Omkring sankthans breder hylden sine flødefarvede skærme ud. Måske 20 cm i diameter, hvis de står i fuld sol og har fået regn nok på de tørre jorder. Og de udsender en forunderlig duft, både frisk og sød. Skærsommerminder. Hylden står højt oppe på min "Top 10-duftliste". Digtere har da også skrevet så kønt om disse "svale hænder" i de lyse nætter. En hyld ved huset skærmede mod alt ondt, og fældede man hylden, skulle der plantes en ny. Engang var det Frejas træ. H.C.Andersen har skrevet om Hyldemor, vel gudindens velgørende afløser. En meget værdsat busk i folkemedicinen og mig bekendt brugt i vores familie i mindst fire generationer. Jeg tænker især på hyldebærsaftens virkning på ømme halse og feber. De blåsorte frugter plukkes som sikkert bekendt i sept.-okt. før frost og er meget C-vitaminrige. Hyldebærsuppe med æblebåde er herligt, især med tvebakker og lidt citronskiver.
Vil I have opskriften på hyldeblomstdrik: Ca. 20 hyldeblomstskærme plukkes lige før udspring, så de æteriske olier er bevaret. Ryst skærmene for dyr, men skyl ikke. 2-3 øko-citroner i tynde skiver lægges skiftevis med blomsterne i en krukke eller stålgryde. 1 l kogende vand, hvori der er opløst ¾ - 1 kg brun farin eller rørsukker, og 50 g vin - eller citronsyre hældes over. Tilsæt desuden 1-2 tsk Atamon. Under låg og med et par daglige omrøringer står drikken køligt i 3-4 dage, hvorefter den sis gennem et tyndt viskestykke og nedfryses i mindre portioner. Flaskerne skylles i kogende vand, tilsat en tsk. Atamon. Drikken spædes med vand, evt. danskvand, når den nydes.
Hyldeklaser i knop kan dyppes i en tyktflydende pandekagedej (brug ylette som væske) og steges gyldne i rigelig olie i gryde. Lægges på fedtsugende papir og drysses evt. med flormelis ved serveringen.
Te lavet på hyldeblomster, friske eller tørrede, er dejlig, men vanddrivende. Den kan også laves med koldt vand og citronsaft, men skal så helst trække 1/2 døgn.
Kilde: Anemette Olesen: Hyld ( artikel i DN's blad, "Natur og miljø")