfugle vi havde flyvende ret så talrigt nogle steder. Men vi hælder til Foranderlig Blåfugl, da de hanner, vi så, havde smalle og skarpt afgrænsede sorte vingesømme. Begge arter er i følge Michael Stoltzes bog "Danske dagsommerfugle" udbredt i mosen. Vi så ingen Bølleblåfugl, men til stor glæde fandt jeg til gengæld Moseperlemorsommerfugl og fotograferede den. Den havde jeg til gode.
Lidt småfugle kan stadig ses og høres. Gøgene har travlt. Han kukker og hun ler! Multebærrene blomstrer ikke endnu. Det gør Korbær til gengæld. 50-60 meter fra stien fandt vi en stor population af Femradet Ulvefod.

I skjulet ved Lille Sø nød vi en stående taffel, omgivet af Rørspurv, Rørsanger, Hvid Vipstjert, Løvsanger, Havesanger og Gulbug. På vandet var der Gråstrubet Lappedykker, Knopsvane med en enlig unge, Blishøns, endnu kampberedte, Troldand og Gråand med ællinger. Fra tårnet kunne vi følge guldsmedenes (Fireplettet Libel) fantastiske flyveevner. Vandnymferne fløj parringshjul og lagde æg på planter i vandskorpen.

Efter en vandretur ved Muldbjerge kørte vi til Tofte Sø. Her fulgte vi den 1,6 km lange plankesti, til vi kom fri af skoven og fik derved et kik over til skarvkolonien. Ellers var der ikke så meget at se langs stien, bortset fra en flot stålorm. Turen kan let blive lidt ensformig. Vi tog også et kik ud over Tofte Sø, da vi vendte tilbage. Det mest spektakulære, søen kunne byde på, var en Kronhjort, der tog et kort ophold ude i vandet.
Vi sluttede dagen med en "slentretur" i bilen ad Hegnsvej. Lyset var formidabelt og kastede glans over de nu vandfyldte tørvegrave, tæpperne af kæruld og det mylder af fugle, som vandstandstigningen i den grad har begunstiget. Det vil føre for vidt at opremse vores fugle-observationer, så hermed slutter beretningen om en fantastisk dag i Lille Vildmose.


Skarvkolonien set fra den plankesti, der udgår fra Tofte Sø
.

Foranderlig Blåfugl
Portlandmosen 27. juni 2010


Fireplettet Libel han/hun?
Lille Sø 27. juni 2010
Torsdag den 24. juni
Overskyet frem til middag.
Sol resten af dagen
Let nordvestlig vind. Temp 18-19 grader

Guldbasse Cetonia aurata
22. juni 2010


Stikkelsbærmåler 14. juni 2010
Lidt småkravl fra haven og tur på Nørrekær Enge
Vi har bestemt ikke været begunstiget af de store mængder sommerfugle i haven indtil videre. Som jeg husker det, så har vi kun set enkelte eksemplarer af følgende dagsommerfugle: Citronsommerfugl, Nældens Takvinge, Dagpåfugleøje, Aurora, Admiral, Skovblåfugl, Skovrandøje(første gang, jeg har set den her i haven), Grønåret Kålsommerfugl, Stor Kålsommerfugl og i går Sortåret Hvidvinge. Også i går et kort besøg af Blodplet. Den er som Skovrandøje ny art for haven. Jeg har set Guldbasser, Stikkelsbærmåler, forskellige svirrefluer og arter af gravehvepse m. m.
Jan Skriver meddelte i dag, at han den 22. juni havde set Hedehøg ved Staun. Måske yngler den igen på Nørrekær Enge. Her fandt jeg et ynglepar i 1990. Siden har jeg ikke set dem her på egnen. Jeg var selv på Nørrekær Enge for nogle dage siden for at tjekke. Nu har jeg så taget turen igen i dag, men uden gevinst. Det er dog ikke nogen garanti, da den let kan overses i det kolossale "kornkammer", der strækker sig fra Vår Enge til Aggersund.
Her var bestemt ikke meget at se i det "golde" landskab. Men et vibepar har åbenbart fået held med et kuld unger. Desuden så jeg: Musvåge, Gulspurv og Tornsanger. På dæmningen var der Okkergul Pletvinge og Almindelig Blåfugl. (Se billede på forsiden)


De unge stære flokkes nu på engen


Gravehveps 21. juni 2010

Jordbi, Andrena cineraria
22. juni 2010


Svirreflue, Helophilus pendula
21. juni 2010


Viben varsler, da den har unger
Nørrekær 24. juni 2010
Onsdag den 16. juni
Sol med temperaturer på 15-16 grader
Frisk vind fra nord


Grævling, et af to dyr på skovsti kl. 04:35


Blåvinget Pragtvandnymfe hun
Vokslev kalkgrav 16. juni 2010
En dag blandt Grævlinge og Pragtvandnymfer
I nat fik jeg endelig indfriet et længe næret ønske om at se Grævlingene komme frem fra en af gravene i et stort gravkompleks her i omegnen. Vel vidende, at det er natarbejde at få nærkontakt med Grævlingen, rejste jeg mig kl. 03:00 og indfandt mig på åstedet kl. 03:30. Satte mig godt tilrette med ryggen op ad et træ og gav mig til at vente. Jeg havde naturligvis et forfængeligt håb om at kunne fotografere uden flash. Men da der endnu var ca. en time til solopgang, og gravkomplekset ligger omgivet af tæt trævegetation, kunne jeg se, at det næppe ville kunne lade sig gøre, hvis dyrene indfandt sig inden for den næste halvanden time. Selv om jeg kan skrue op for ISO til maks 3200, så kan jeg ikke fotografere, da min optik ikke kan fokusere på grund af manglende kontraster. Nå, nu bliver det for teknisk!
Om dyrene ville komme tilbage til graven, eller de ville være på vej ud, kunne jeg ikke vide. Men pludselig så jeg noget bevæge sig på min højre side. Kunne det være en Grævlig, der var på hjemtur? Nej, nu så jeg tydeligt konturerne af en Rå. Men den må også have fået færden af mig, for pludselig stivnede den i sine bevægelser, og kun hovedet gik fra side til side, alt mens den sikkert blev klar over, at her var en evt. trussel. For pludselig tog den en rask beslutning og forsvandt. Ja, det troede jeg, men på få meters afstand fra mig gav den med ét så kraftigt et brøl, at jeg nær var faldet ned af min rygsækstol. Og så hørte jeg den spæne gennem skoven, mens brølene aftog i styrke og efterhånden ebbede ud til en fjern, svag glammen. Selvfølgelig havde den et lam at passe på.
Klokken var nu ca. 04:00, og Grævlingene havde endnu ikke vist sig. Der skulle gå yderligere en halv time, før der skete noget. Et kort øjeblik var jeg i gang med at optage fuglestemmer og havde ikke set dyrene forlade graven. For pludselig var der to halvstore Grævlinge på stien ca. 10 meter fra mig. Desværre blev det et kort møde, da jeg forsøgte at fotografere. For til min store ærgrelse havde jeg ikke koblet flashen fra. Det brød de sig ikke om. Begge forsvandt, men i hver sin retning. I håb om, at de ville vise sig igen, sad jeg og ventede frem til kl. 05:30. Solen havde nu været på himlen en time, men kun få solstrejf nåede ned til mig. Måske vil betingelserne for at fotografere være bedre en sen aften kort før solnedgang.
Om eftermiddagen tilbragte jeg en lille time ved Vokslev Kalkgrav med det formål at finde blomstrende Ægbladet Fliglæbe. Men jeg havde kun gået nogle få meter ad stien ind til graven, da jeg blev mødt af et betagende syn og glemte alt om Fliglæber. Blåvinget Pragtvandnymfer, både hanner og hunner, flagrede rundt mellem hinanden og fra blad til blad. Som små vingede juveler dansede flere rundt mellem løvet, og andre dannede skygger på højtsiddende lysegrønne blade, hvorfra de tog små flyveture op mod den blå himmel. Det blev til rigtigt mange billeder.
På vej tilbage ad stien fandt jeg over 10 eksemplarer af Ægbladet Fliglæbe. Ægbladet Fliglæbe hører til gøgeurtfamilien og slægten Listera, hvoraf vi i Danmark har to arter: Ægbladet og Hjertebladet.

Blåvinget Pragtvandnymfer hanner. Vokslev Kalkgrav 16. juni 2010

Ægbladet Fliglæbe 16. juni 2010


Ægbladet Fliglæbe
Læg mærke til den kløvede underlæbe
Torsdag den 3. juni
Sol og stærk blæst fra nordvest
14-15 grader

Dådyr
Flere og flere Dådyr udsættes i naturen. Lokalt indgår jægerne aftale om jagtfredning i 3- 5 år. Det vil give mulighed for etablering af vilde bestande. Der sker i øvrigt sjældent mark- og hegnsskader, og dådyr raserer ikke kartoffel- og majsmarker, som kronvildt gør. Rådyr og og dådyr trives udmærket sammen, da de to arter ikke foretrækker de samme fødeemner.
Myrhøj Plantage den 2. juni kl. 20:30 - 23:30
Er der mon syngende Natravne i Myrhøj og Uhrehøj Plantager i år? Ja, og hvad med Trend Skov? Alle sammen plantager, som vi,Inger og jeg, har "forsømt" en del år. Men i aftes havde vi besluttet at råde bod på vores forsømmelighed. Kl. 20:30 indfandt vi os på parkeringspladsen ved Vadgårdsvej, vel vidende, at det var for tidligt at lytte efter Natravn. Men andet har jo også ret.
Plantagerne er velforsynede med afmærkede stier, som man kan vælge at følge, hvis man ikke vil gå ad egne selvvalgte veje, hvilket der er rige muligheder for. Ved de afmærkede stier er der opstillet informationstavler, der fortæller hver sin historie om, hvad der er at se det pågældende sted, eller hvilket projekt man er i færd med at gennemføre. Det kan være blotlæggelse af en geologiske profil, fortællingen om Skovfyren eller om myretuer. Og det kan være oplysning om etablering af vildtagre, arealer, der er udlagt med græs, majs og raps for at sikre foder til hjortene om vinteren.
Fuglesangen var endnu ikke forstummet. På turen rudt frem til kl. 21:30 så og hørte vi: Løvsanger, Munk, Skovpiber, Sortmejse, Sangdrossel, Solsort, Bogfinke og Gulspurv. Et par Skovskader fløj over en lysning, mens den lave sol spillede i fjerdragten.
I kanten af det område, hvor man har genskabt et hedeareal, findes en lille, næsten cirkelrund sø. Her var der tidligere syngende Strandtudser. Da vi hverken hørte eller så noget til dem, er de sikkert forsvundet fra området.
En vedvarende brølen, som kom fra skovtykningen, gav os problemer, da vi ikke kunne afgøre, hvilket dyr det drejede sig om. Men da vi senere kørte fra plantagen for at aflægge Ertebølle et besøg, så vi to Dådyr gå over vejen. Kunne det måske være dem, der i lang tid havde brudt stilheden i skoven? Kort efter så vi i øvrigt en Grævling løbe over landevejen. Det er ikke hverdagskost at se en levende Grævling.
Efter et kort ophold ved Ertebølle med en spektakulær solnedgang vendte vi tilbage til Myrhøj Plantage. Klokken var da 22:45, og tusmørket var nu så dæmpet, at det måtte være det rette tidspunkt for en begyndende sang af Natravn. Vi havde da heller ikke været her længe, førend vi hørte en svag snurren, som kom fra nordlig retning, måske fra Trend Skov. Vi gik i den retning, hvorfra sangen kom, og samtidig med, at den steg i intensitet, flyttede den sig. Så en overgang troede vi, at der var tale om to fugle. Men efter nogen tid konkluderede vi, at der kun var en syngende Natravn denne aften.
Da vi forlod plantagen, blev to Rådyr yderligere lagt til vores observationer denne aften.

Stæreungerne har i dag forladt redekasserne. Munken synger fra tidlig morgen til sen aften. De første Gåsebiller er fremme.


Nu blomstrer Skovstjerne i Myrhøj Plantage

Den sidste fodring? 2. juni kl. 06:40
Tirsdag den1. juni
Sol og op til 20 grader
Svag vind fra nordøst

Gulbug Halkær Ådal
1. juni 2010

Halkær Sø og Ådal
Efter et fravær ved Halkær Sø i næsten 3 måneder var det det godt at gense området. Især da der kunne diskes op med 6 par ynglende Klyder, 4 par ynglende Fjordterner og et par Strandskader. Alle på samme lille, langstrakte ø, der ligger nogle hundrede meter syd for udsigtspladsen ca. midt i søen. Et af klydeparrene havde 5 unger og befandt sig i den østlige del af søen ret tæt på diget. De brød sig naturligvis ikke om min tilstedeværelse, gik på vingerne og skældte ud på klydesprog. På øen gik endnu en klækket unge, mens en af forældrene stadig rugede.
Strandskaden rugede også og havde tillige en unge, der i øvrigt kom på gale veje, da den nærmede sig en rugende Fjordterne. Ret "hårdnæbbet" blev den hakket i det dunede hoved, og det var for meget. Straks pilede den hjem til mor, eller det var måske far. Det kunne jeg ikke afgøre, da begge køn ruger.
Lappedykkerne er talrige. I alt talte jeg over 90 fugle fordelt på Gråstrubet- og Toppet Lappedykker. En nøjagtig fordeling på de to arter får vente på sig. Til gengæld så og hørte jeg kun få Lille Lappedykker.
Knopsvanerne ruger, ikke ynglende troldænder raster. Enkelte Skarver kommer til fra bredningen. Sangerne er på plads. Hørte både Sivsanger og Rørsanger.
I Ådalen tæt ved Sønderup Å hørte og så jeg: Gulbug, Kærsanger, Løvsanger, Tornsanger, Tornirisk og Gulspurv.
På vej hjem så jeg en Rødrygget Tornskade på Ajstrup Hede. Og så blev Musvågerne tiltrukket af de nyslåede græsmarker.
Insekter:
I Halkær Ådal fandt jeg Dagpåfugleøje, Aurora og Grønåret Kålsommerfugl. Desuden Blåvinget Pragtvandnymfe og Stor Farvevandnymfe. Og så må jeg endelig ikke undlade at nævne, at i går fandt jeg for første gang i de nu næsten 31 år, vi har boet her i Farstrup, et flyvende eksemplar af Skovrandøje. Glædeligt at se, hvor denne smukke randøje breder sig.

Klydepar med 5 unger. Det samme par som på forsiden. Den 5. unge er uden for billedet.
Halkær Sø 1. juni 2010

Tornirisk Halkær Ådal
1. juni 2010


Klyden opfatter mig som en fjende.
1. juni 2010
Onsdag den 19. maj
Regnbyge i formiddags. Sol resten af dagen
Nordvestlig vind 18- 19 grader


Rødhalsen er ikke skruet fast. Den kommer frivilligt
Haven 17. maj 2010


Det gør Sumpmejsen også
Haven 17. maj 2010


Det vrimler med Bibio lanigerus (en art hårmyg på 8-9mm) i haven i disse dage.
Opsummering på mandag og tirsdag
I går tirsdag kom det længe savnede, varme forårsvejr. Det var som at vende en hånd! Mandagsvejret var til dels solrigt, men vinden var kold.
Brugte lidt tid på havens fugle og planter. Blåmejse, Musvit og Sumpmejse fodrer unger. Det samme gør Stærene. Fælles for dem alle, er at de regelmæssigt kommer til fedhuset for at æde, men også for at hente føde til ungerne. Solsorten, der yngler i Taxen ved indgangsdøren, henter mængder af regnorme, som takket være den gode regn (ialt 35 mm) ligger højt i plænen. Rødhals kommer også til fedthuset og er i øvrigt ved at bygge rede i Vincaen tæt ved husmuren.
Med regnen viste Tjørne-enebærrusten sig. Det er et årligt tilbagevendende fænomen. Tjørne-enebærrust har "tvunget værtskifte". Det er en svampesygdom, som angriber dels Hvidtjørn og dels Almindelig Ene. Kun sporer, dannet på Tjørn kan angribe Enebær, og kun sporer fra svampens stadie på Ene kan angribe Tjørn. Hvis den ene af værterne ikke findes i nærheden, ebber sygdommen ud.
Stor Fladstjerne står i fuld flor, og Egen blomstrer. Det er i det hele taget interessant at iagttage, hvor konserverende de lave temperaturer har været på blomstring og udspring. Vi har små bøge, som endnu ikke sprunget ud. Og anemonefloret har strakt sig over meget lang tid.
Som allerede antydet slog vejret helt om i går. Dagen begyndte ganske vist med tæt tåge, så da jeg ved 6-tiden kørte til Vejlerne for at fotografere, var det lidt af et lotterispil. Men efter et par timer, var tågen og skydækket forsvundet, og resten af dagen havde solen overtaget scenen, kun momentvis gemt bag tynde skyer. Det gav fine muligheder for at fotografere Sortterner.
Vejen mellem Han Vejle og Lund Fjord skærer deres rute, når de fra ynglepladsen ved Kogleaks-tårnet flyver til Lund Fjord for at fiske. Kort før vejen svinger, er der en lille bådplads ned til fjorden. Her sad jeg et par timer og nød det fantastiske fugleliv, der udspilledes over mig og foran mig. Sortterne og Fjordterne kom i god fart over mit hoved. Kun hvis de stoppede op og gav sig til at fiske i smult vande ret ud for mig, kunne det lade sig gøre at fotografere dem. Men i langt de fleste tilfælde foregik jagten specielt for Sortternerne langt ude i fjorden. Så min tålmodighed kom virkelig på prøve.
I godt selskab løber tiden hurtigt, og jeg var i godt selskab. Nogle hundrede meter ud for mig lå et par Knarænder, som en genstridig nabo i skikkelse af en Blishøne ikke tålte i sin nærhed. Ænderne gik på vingerne og smed sig ved et par Toppede Lappedykker, der, så længe jeg var tilstede, opførte en veritabel parringsceromoni. Flokke af Skarver fløj ind i fjorden. Andre tog kurs mod Selbjerg Vejle. Fra de omkringliggende græsmarker opskræmtes store flokke af Grågæs. Der var en gakken og en formationsflyvning over eng og fjord. En Tornsanger underholdt mig med sin territoriesang, og højt oppe fra den blå himmel lød et ukendt skrig. Da jeg fik rettet kikkerten ind på fuglen, kom afgørelsen. Det var en Blå Kærhøg han. Pludselig kom et par Rørhøge ind i mit synsfelt, men de snød mig, så jeg fik ikke det billede, som jeg stadig håber på.
Var også en tur på Hovsøre Røn og fandt her en flok Lysbuget Knortegås på ca. 80 fugle. Så ikke alle er draget nordpå endnu.

Tjørne-enebærrust
20. april 2004

Sortterne får øje på en fisk.
Lund Fjord 18. maj 2010


Og her er bid

Også Fjordternen finder fisk og viser her sine eminente flyveevner
Lund Fjord 18. maj 2010
Fredag den 14. maj
Overskyet frem til kl. 13:30
Vind fra nordvest
12 graders varme


Ræven skabte uro blandt Viber og Rødben
Hegnsvej 14. maj 2010


Portræt af Alm Firben han
Portlandmosen 14. maj 2010
Lille Vildmose
Det var en enorm befrielse efter at have kørt fra Vesthimmerland over Aalborg til Østhimmerland, en strækning, der ikke levner plads til vild natur, at dreje ind ad Hegnsvej og se den forvandling, mosen ved øget vandstand undergår i disse måneder. Både nord og syd for vejen er der skabt biotoper, der i de kommende år vil tiltrække mange forskellige vandfugle.
På vores tur så vi følgende vadefugle: Klyde, Tinksmed, Rødben og Vibe. Men vi var ikke de eneste, der holdt øje med vadefuglene. Også ræven var på sporet af dem. Ja, som det fremgår af billederne, så var den ganske tæt på Rødbenene, der i øvrigt i skøn forening med Tinksmed og Vibe gjorde et hæderligt forsøg på at jage den væk. Måske havde den opfattet dem som lidt hysteriske og luskede derfor af.
Ca. 50 Grågæs, hvoraf enkelte havde unger, kunne ses i den vestlige del. Her var også Blishøns, Gråstrubet Lappedykker, Gravænder og Gråænder. Syd for vejen er der en mindre hættemågekoloni. I længere tid havde vi fornøjelsen af et Rørhøge-par. Se billede af hannen. Ellers så vi ikke andre rovfugle, hverken Kongeørn, Tårnfalk eller Musvåge.
Vores næste stop var parkeringspladsen ved Portlandmosen. Vi havde hørt og læst en del om etablering af plankestier ind i højmosen, men havde endnu ikke set resultatet. Vi blev noget overrasket over at se, hvor omfattende projektet i virkeligheden er. Men i betragtning af, at stianlæggene kun beslaglægger en lille del af mosen, så kan det vel forsvares. Det giver godwill og skaber forståelse for det naturbevarende arbejde. Og man må sande, det er blevet let at komme ind i hjertet af højmosen, som lige nu omkranses af nyudsprungne birke, hvis sarte, lysegrønne løv står i stor kontrast til den mørke lynghede. Mængder af blomstrende Tuekæruld kanter stierne og strækker sig ud over heden, isprængt blegrøde klokker på blomstrende Rosmarinlyng. Inger fotograferede Femradet Ulvefod
Den almindeligste fugl her var Løvsanger. Men også Skovpiber, Gransanger, Bogfinke, Gøg og Hvid Vipstjert så og hørte vi. Og så må jeg ikke glemme Pungmejse, som et kort øjeblik viste sig i tagrørene kort før stien fortsætter ud over den åbne mose.
Vi havde fået et tips om Pomeransfugl ved Grønvej. Dem måtte vi have med. Og heldet var med os. 5 hanner og 4 hunner gik på en nøgen mark og fouragerede. Det var et mageløst syn!
Og så sluttede vi med Stor Hornugle i laden ved kalkværket nær Kongerslev.

Rørhøg han Hegnsvej 14. maj 2010


Pomeransfugl april 2003

Og så listede den videre uden fangst denne gang.


Rosmarinlyng
Portlandmosen 14. maj 2010

Femradet Ulvefod
Foto: Inger
Søndag den 9. maj
Sol og kun få skyer
Kold vind fra nordvest


Fladkravet Kodriver
Nøddedalen 9. maj 2010


Hulkravet Kodriver
Fototur med NFD-nord
12 naturfotografer havde sat hinanden stævne på Naturcenter Fosdalen. Under naturvejleder Svend Møller Nielsens omsorg for alle og gode humør indledte vi dagen med et veldækket morgenbord. Derefter gik turen til Nøddedalen, en af de mange regnkløfter, der skærer sig ned i Lien-skrænten, og som navnet antyder, er bevokset med hassel, nøddebuske, og det i et omgfang, som ingen andre steder i det nordjyske.
Men det, som trækker folk til her i maj måned er uden al tvivl bundvegetationen. Hvide Anemoner udbreder sig som et hvidprikket tæppe op ad skrænterne på begge sider sammen med sarte, lysegrønne skud af Skov-Dunbregne (Phegopteris connectilis) og forskellige arter mangeløv. Længere nede i dalen skifter skrænterne farve. Storblomstret Kodriver i tusindtal afløser den hvide anemone og betager enhver, der tager turen helt ned i bunden af dalen. Her måtte der være mangfoldige motiver, men det kan ofte være svært at få noget brugbart ud af dem, når planterne står så tæt som her.
Store områder med Skavgræs på kalkskråningerne er også et særkende for dalen, og på turen videre vestpå og senere op gennem Dybdalen, så vi de to andre kodriverarter med gule blomster, som vokser sporadisk i dalene. Se billederne.
Fuglesangen var ikke så intens, som vi havde forventet det, men vi så og hørte dog blandt andet: Rødhals, Gransanger, Løvsanger, Munk, Tornsanger, Sangdrossel, Blåmejse og Musvit. Desuden så vi et par dagsommerfuglearter, Aurora og Grønåret Kålsommerfugl.

Efter frokost tog vi til Lerup Strand for at lede efter firben mellem klitterne. 15-20 stykker blev set, deraf mange små og hurtige til bens. Så glæden var stor, da en flot hun kom i naturvejlederens hånd. Her fandt vi også larver af Okkergul Pletvinge og Egespinder. Der blev i øvrigt også set 2 Ringdrosler.

For nogle af os sluttede turen i Kraptårnet ved Vejlerne. Her så vi 11 Traner og en hurtig parring. Gruppen gik efterhånden i opløsning. Inger og jeg tog turen rundt til Hanvejle og var i Kogleakstårnet. Her så vi, hvad der måtte være nogle af de sidste Kortnæbbede Gæs, der forlod landet, idet 19, ledsaget af en enkelt Blisgås, trak målbevidst i nordvestlig retning.


Storblomstret Kodriver Nøddedalen 9. maj 2010

Markfirben hun Lerup Strand 9. maj 2010


Markfirben hun på naturvejleder Svend Møller Nielsens altid hjælpsomme hånd 9. maj 2010
Torsdag den 6. maj 2010
Sol, men køligt.
11 graders varme og vind fra nordøst


Knarand hun Vilsted Sø 6. maj 2010


Brushane Vilsted Sø 6. maj 2010


Hare Vilsted 6. maj 2010
En opsummering
Store Bededag den 30. april var Inger og jeg sammen med et par venner en tur i Nøddedalen. En af de mange dale, der lige som Fosdalen skærer sig ned gennem Lien-skrænten. I bogen ”Ved Fos og Li” af Svend Møller Nielsen, Fosdalens Naturcenter, har han på mesterlig vis beskrevet dens herligheder. Især er den kendt for sine mange Storblomstrede Kodriver. Kløften bærer derfor også det lokale navn ”Aurikeldalen”.
Turen gik også til hederne ved Bonderup, hvor jeg kunne fremvise blomstrende Vårkobjælde. Vi fandt ganske få planter, men vi gik heller ikke grundigt til værks. Her så vi i øvrigt årets første Skovpiber. Turen sluttede ved Bratbjergsøerne. Her havde et par Gråstrubet Lappedykker fundet et tilholdssted. Men det, der betog os mest, var en flok nyankomne Landsvaler, der mæskede sig i de mange insekter, der svævede over søen.
Vilsted Sø.
To gange i ugens løb har jeg besøgt Vilsted Sø. 2. maj og dagen i dag 6. maj. Begge gange har jeg været heldig at få gode billeder af Knarand.
2. maj tidlig morgen bød på tæt tåge, som først ”brændte” af ved 9:30-tiden. På det tidspunkt befandt jeg mig på parkeringspladsen ved fugletårnet. Da jeg herfra gik ud til fiskeplatformene for handicappede, overraskede jeg en del Knarænder, som lå i skjul bag søbrinken. Da de som andre svømmeænder letter direkte fra vandoverfladen, går det lynende stærkt med at komme væk. Der skal derfor handles hurtigt, hvis der skal komme billeder ud af det. Men heldet skal også være der. Begge dele var åbenbart til stede den dag. Se store billeder på Pbasen.
Det var også ankomstdag for Gøg, som kukkede et eller andet sted ude i tykningen. Tinksmed, Rødben, Mudderklire, Klyde og Brushøns var tillige en del af denne morgens fugleliv. Klyde dog kun med én fugl og Brushøne med to. Han og hun.
De samme fugle så jeg i dag. Hannen er næsten helt hvid. Også i dag fik jeg billeder af Knarand. Og desuden havde jeg held til at fange en flok Taffelænder. Endnu er der Hjejler at se på de tilstødende marker, og Viberne har udparret sig.
Ingen har som Gustav Munch-Petersen formået at beskrive Vibens volter over engen, som i digtet RIDS fra digtsamlingen "Nitten digte" fra 1937

Viben skriger
en cirkel sort
skriger en kurve hvid
i luften -
saltengen drejer sig
grøn-graa vaad
med et lukket æg
i midten -

havet glider rødmende
ind i solens ild,
aften aander salt
mod morgens vind -
en maage forsvinder i sløret sus,
fiskeren vaagner til dag -

Engpiberne sidder og synger på hegnspæle eller laver sangflugt, og Bomlærkerne kvidrer,siddende højt i de levende hegn. Og så skal det også bemærkes, at der endnu er Sangsvaner på søen. 7 i alt!
Her i haven har vi haft besøg af Broget Fluesnapper og Rødstjert. Det er mange år siden, Broget Fluesnapper har vist sig her. Løvsangeren kom til haven sent i år. Hørtes første gang den 2. maj.


Taffeland 3 hanner og en hun Vilsted Sø 6. maj 2010

Knarand han Vilsted Sø 2. maj 2010


Brushøne Vilsted Sø 6. maj 2010


Rådyr Lunden Overlade 6. maj 2010
Onsdag den 28. april


Mangeløv
Lidt nyt fra haven
I dag sprang bøgen ud. Næsten en halv måned senere end sidste år. Men hvornår er en bøg egentlig sprunget ud? Ja, man siger, at bøgen er sprunget ud, når de første grønne blade er så store, at de kan dække for en 2-krone. Så i følge den definition er to af vores bøge netop sprunget ud i dag. Så tidligt er den første bøg sprunget ud i Danmark (efter TV2-Vejret):
2003: 15/4
2004: 9/4
2005: 14/4
2006: 21/4
2007: 29/3
2008: 2/4
2009: 7/4
2010: 12/4
Som det fremgår af tabellen kan der være helt op til en måneds forskel i udsprings-dato, afhængig af sted og vinterens varighed.
Spidsløn står nu med blomst, og mens Hvid Anemone så småt forbereder sig på at afblomstre, ses de første blomstrende Dagpragtstjerner. Også Majblomst og Stor Fladstjerne er langt fremme mod en begyndende blomstring. Havens mange vildtvoksende bregner står nu som pyntede bispestave.
Vi har endnu ikke hørt Løvsangeren, men jeg har set den ved Aggersborg. Til gengæld har Gærdesangeren sunget både her og nede i Farstrup By. Stæren ruger, men ikke alle kasser er besat. Vi følger Husskadernes færden og var i dag vidne til et lille drama, da et Egern viste sig i træerne ikke langt fra skadernes rede. Begge fugle var klar over, at her lurede en fare, så i skøn forening forfulgte de kampberedte Egernet ud og ind mellem grenene. Denne gang lykkedes det at jage fjenden på porten. Men hvad sker der næste gang?
Halsbåndsmusen har unger. I dag så jeg to, der havde vovet sig ud og puslede rundt under anemonebladene. Årets første Grønåret Kålsommerfugl fløj gennem haven. Også den er senere på det end sidste år.

Bøg

Spidsløn
Mandag den 26. april
Overskyet med lidt regn
8-10 graders varme

Halsbåndsmus på vej tilbage til boet
forsynet med spiret bog.
26. april 2010
En eftermiddag med Halsbåndsmus
Så kom der endelig regn, og det trak som altid fugle til fuglebadet. Men der kom desværre ikke så mange dråber, at det var muligt at "tælle" dem i regnmåleren. Udover, at fuglene søgte til fuglebadet, så eksploderede fuglesangen. Solsort, Bogfinke, Musvit, Blåmejse og Gransanger sang i kor, og Rinduerne kurrede sammen med Tyrkerduerne.
Men det, der især fangede min opmærksomhed i dag, var Halsbåndsmusene. Ved et tilfælde så jeg, at der var en livlig trafik fra to musehuller hen over græsset til et solsikkedepot under foderautomaten. Jeg satte mig derfor med 400mm-telen i behørig afstand og lod tingene udfolde sig. Billederne viser lidt af høsten og mine oplevelser med dette smukke dyr.
Halsbånsmusen er en af Danmarks mest talrige arter blandt skovlevende pattedyr. Ud over halsbåndet kendes musen også på de store ører, store øjne og en hale, der er længere end kroppen.


Med stor forsigtighed vover Halsbåndsmusen sig ud af hullet.
26. april 2010

Halsbåndsmus
Læg mærke til det lyse bånd, som har givet muset dets navn
26. aprl 2010

Kimplante af Bøg
Bøgens frugter spirer overalt i bede og i græsset
23.aprl 2010
Mandag den 19. april
Sol og frisk kølig vind fra nordvest
4-5 graders varme


Brushane Vesløs Vejle
19. april 2010


Seljepil blomstrer
19. april 2010
Store Klydedag
Over 300 Klyder i Vejlerne. Det er da noget af et syn. Fuglene var fordelt i to flokke. Den ene ved Midtsøen, som let overskues fra informationstårnet. Den anden i Vestsøen, som overskues fra sidste perkeringsplads inden Bygholm Mølle. Krybesporet langs Bygholmvejlevej er en "gave" til fuglekikkerne. Her kan man, mens den øvrige trafik drøner forbi, efter formåen i ro og mag koncentrere sig om sin kikkert og fuglene. Desværre er det blevet vanskeligere at finde et kikhul, da buskadset langs kanalen er blevet for højt.
Det var Grågæssene, der i begyndelsen stjal billedet. Spredt ud over engen gik de og græssede. En del fandt åbenbart behag i at stille sig op på dæmningen højt hævet over terrænet. Men efterhånden, som vi sneglede os fremad, tyndede det ud i dem. Længst ude gik store flokke Bramgæs og Kortnæbbede Gæs. En enkelt Stor Kobbersneppe fløj skrigende forbi, mens Viben slog sine volter. Langs fjordkanten i fladvandet gik mange Rødben og en lille flok Alm. Ryler og fouragerede.
Vi gjorde holdt ved informationtårnet. Og det var her, vi fik sat tal på den første flok Klyder. Pibeand kan godt være talrig her, men ikke i dag. Det var først, da vi kom længere frem og på højde med den anden flok Klyder, at der var mange andefugle. Flest Pibeænder, men også Krikand, Troldand og ikke at forglemme, den smukke Spidsand. 3 par blev det til.
Vinden var hård og meget kølig, så det var ikke så let at finde læ til en bid mad. Men ved Arnes Sø (ikke noget officielt navn)ved Glombak lykkedes det. Her blomstrede både Seljepil og Bævreasp. Og i søen kvækkede Butsnudet Frø.
Turen gik nu mod Vesløs og videre til Arup Vejle. På markerne kort før dæmningen plejer der at gå mængder af gæs, men i dag skulle man finde dem på engene og markerne ved Hovsøre. Her var der også Strandskade, Stor Præstekrave og en del Fiskehejrer.
Fra broen ved Lønnerup Fjord så vi Skeand og en del Krikænder. Her plejer der også at være Terner, men de er vel ikke ankommet endnu.
Sidste del af turen gik til Vesløs Vejle for at lede efter Brushøns. Og heldet var med os. 7 fugle: 5 hanner i begyndende kampuniform og 2 hunner, rimeligt tæt på vejen, mens 5 andre fløj en tur over engen og landede længere borte.

Stor Præstekrave
Hovsøre 19. april 2010


Nu blomstrer Bævreasp
Glombak 19. april 2010
Onsdag den 14. april
Sol
Svag vind fra nordøst
8-9 grader


Rødben
juni 2006


Hvid Vipstjert april 2009
Forårsstemning på strandengen
Fra Østerkærvej ved Staun har man et godt overblik over Hornsgård Holm og Staun Enge. Selvfølgelig kan man ikke afsløre alt på holmen i den afstand, men med et god kikkert kan man godt danne sig et indtryk af fuglelivet derude. Sølvmågerne parrer sig nu. Spredt finder man måger med sort ryg stående to og to sammen. Så også Svartbag har udparret sig. De Lysbugede Knortegæs har vanen tro samlet sig i større mængder ved og på Holmen. I dag anslog jeg, at 5-600 fugle befandt sig på vandet sammen med 6 Ederfugle, som i øvrigt også er udparrede. Tæt ved byen gik 52 Kortnæbbede Gæs sammen med en enkelt Blisgås og to Grågæs.
Men det, der for alvor slog forårsstemningen an var Rødbenets karakteristiske territoriesang. For ikke at tale om Viberne. Flere hanner kunne ses og høres i deres parringsflugt, hvorunder de flaksende og dykkende ”sang” deres vellydende ”kiiuvit-vit-vit-kiiuvit....” over potentielle ynglepladser. Et andet forårstegn stod Hjejlerne for. Ikke mindre end 7-800 fugle rastede på engen, men lod sig pludselig forstyrre af et overflyvende fly, gik på vingerne og slog følge med talrige gæs, som kom fra vest og fløj direkte mod mig. Jeg gjorde mig så lille som muligt, hvilket er svært ude på en flad strandeng, men gæssene, både Bramgæs og Kortnæbbede Gæs, havde åbenbart først færten af mig, da de befandt sig lodret over mig. Se billedet på forsiden og hør Bramgåsens stemme.
På Skrænten nord for Mellem Skovgård forsøgte jeg at få et overblik over gåsetallene begrænset til Staun- og Barmer Enge. Valsted Enge kom ikke med denne gang. Mit bud var 500 Kortnæbbede Gæs og 400 Bramgæs.
Engpiber og Hvid Vipstjert var her også, og lærkesang lød fra ikke mindre end 12 fugle hængende over engen.


En lille hilsen fra gåselandet. Staun Enge
14. april 2010


Husk du kan altid finde flere og større billeder på Pbasen

Hjejle - Den øverste i næsten udfarvet yngledragt
Staun Enge 14. april 2010

Svartbag august 2009
Søndag den 11. april
Sol
Frisk vind fra nordøst
8-9 grader
.

Spidssnudet Frø af typen striata
Sømosen Dronninglund 11. april 2010

Aså-Gerå Vildtreservat
Langs østkysten fra Aså til Gerå ligger det 702 ha store vildtreservat, Aså-Gerå, oprettet i 2001. Ca en trediedel består af landområder med naturlig strandeng, der grænser op til dyrkede marker. Efter anlæggelsen af havnen ved Aså er der opstået en tange syd for havnen. Den har afsnøret en lagune, kaldet Krebsehavet.
I strid nordøstenvind og på en dag med ekstremt lavvande besøgte jeg området. Fuglene var umådelig langt borte, men en blandet mågeflok på over 3000 fugle skabte lidt liv. I læ bag en lille klittop kunne jeg følge fuglelivet ved Krebsehavet. Enkelte Skarver fiskede, 6-8 Rødben fouragerede på modsatte side. Gråænder og Pibeænder fløj forbi mod havet. Og Stor Præstekrave fløj rundt og sang "de ryger de ryger.."
Ved Gerås udløb
Her kørte jeg ud til Borgmestermolen, parkerede og gik ud til åens udløb, hvor jeg ikke tidligere har sat mine ben. Det fortrød jeg ikke, da jeg fik held til at fotografere en stor flok Krikænder. Ca. 150 fugle i alt. Flere gange kredsede de om mig for til slut at lande langt ude i kimingen sammen med mågerne. Ellers var der ikke mange fugle at se, bortset fra få Engpibere og Sanglærker.
Sømosen i Dronninlund Storskov
Træt af blæsten søgte jeg til mildere egne. I den forbindelse var Sømosen et oplagt mål. Et helt anderledes mikroklima mødte jeg her. Ingen vind og en temperatur, der gav sved på panden. Vel ikke mindst på grund af de mange frøer, som jeg med stor spænding gav mig til at fotografere. Næppe var jeg kommet frem til søen, førend frøernes kvækken tiltrak min opmærksomhed. At det drejede sig om Spidssnudet Frø kunne jeg straks høre på stemmen, men det, der overraskede mig, var de mange individer, der optrådte i gråblå "uniform". Jeg havde læst om fænomenet tidligere, men havde aldrig haft held til at se det. Nu fik jeg sandelig syn for sagn. Den blå dragt var den almindeligste i denne population. En enkelt så jeg med de tegninger, man som regel ser Spidssnudet optræde med. "Den blå farve opstår ved, at der ophobes lymfe i lymfekarrene. Farvens intensitet afhænger af hannes ynglestemning og af temperaturen; den udvikles især, hvis vandet er over 15 grader varmt". Citat efter Kåre Fog "Nordens Padder og Krybdyr".


Spidssnudet Frø. Læg mærke til farven
Den blågrå farve kan optræde i yngletiden i april
Sømosen Dronninglund Storskov 11. april 2010


Husk du kan altid finde flere og større billeder på Pbasen

Krikand - Et udsnit af en flok på ca. 100 fugle
Gerås udløb 11. april 2010

Spidssnudet Frø
Et flot blåt eksemplar
Sømosen 11. april 2010
Søndag den 28. marts
Overskyet og bygeregn
Vind fra nordvest
7-8 grader
.

Tøndersvamp på bøg
Vår Skov 28. marts 2010

Vår Skov kl. 12:10-15:00
I håb om at afsløre Ravnens hemmelighed krydsede jeg i formiddages gennem den østlige og nordlige del af skoven. Her finder man de største og ældste træer, og sådanne kan godt være potentielle redetræer for Ravnen. Men jeg hverken så eller hørte noget, der kunne minde om Ravn. Selv om fuglesangen var på lavt blus, så kunne jeg dog notere følgende: Musvåge 3. To af dem i parringsflugt. Ringdue 14 heraf 4 kurrende. Grønspætte hørtes i den nordøstlige del af skoven. Kun en enkelt Stor Flagspætte så jeg. Der må være flere. Skovskade 3. Musvit og Blåmejse ikke særlig sangaktive. Misteldrossel fouragerede på marken nord for skoven. Sangdrossel 1 syngende. Solsort 3. Bogfinke 3, heraf to syngende. Over engene nord for skoven trak 60 Bramgæs østover.
I den nordlige del af skoven gik tre Rådyr. Den ene en han med bast på opsatsen. Skovbunden bærer mange steder præg af Grævlingenes fødesøgende tryne, der efterlader små tragtformede huller. Og ved gravene er sandet plastret til med fodspor.
Det blev også, som det fremgår af billederne, en svampetur. Udover de afbillede så jeg også Bælte Læderporesvamp og Håret Læderporesvamp
På den gamle losseplads blomstrer Vintergæk, og Ramsløg, der i øvrigt breder sig mere og mere, har 10-15 cm høje bladskud.


Stor Dukatbæger
Frugtlegemet 0,5 - 1,3 cm.
Vår Skov 28. marts 2010

Hanraklerne på Hassel har pollen
Den lille lyserøde tot er hunblomsten
Vår Skov 28. marts 2010
Onsdag den 7. april
Sol
Frisk vind fra syøst
14 grader
.

Alliker
Kirkeskoven 7. april 2010


En snydetroldand hun
Nogle hunner af Troldand har så meget hvidt om næbroden,
at man forledes til at tro,
at det drejer sig om en Bjergand hun.
Sebberkloster Skov og Kyø Skov
Omkranset af vejene: Rødemøllevej, Kyøvej og Kyømarksvej ligger Kyø Skov og Sebberkloster Skov, også kaldet Kirkeskoven, som en oase i et stærkt intensivt udnyttet landbrugsområde. På alle årstider er det en stor oplevelse at gå en tur i dette kuperede skovområder, der har en topografi, der varierer fra dybe dale til stejle bakker. Bakker der når en højde på henholdsvis 27 meter i den vestlige del og 26 meter i den østlige. Her møder man en gammel bøgeskov, der rummer træer med egen personlighed. Bøge med lige, himmelstræbende stammer, der rummer træ til gedigne møbler, krogede flerstammede, næsten vranglignende bøge, og bøge, der forlængst er døde og nu ligger som slagne kæmper på skovbunden eller står som henrådnende trunter, beklædt med kæmpeeksemplarer af tøndersvampe og håret læderporesvampe.
En del af skoven består af nåletræer. Og især tiltrækker de høje douglasgraner opmærksomheden. Let genkendelige på den furede bark og dækskællene, der med 3-fliget spids rager langt frem mellem kogleskællene. Det lavtliggende område, hvor Kirkeskoven støder op til Kyø Skov, er præget af fugtige og sumpede partier. Her finder man også en lille sø. Skoven er hegnet, da den rummer en mindre flok krondyr.
Tidligere har Sortspætten rumsteret her, men jeg har aldrig fundet bevis på, at den har ynglet. Det har jeg til gengæld med Ravnen. Hvordan det ser ud i år, ja, det skulle mit besøg i dag så afsløre. I to og en halv time travede jeg skoven igennem uden at se eller høre Ravn og Sortspætte. Men på min tur kunne jeg så til gengæld notere: Musvåge 2, Ringdue 30 heraf få kurrende, Allike i større flokke over skoven, har tidligere benyttet sortspættehullet som redeplads, Skovskade 6 jagtede hinanden under høje skrig, Musvit syngende, Blåmejse syngende, Sortmejse en enkelt syngende, Spætmejse meget almindelig 5-6 syngende. Gærdesmutte 3 syngende, Sangdrossel 1 syngende, Solsort 1 syngende, Rødhals 4 syngende, Gransanger 2 syngende, Stær ved gamle spættehuller, Grønirisk 1 syngende, Bogfinke 2 syngende og 20-30 fouragerende, Kvækerfinke 2.
Skørbæk Gadekær
Kort besøg for at konstatere, at Troldænderne stadig raster i gadekæret, men nu kun med ca. 200 fugle. Halkær Sø er den foretrukne. Desuden var her Stormmåger 6 ialt og Toppet Lappedykker. Som også set sidste år kom en Ringdue for at drikke. Den landede på den skråtstillede gren og gik så på line ned til vandfladen. Se det lille billede fra sidste år.


Etbenet Stormmåge omgivet af Troldænder
Skørbæk Gadekær 7. april 2010

Følfod blomstrer nu ved foden af diget ved Halkær Å
7. april 2010

Maj 2009
Tirsdag den 30. marts
Overskyet
Kold vind fra nordøst
6-7 grader
.

Dorothealilje, en forårsbebuder
Haven 31. marts 2010
Staun-, Barmer- og Valsted Enge
En kort oversigt over de fugle, som jeg så på en tur fra Valsted over Barmer og Staun til Vår Skov på 3 timer: Skarverne på Vår Holm er i fuld gang med redebygning. Som på billedet ses fuglene flyve med redemateriale. Skestork på vingerne over Holmen (5 i alt). Knopsvane 2 på Vår Holm. Blisgås 1. Grågås 30. Kortnæbbet Gås 550. Mørkbuget Knortegås 1. Lysbuget Knortegås 640 fordelt på flere flokke. Bramgås 500. Gravand 17. Pibeand 10 på vandet ved Hornsgårdholm. Hvinand 6. Ederfugl 12 ved Vår Holm. Musvåge 2 overfløj. Spurvehøg 1 ved Vår Skov. Strandskade 17. Vibe 5. Sølvmågerne, Svartbag, Stormmagerne og Hættemågerne er på plads på Holmene. Tilsyneladende er alle Sildemåger endnu ikke ankommet. Jeg talte 12 fugle, men der er sikker flere. Vindrossel 20 Vår Skov.


Skarv i yngledragt bringer redemateriale til kolonien
Kielstrup Sø 19. marts 2009

Hanrakler på Rødel
Også et forårstegn
Farstrup 31. marts 2010
Torsdag den 25. marts
Skiftende sol
Nordøstlig vind
12 graders varme
.

Årets første Honningbi
Farstrup 25. marts 2010


Der var hele to Honningbier
Farstrup 25. marts 2010
Honning-, Humlebi og Hvid Vipstjert
I dag sneg temperaturen sig for første gang i dette forår op på godt 12 graders varme, og det lokkede Humle- og Honningbier frem. Humlebier i flertal er dog at tage munden for fuld. Det blev kun til en enkelt dronning af arten Mørk Havehumle. De farvestrålende, botaniske krokus, som nu blot få dage efter snesmeltningen blomstrer midt i vissent, skimmelbefængt græs, lokker med pollen. Det samme med Vintergæk.
Men der sker også noget uden for matriklen. Vår Enge, som jeg besøgte i formiddags, huser endnu flere gæs end tilfældet var den 19. marts. Og det ser ud til, at gåseflokkene indtil videre er koncentreret her, idet jeg anslog det samlede antal til ca. 1800, fordelt på Bramgæs og Kortnæbbede Gæs, og 7-800 på Staun- og Barmer Enge. Det er i det hele taget meget vanskeligt at få overblik over flokkene i det flade landskab på Vår Enge. Så går det bedre ved Staun, Barmer og Valsted Enge. Her kan man komme op på Litorinaskrænten.
Ude øst for Landingsstedet gik 80 Lysbugede Knortegæs og fouragerede. En enkelt Storspove "syede" i vandkanten, og ude på vandet dykkede Skarverne efter fisk. Her så jeg også min første Hvid Vipstjert i år. Enkelte lærker sang, og en lille flok Stære havde fundet sammen om et fællesmåltid ved en godt omsat kokasse.
På min tur fra Vår Enge til Staun kørte jeg gennem Vår Skov. Her hørte jeg Sangdrossel og Ravn. Måske er Ravnen en potentiel ynglefugl. Det skal undersøges nærmere.
Det er ikke så ofte, man har held til at se pattedyr i Danmark. Så når der pludselig som i dag i Vår Skov løber en Lækat i vinterdragt over skovvejen, ja, så er det lige før, man kan miste herdømmet over bilen.


Bramgæs på markerne ved Barmer Landingssted 25. marts 2010

Mørk Havehumle angrebet af mider
Dronningen er blandt de første Humlebier,
der kommer frem om foråret
21. marts 2010

Så Hvid Vipstjert ved Barmer, årets første
Denne er dog ikke fotograferet i dag.
Søndag den 21. marts
Sol det meste af formiddagen
ellers overskyet
Frisk vind fra sydvest
7-8 graders varme
.

Vinterrede af Rødmus
21. marts 2010


Musegang 21. marts 2010
Hvad sneen gemte
Det er en rar fornemmelse igen at kunne gå frit rundt i haven. Sneen er næsten væk, bortset fra resterne af de store dynger, jeg fik skabt, da jeg måtte skovle sne af tagene. Der er rigtig gang i fuglesangen nu. Stæren viste sig ved redekassen i går, og i dag besøgte den fedthuset. I nabolaget "gykkede" Grønspætten, og den bortsmeltede sne har afsløret et væld af musegange, der har ligget lige under snegrænsen, og som nu danner fine mønstre i græslaget. Her fandt jeg en fin vinterrede, omgivet af gange og små depoter med bog.
Formiddagssolen kastede lys over haven og set i en bestemt vinkel kunne det se ud, som om gangene nogle steder var overstrøet med små hvide, forvoksede nematoder. Men ved nærmere eftersyn viste det sig, at det selvfølgelig var bog, der i mikroklimaet under sneen var begyndt at spire.
På turen rundt i haven kom jeg også til frugttræerne. Inger havde for et par dage siden fortalt mig, at Harerne havde været i gang med beskæring. Nu fik jeg syn for sagn. På billedet kan man se, at de gør det grundigt, og i modsætning til Rådyrene, som efterlader afgnavede grene trævlede, så laver Haren et skævt snit med en glat overflade.
Egernet har desværre ikke indfundet sig, og der er heller ikke gevinst i tårnfalkekassen.


Muserede med tilhørende gangsystemer og depoter af bog 21. marts 2010

Bog, der er spiret under sneen
21. marts 2010

Harerne kan også beskære træer
21. marts 2010
Fredag den 19. marts
Skiftenede sol
Frisk vind fra nordvest
10,5 graders varme
.

Bramgås
Gensyn med gæssene
Takket være de sidste dages temperaturstigninger, op til 10,5 graders varme i dag og en daglængde, der nu er øget med over 5 timer, er der sket store ændringer i det himmerlandske landskab. Markerne og strandengene ligger nu grønne og byder sig til for de sultne gæs. Og det har virkelig rykket i dem i de sidste dage. Den 13. marts var der kun nogle få Grågæs på strandengene, men allerede den 15. marts kunne jeg på DOF-basen se, at både Kortnæbbede Gæs og Bramgæs var kommet til egnen.
Så da Inger efter en gåtur Vår skov rundt kom hjem og fortalte, at hun havde set og hørt gæs på Vår Enge, var jeg ikke sen til at fatte kikkerten.
Hvor Vår Skovvej krydser Vår Å kunne der parkeres, og her havde jeg ret godt udsyn til Vår Enge (ja, sådan betegnes området på 4cm-kortet, selv om der i dag ikke er skyggen af eng, så langt øjet rækker). Da jeg åbnede bildøren, blev jeg straks klar over, at her var der mange gæs. Alene på lyden kunne jeg konstatere, at her både var Bramgæs og Kortnæbbede Gæs. I skopet kunne jeg tillige se Canadagæs, Grågæs og Viber. Talte i alt ca. 900 Kortnæbbede, 80 Bramgæs, 8 Grågæs, 3 Canadagæs og 12 viber. Blandt Hættemåger, Stormmåger og Sølvmåger var en flok stære på ca. 200. Hættemågerne har fået hætte og er i sommerdragt.
Vel vidende, at der Fra Valsted Enge i øst til Staun Enge i vest kan gemme sig mange gæs, kørte jeg gennem Staun for derefter at gøre holdt på Staunvej kort før Kravmarksgård. Her ligger vejen højt over engene, og overskueligheden er god. Bedst, hvis man går nogle få meter langs hegnet og sætter sig på skrænten. Herfra talte jeg 160 Bramgæs, 40 Gravænder, ca. 200 Viber, 3 Sangsvaner og spredte forekomster af Kortnæbbede Gæs og Grågæs. Så endnu er der ikke de store mængder gæs i "gåselandet", men vi har noget i vente de kommende dage.
Jeg kunne ikke køre helt ud til Barmer Landingssted, men ved hjælp af skopet var det trods alt muligt at finde 70 Lysbugede Knortegæs på vandet mellem Vår Holm og engene.


Hættemågerne er nu i sommerdragt

Grågås
Søndag den 14. marts
Sol og skyfri himmel frem til middag
Vind fra nordvest
3-5 graders varme
.

Sneen smelter
11. marts 2010
Sanglærker og gåsetælling
Lærkesang over markerne her ved Farstrup. Store områder dækkes imidlertid stadigt af et tykt snelag, men grønne pletter hist og pist breder sig dag for dag til stor glæde for fugle, dyr og folk. Hertil søger Sanglærke, Bjerglærke, Bjergirisk og Snespurv. Hold øje med dem. De findes derude i det åbne land.
Denne weekend har stået i gåsetællingernes navn. Den internationale bramgåsetælling og optælling af Kortnæbbet Gås er en årlig tilbagevendende optælling, som finder sted i det nordlige Vesteuropa. Optællingen er en del af NOVANA-tællingerne. Jeg har i den forbindelse, som sidste år ved samme tid, påtaget mig at dække områderne: Fjordholmene, Aggersborggård og Stavn-Barmer-Valsted Enge.
Det kan ikke komme som nogen overraskelse, at tællingerne falder ganske anderledes ud i år. En lille flok på 16 mulige Kortnæbbede i går på Barmer Enge midt i snemarkerne og ingen andre gæs bortset fra 18 Grågæs på Fjordholmene står i skærende kontrast til mine tællinger sidste år. Da talte jeg i alt 1530 Bramgæs og over 1000 Kortnæbbede Gæs. Der vil gå nogle dage endnu inden strandengene forvandles til gåseland.
Isen ligger stadig som en stor sammenhængende flade så langt øjet rækker fra Skyttegård (der er endnu ikke farbar vej til Barmer Landingssted) såvel i vestlig som i østlig retning. Men ved Aggersund er der åbent vand. Her talte jeg ca. 200 Hvinænder, der lå vest for broen.
Forårsblomsterne i vores have venter på snesmeltning. Kun nogle få endnu blege Vintergækker har vist sig tæt ved husmuren. Ingen Erantis, så gensynsglæden med dem på skråningerne ved Gøttrup gamle kalkgrav var stor.


Fjordisen går i opløsning Aggersund 14. marts 2010

Erantis blomstrer nu
på sydvendte skråninger
Gøttrup 14. marts 2010

Sanglærke slår sine triller i dag 14. marts
Søndag den 7. marts
Sol og skyfri himmel
Svag vind fra nordvest
3-5 graders varme
.

Fiskehejre
Halkær 7. marts 2010
Halkær
Halkær Sø er naturligvis isdækket, men ved det gamle dambrug på vestsiden er der stadig åbent vand. Her holder en del andefugle, blishøns og måger til. Men på grund af snelaget er det ikke let at forcere terrænet ned til fugletårnet, og da vi heller ikke havde skopet med, var det ikke muligt at tælle og artsbestemme fuglene. Det gjorde heller ikke opgaven lettere, at vi havde direkte modlys.
En større flok Sølvmåger var forsamlede ude på isen, og senere landede 11 Sangsvaner også på isen.
I Halkær Å så vi ingen fugle, men i de små vandløb på engen ved Halkær Naturskole og på selve gårdspladsen gik enlige Knopsvaner og forsøgte at fravriste brinken lidt spiseligt. Ved broen lettede en Fiskehejre med et skrig og fløj forbi os. Og over Halkær Skov fangede vores blik et par Ravne, som også gav lyd fra sig.
Vi foretog en afstikker til Vegger ad Hedegårdsvej for at se lidt på Søndeup Å. Ved nr. 5, hvor en del kreaturer fodres ude, har Allikerne og Kragerne fundet et godt tilholdssted.
På vej hjem stoppede vi op ved Vidkær Å ved Kobbes Mølle for at lede efter Vandstær og evt. Bjergvipstjert. Fandt dem ikke, men få meter fra broen nedstrøms lå til gengæld et par Sangsvaner. Rundt om i terrænet på vores tur så vi i alt 5 Musvåger sidde på strategisk vigtige poster, spejdende efter mus, der evt. havde vovet sig over sneen. Ikke alle Musvåger ved, at der på Risgårdsparken 18 serveres gode ben.

Knopsvane
Halkær 7. marts 2010
Lørdag den 6. marts
Sol og skyfri himmel
Svag vind fra nordvest
Mellem 0 og -1 grad
.

Skovskade
Haven 5. marts 2010
Farstrup
Det er skønt at finde en plads i solen! Og det kan vi netop ved sydgavlen af stuehuset, hvor der er læ for nordvestenvinden. Her sad jeg ved 12-tiden med solen stik syd og nød Dompappens særprægede sang. Også Musvitten lod sig høre. En sang, der er meget lettere at beskrive end Dompappens. Et tydeligt klangfyldt "titify- titify.....". Eller det motiv, der ofte sammenlignes med cykelpumpen " tify-tify...."
I lang tid har vi kun set én Skovskade i haven, men i går var der pludselig tre af slagsen. Og der viser sig lidt flere Kvækerfinker nu. Hannernes fjerdragt tager mere og mere karakter i retning af yngledragten. Husskaderne har opgivet redebygningen i genbotræet og bygger nu længere inde i skoven. Flere gange har vi set dem hente grene fra den gamle, ikke færdige rede for at anvende dem i konstrutionen af den nye. Det vidner om nogen intelligens/hukommelse.
Det er længe siden, vi har set rådyr. Så det var en god oplevelse med blikket at følge tre dyr på vej over snedækkede marker på Vår Mark. Det har ikke været let for dem at finde føde denne vinter. Men efterhånden, som snelaget bliver tyndere i takt med stigende dagtemperaturer, så skal der ikke skrabes så dybt for at finde frem til grønne spirer.

Takket været fedtblokkene i fedthuset har Rødhalsen overlevet den kolde vinter.

Kvækerfinke han
Haven 3. marts 2010
Tirsdag den 2.marts
Sol over Vesthimmerland
Svag vind fra nordvest
Mellem 0 og -1 grad
Dagen er nu tiltaget med 3 timer og 17 min.



Gråkrage
Den nyder også godt af fedtblokkene.
Farstrup
I følge almanakken begynder foråret, når marts måned indfinder sig. I går havde vi nu også forårsfornemmelser efter middag, hvor solen brød igennem efter en skyet formiddag. Desværre skal vi have endnu flere nætter med frost, så udsigten til, at de store snedynger forsvinder og dermed giver plads til vintergæk og erantis, er lang.
Men det generer ikke fuglene, der dag for dag skifter fjerdragt og bliver mere og mere pyntelige og klare i farverne. Specielt ses det tydeligt hos Gulspurvehannen, der lyser som en levende, gul juvel i den hvide sne.
Musvitterne undersøger kasserne, og Husskaderne bygger videre på reden, mens de kæmper en brav kamp for at holde andre skader ude af territoriet. Ringduerne og Tyrkerduerne kurrer lystigt. Ja, Ringduen flyver nu parringsflugt.
I går kom den første Stær. Dog ikke til kassen, men til fedthuset, hvor den guffede i sig på en hungrende måde. I dag har den også vist sig. Og hele tre fugle sad på en antenne ved Vårvej.
Det er tyndet ud i antal Musvåger. En enkelt fugl holder til i enden af haven. Antallet toppede den 25. februar, hvor vi oplevede det helt usædvanlige at have hele 5 fugle i haven samtidig. Tre af dem sad på hver sit stykke kød på hegnspæle i en afstand fra huset på 8-9 meter. Desuden kom kragerne også helt ned i haven.
Egernene lever endnu. I morges så jeg to på nabogrunden. På grund af vejrforholdene er de sikkert ikke begyndt at yngle endnu. Egernet kan ellers under andre forhold have unger allerede sidst i februar.


Kvækerfinke han og Grønirisker kæmper om føden

Gråkrage
Fra en anden vinkel

Gulspurv han
1. marts 2010
Tirsdag den 23 .februar
Sol over Vesthimmerland
Næsten vindstille
0-3 minusgrader
Dagen er nu tiltaget med 3 timer og 17 min.


Spurvehøg med Skovspurv i fangerne
Farstrup
19. februar 2010
Farstrup haven
Snemængderne sætter sine begrænsninger i ens bevægelsesradius. Og når der tillige går mange timer med at bane vej til garage og fjerne snemasser fra taget, så er der ikke så meget, bortset fra det, vi oplever i haven og fra husets vinduer, at berette. "Vores" tre Musvåger, som nu er blevet til 4, er her dagligt og op til flere gange i løbet af dagen. De tåler ikke hinandens nærhed, så der opstår undertiden heftige kampe, der ender i vild flugt ud over markerne.
Daglængden er nu over 10 timer, og den tiltagende lysmængde påvirker fuglene. Stor Flagspætte trommer. På vores stærekasse med de tynde vægge af hård masonit har den fundet den rette resonans, og dens trommen høres viden om. Et par Husskader har fundet sammen, og i formiddagstimerne har vi set dem lægge grene til rette i et af de højeste træer på nabogrunden. Musvitterne har sunget lidt de sidste par dage.
En opsummering af fugle i og over haven:
Knopsvane 5 fløj over huset, mens jeg skovlede sne af taget. Musvåge 3, Spurvehøg både han og hun ses, Fasan ses og høres, Stormmåge kun ganske få, og ingen kommer på foderpladsen,Stor Flagspætte både han og hun kommer til fedthuset, Gråkrage 4-5 kommer på de gode ben, men har respekt for Musvågerne, Allike 30-50 fugle flyver undertiden over haven, men de kommer heller ikke på foderpladsen, Husskade 2, Skovskade 3.
Mejserne er fåtallige: Det gælder Musvit, Blåmejse og Sumpmejse. Sortmejse og Topmejse ses slet ikke. Sjagger 1, Solsort optræder endnu med over 12 fugle, Rødhals 1 lever stadig. Kærnebider har vi ikke set i år. Grønirisk og Bogfinke er sammen me Skovspurv stadig de talrigste. Kvækerfinke og Gulspurv tæller hver især 6 fugle.

Musvåge. Hvis du savner hovedet, så nyd fjerdragten.

Husskade
Den ene part af det omtalte par
Farstrup 21. februar 2010
Tirsdag den 16 .februar
Skiftende sol og skydække
Let til frisk vind fra sydøst
0-3 minusgrader
Dagen er nu tiltaget med 2 timer og 45 min.


Sjagger på fedtblok
Farstrup
13. februar 2010
Farstrup haven
I de sidste par dage er der sket lidt nyt med fuglene i haven. Der er kommet lidt flere Kvækerfinker, men stadig intet, der tangere en invasion som på Sjælland. Dompap har været her, to hanner og en hun. Og siden midten af sidste uge har en Sjagger fornøjet sig med fedtblokkene. I øvrigt en fugl, der slet ingen solidaritet viser over for andre fugle. Især Solsorterne skal kanøfles.
Musvågerne har kvitteret for gode ben med langvarige ophold. Hele tre fugle har besøgt haven og i nogle tilfælde inden for en afstand af 10 meter fra huset. Se billedet nedenstående. Desværre er vi i dag udgået for gode ben, men en af fuglene sidder tålmodigt og venter i den store eg.
Ellers er billedet det samme, som det har været hele vinteren: Skovspurv, Grønirisk og Bogfinke topper i antal.


Musvåge, en ud af tre fugle i haven
Farstrup 13. februar 2010
Torsdag den 11 .februar
Sol og blå himmel
Vind fra sydøst
3-4 grads frost


Februars morgensol
Farstrup
11. februar 2010
Sebbersund
Ved 8:30-tiden brød februars morgensol gennem en mørk skystribe i sydøst og farvede vintertågen, der lå over engene ved Vår Å, gyldengul. Og når man maler med lys, skal man handle, mens tid er. Sceneriet varede kun i få minutter, så var fortryllelsen fejet bort. Men ved vågerne ved Sebbersund lå der endnu en grå dyne over fuglene, så kun lyden af Sangsvanerne vidnede om, at der endnu var fugle.
Efter en lille time vendte jeg tilbage, og da var alle spor af morgentågen slettet. En tindrende blå himmel hvælvede sig over den is- og snebelagte fjord, som efterhånden ikke levner megen plads til fuglene.
Alt afhængig af vind- og strømforhold flytter vågen sig. I dag befandt den største vandflade sig på østsiden af broen. Men fuglene, Stor Skallesluger, Blishøns og Hvinænder, lå langt ude. Af og til lettede nogle få Hvinænder, og så var det om at fokusere i en fart.
Mængden af svaner (Knop- og Sangsvane), som for størstedelen opholder sig syd for broen, er dalende. I de næste dage vil mange af dem bukke under, da de efter halvanden måneds vinter nu har tæret så meget på fedtlaget, at de har behov for at tanke op. De unge fugle har på grund af manglende erfaring og lavere vægt den største dødelighed. I nogle tilfælde dør op mod 90% af ungerne i en årgang, hvis de løber ind i en isvinter. Nu optræder isvintre efterhånden så sjældent, at selv de halvgamle fugle ikke har erfaring med ekstreme vejrforhold og må bukke under.


Hvinand hanner
Ved Sebbersundbroen 11. februar 2010

Februars morgensol
Øksedal 11. februar 2010
Tirsdag den 2.februar
Snestorm begyndende ved 11-tiden
Vind fra syd-sydvest
1 grads frost


Rødben
Nibe
30. januar 2010

Gråkrage på vej til haven.
Farstrup haven
"Kyndelmisse slår sin knude overmåde hvas og hård. Om den bliver hvas og hård, ved ingen."
Den overskrift gav jeg min billedcollage om havens fugle, bragt i Nibe Avis den 27. januar. Nu ved vi, at den ikke blev hvas og hård, men blød og hvid. Selv om man havde stillet en snestorm i udsigt, så blev den ikke så kraftig her på egnen. Sammenlagt med nattens snefald blev det vel til et lag på 10-15 cm, og blæsten kom ikke over 8-9 m i sek.
Som det forholder sig i de danske haver denne vinter i følge Obs Natur, så er Skovspurven i vores have også den talrigste "vinterfugl". Derefter kommer Grønirisk og Bogfinke. Derimod har vi få mejser. I dag som noget nyt en enkelt Sumpmejse. Antallet af Solsorter på 15-16 fugle er konstant. I det østlige Danmark er der invasion af Kvækerfinke. Her ser vi kun en enkelt han.
Kragerne kommer med forsigtighed helt ned til huset for at smage på fedtblokkene. Det samme gør Skovskaden.
Sidste uge var vi et par gange ved vågerne i Sebbersund og ved Roklubben i Nibe. Ved Limfabrikkens gamle udløb holder Gråænderne til sammen med en lille flok Rødben på 5-6 fugle. Desuden har vi her set en enlig Lysbuget Knortegås. Den Store Skallesluger vokser i antal fra besøg til besøg og tæller nu ca. 150 fugle. Hørte i øvrigt spovefløjt.


Stor Skallesluger
Sebbersundbroen 25. januar 2010

Gråand han ved våge
Nibe 25. januar 2010

Svanerne søger til åerne.
Her i Halkær Å 24. januar
6 unge Sangsvaner og 3 voksne
sammen med en Knopsvane
Lørdag den 23. januar
Overskyet
Vind fra sydøst
1-2 graders frost


Solsorter
Farstrup
23. januar 2010
Farstrup haven
Som dagene skrider frem, øges antallet af Solsorter i haven. I går talte vi 18-20 fugle, mest hanner. Det tolder stærkt i æblerne, da de får 5-6 stk. hver dag. Æblerne skæres i kvarte stykker og fordeles rundt i haven. Mellem Solsorter er der nemlig ingen solidaritet. Allerede i de tidlige morgentimer, hvor lyset er svagt, hører vi fuglene og ser dem som sorte kugler i den hvide sne. Nogle af dem har været her siden den 15. dec., hvor vinteren satte ind. Det er, som om de kender os og er meget fortrolige. Når vi fodrer, kan vi ofte komme ind på en meters afstand. Der går ikke mange sekunder, efter vi har kastet et æble, førend en Solsort har fundet det. Desuden er de meget glade for fedtblokkene, som det også fremgår af billederne.
Ellers er her ikke de store forandringer i antal arter. For tre dage siden dukkede dog tre Dompapper (hanner) op, men de forsvandt straks. Inger har set en Duehøg sidde på brændeskuret. I lang tid har der kun været en enkelt Ringdue, men i går fik den selskab af tre andre. Der er mange ude i terrænet, så måske finder flere hertil. Selvfølgelig kommer Spurvehøgen af og til og spreder panik. Egernet har vist sig en enkelt gang.
Var et smut ved Halkær. Så en enkelt Musvåge og en del Sølvmåger. Lidt uden for Farstrup sad en Misteldrossel i et af rønnetræerne, som endnu har bær.
Gik en tur op forbi møllehjulet til mølledammen. Imponerende istapper pryder hjulet, som naturligvis holder stille, bundet i isen.


Solsorter på fedtblokke
Farstrup 23. januar 2010

Istapper ved møllehjulet
Halkær Mølle den 23. januar 2010
Lørdag den 16. januar
Overskyet
Vind fra sydøst
1-2 graders frost


Stor Skallesluger han pudser sig
Løgstør havn
16. januar 2010<
Nibe, Sebbersund og Løgstør Havn
Den årlige midvintertælling af gulnæbbede svaner og gæs, som jeg deltager i på lokaliteter, der strækker sig fra Valsted over Nørrekær Enge, Aggersborg Vildtreservat til Bygholm, har i dag været overkommelig. Vintervejret har ændret mønsteret totalt. Ikke en eneste svane og kun få gæs opholder sig på engene i disse vinterdage. Min tur gik derfor målrettet til Nibe og Sebbersund, idet vågerne ved Roklubben og omkring Sebbersundbroen er et trækplaster for ikke alene de gulnæbbede svaner, men også Knopsvaner, Gråænder, Troldænder, Hvinænder og Blishøns. Ja, og selvfølgelig mange måger.
Svanerne er svære at skelne fra hinanden, når de ligger inaktive på isen og sover. I alt anslog jeg, at der ved 10- tiden samlet opholdt sig ca. 1300 svaner. Jeg antager, at 2/3 af flokken er Sangsvaner, men om det holder, er svært at sige.
Der ligger flere og flere døde fugle på isen. Tre Musvåger havde fundet hver sit svanekadaver. I de kommende dage vil flere og flere svaner og Blishøns bukke under. Jeg læser i Nibe Avis, at jagtforeningen nu er begyndt at fodre. Vinteren har jo også stået på i en hel måned. Så der er måske lidt fornuft i at fodre.
I og ved Løgstør Havn var der ganske få svaner, men i retning af Smakmøllebugt lå der en snes stykker. Desuden Stor Skallesluger og Hvinænder. På Nørrekær Enge gik der 26 Canadagæs og fouragerede. De må jo være i stand til at skrabe sneen væk.
I haven har vi ikke så mange småfugle, som tidligere på vinteren. Musvågerne slås om de gode ben og kommer helt ned til huset. En enkelt Kernebider har vist sig, og Stor Flagspætte kommer til fedthuset. Vi har stadig mange Solsorter, så det svinder i æblerne. Musene er samtidig blevet en konkurrent til de kæmpende hanner.


Stor Skallesluger, Hvinand og Gråkrager
Løgstør Havn 16. januar 2010

Musvåge helt nede i haven efter kamp med artsfælle
Farstrup den 14. januar 2010
Mandag den 11. januar
Sol fra kl. 10
Vind fra nordøst
7-8 graders frost


Blishøne søger åbent vand
Sebbersund 11. januar 2010

Storspove lander på isen
Nibe 11. januar 2010
Nibe og Sebbersund kl. 11 - 14:30
Vågerne ved Sebbersund indsnævres dag for dag. Den cirkelformede våge, som den så ud nordøst for broen den 3. januar, er nu kun et lille hul, hvorom 4-6 Sangsvaner ligger og sover. Under broen er der åbent vand, som udvider sig til et par større våger. Den ene tæt på Sebbersund By, den anden tæt ved rørskoven. Som store svanedunspuder ligger Sangsvanerne og Knopsvanerne i skøn forening og sover. De er, som der står i DOF´s nyhedbrev, gået over på et energi-spareprogram . Dansk Ornitologisk Forening har da også udsendt en pressemedelelse om ikke at forstyrre fuglene, ej heller at fodre dem. Fuglene har fedt nok på kroppen til at klare 3-4 uger uden nævneværdig føde. Også Gråænderne er inaktive.
Men mågerne og Blishønsene arbejder hårdt for føden. Sølvmågerne flyver op i nogle meters højde og styrtdykker som en Sule ned mellem de andre fugle. Og i håb om at finde bedre steder at søge føde tager de mest optimistiske Blishøns en tur over broen, men vender straks tilbage og forsøger at lande. Nogle på vandet, andre på isen, hvorpå de ikke særligt flatterende skøjter sig frem til vågen.
Kun nogle få Hvinænder og Skalleslugere er på vingerne i de tre kvarter, jeg sidder i sneen syd for dæmningen i læ for nordøstenvinden. På vej til Nibe ser jeg en enlig Lysbuget Knortegås langt ude på engen. Det må være en syg fugl, som ikke er kommet væk i tide.
Ud for roklubben er der åbent vand, som svanerne er søgt til. Og ved den tidligere limfabriks udløb ligger en mindre flok Gråænder. På mudderfladerne spæner en flok Rødben rundt mellem hinanden, dels for at finde føde, dels for at jagte hinanden. Adskillige gange kommer fuglene i clinch og angriber med næb og løftede vinger. En adfærd, som jeg gerne vil fotografere. Jeg lister mig derfor nærmere, men opdager, at en anden fuglefotograf har fået samme ide. Helt nede ved vandet sidder Ole Krogh på en sten og nyder kulden, lyset og fuglene. Kort før, vi får kontakt, kommer tre Storspover flyvende til vågen. Kameraet klikker. Se resultatet her på siden . Vi skyder lidt flere billeder, men da kortet er fyldt og batteriet tomt, tager vi hjem til Farstrup og nyder Ingers kaffe og nybagte boller.


Storspover krydser klinger Nibe 11. januar 2010

Blishøne retur


Rødben næbbes
Nibe 11. januar 2010
Fredag den 8. januar
Sol hele dagen
Svag vind fra nordøst
7-8 graders frost


Solsort han
Risgårdsparken Farstrup
7. januar 2010
Farstrup i egen have
Til alt held valgte vi at købe ny forsyning til fuglene i mandags, da vi næste morgen som det øvrige Nordjylland lå begravet i sne. Det havde væltet ned hele natten, og det fortsatte med at sne resten af dagen. Det samme onsdag. Så vi har sikkert fået 35 - 40cm i løbet af to dage.
Tirsdag morgen måtte vi grave os frem til foderpladserne. Og det varede ikke længe, førend fuglene samledes i mængder. Slagteren i Løgstør havde "gode ben" til eventuelt besøgende Musvåger. Benene sømmede jeg fast oven på tårnfalkekassen, og der gik ikke over en halv time, så var den første Musvåge på plads. Siden har der vist sig tre i alt. Men der er en vis rangorden, kan vi se. Den største af dem arbejder hårdt for føden lige til det skumrer. Tålmodigt sidder artsfællerne og venter, og først når det er næsten mørkt indfinder de sig. Husskaderne forsøger at snuppe en bid, når vågerne er uopmærksomme.
"Dyrenes Beskyttelse" er bekymret for Solsorterne. Hos os lider de ikke nød. Et godt frugtår har givet mange æbler, som vi nu med rund hånd deler ud forskellige steder i haven.
Det plejer at være Grøniriskerne, der dominere i antal hos os hver vinter, men i disse dage er Skovspurvene langt de talrigste. Over 60 fugle på én gang har vi, når de nærmest falder ned fra nabotræerne. Ellers ser vi Bogfinke, Kvækerfinke, få Blåmejser, få Musvitter, en enkelt Sumpmejse, 2 Rødhals, en enkelt Skovskade. 5 Gulspurve er usædvanligt. Det er også usædvanligt, at vi ikke ser Dompap.
Spurvehøgen kan selvfølgelig ikke holde sig fra så fin en opdækning.


Sneen ligger tykt i haven og på taget. I baggrunden se det lille "fedthus" 8. januar 2010

Hvidgran i aftensol
Mandag den 4. januar
Sol hele dagen
Svag vind fra sydvest
4-5 graders frost


Misteldrossel i Røn
Risgårdsparken Farstrup
3. januar 2010
Løgstør Havn
Jeg husker Løgstør Havn fra vinteren 1979. Da var der få steder med åbent vand selv langt ud på fjorden. Så meget har det endnu ikke frosset. Men kanalen og størstedelen af havnen er dækket af is. Det samme gælder Løgstør Grunde.
Få meter fra broen til Limfjordsmuseet er der et lille område med åbent vand. Her fiskede en Isfugl, og et Rødben fløj forskræmt op, da jeg prøvede at liste mig ind på Isfuglen. Jeg så den i et glimt, hvor den baksede med en lille fisk i næbbet, inden den forsvandt over til modsat bred. Ellers koncentrerede jeg mig om at fotografere Stor Skallesluger og Stormmåger. Talte 5 Lille Lappedykker.
På vej op ad Risgårdsparken blev jeg opmærksom på en Sangdrossel, der åd rønnebær. Det er nyt, at denne drosselfugl overvintrer i Danmark. Er i øvrigt set mange steder rundt i landet.


Stor Skallesluger og Knopsvane, Løgstør Havn 4. januar 2010

Stor Skallesluger
Løgstør 4. januar 2010
Søndag den 3. januar
Sol hele dagen
Svag vind fra sydvest
4-5 graders frost


Vindrossel i Hvidtjørn
Barmer 3. januar 2010
Våge nordøst for Sebbersundbroen
Det flotte vintervejr skal udnyttes. Hvem ved, hvornår chancen kommer igen. Derfor aflagde jeg et kort besøg ved den østligste del af bådepladsen ved Nibe Havn. Her langs landevejen er der selv i frostvejr som regel åbent vand. En mindre flok Gråænder svømmede rundt her sammen med en tilsyneladende syg Stor Skallesluger. Han lagde sig på isen, og lod mig komme ret nær. Fjerdragten var forpjusket, så han overlever næppe. Lidt længere østpå gik nogle få Rødben og en blandet mågeflok. Ved roklubben var der flere Rødben og 8-10 Almindelig Ryle.
Satte kurs mod Sebbersundbroen, parkerede og gik ad cykelstien mod broen til jeg var på højde med vågerne. Lyset gjorde det vanskeligt at få et overblik over antal fugle på sydvestsiden af broen, hvor langt de fleste fugle befinder sig. Så var nordøstsiden lettere at overskue. En flok snakkende Sangsvaner formår åbentbart at holde et næsten cirkelformet vandområde åbent. Billedet nedenstående er et lille udsnit af vågen. Gennemstrømningen under broen holder vandet åbent. Her var lidt trafik af Stor Skallesluger og Blishøns. Ude på det åbne vand lå imidlertid en større flok Blishøns på ca. 800 fugle. Desuden 20-30 Stor Skalleslugere, en enkelt Taffeland og få Hvinænder.
I hvidtjørne-hegnene langs vejen fra Barmer til Valsted flokkes store mængder Sjaggere blandet med Vindrosler.


Sangsvaner, enkelte Knopsvaner og Sølvmåger i våge nordøst for Sebbersundbroen 3. januar 2010

Sangsvane
Sebbersund 2. januar 2009
Lørdag den 2. januar
Sol og sedækket landskab
Vind fra nordøst
6-7 graders frost


Gulspurv
2. januar 2010

Bogfinke hun
Farstrup 2. januar 2010
Farstrup, haven
Vinteren, som egentlig tog sin begyndelse her i Vesthimmerland den 16. december 2009, har endnu ikke sluppet sit tag. Tværtimod, så oplever vi stadigt faldende temperaturer og mindre snebyger, der holder det hvide look vedlige. Smukt er det, men for fuglene er det en vanskelig tid. Derfor går der også svind i foderet, og mange æbler skåret i mindre dele er kærkommen føde for Solsorterne. Som bekendt er hannerne stridbare, så vi fordeler æblerne rundt i haven. Også, for os, ikke særligt velsmagende figner er guf for både Solsort og Rødhals.
Vi har bemærket, at en del fuglearter ikke viser sig, men de kan jo komme. Vi savner således Dompap, Sortmejse, Grønsisken og Topmejse, men sidstnævnte viser sig i øvrigt ikke hver vinter. Kun enkelte Ringduer ser vi, og Skovskaden kommer sporadisk. Da vi er udgået for gode ben, ser vi ikke noget til Musvågerne.


Sebbersund 31. december 2009

Rødhals
Farstrup 2. januar 2010

Kvækerfinke
Farstrup 2. januar 2010