Opdateret d. 8.6.2026


Tilbage til forsiden

Naturdagbog 2026

Ved Bruså 25. maj

Bruså


Topstar


Topstar


Lav skorsoner


Eg


Gammel galle på eg


Ajstrup Hede 2. juni
På en del af Ajstrup Hede sammen med Majken, Peter og Inger for at lede efter sommerfugle. Samme lokalitet som den vi besøgte den 1. juni. Den medbragte kaffe og boller satte vi os i kanten af heden for at nyde. Men Peter var så ivrig, at han straks forlod selskabet for at lede, til stor frustration for Majken. De har en konkurrence kørende, om hvem der har set flest sommerfugle. Majkens store ønske var imidlertid at finde hedepletvinge på hendes "gamle" hedelokalitet. Vores veje skiltes. Peter, Majken og Inger gik ad lågen over heden mod vest og blev begejstret. Fandt flere eksemplarer af hedepletvinge, men også almindelig blåfugl plus grøn busksommerfugl. Desværre ingen isblåfugl.Jeg selv fandt kun to individer af hedepletvinge, men også okkergul randøje og hvidvinge-måler

Grøn busksommerfugl


Okkergul randøje


Hvidvingemåler


Hvidvingemåler


Guldøje


Bjergfyr


Majken og Peter på sommerfuglejagt på Ajstrup Hede


Besøg på Ajstrup Hede 1. juni
Et eftermiddagsbesøg i blæst med det formål at tjekke bestanden af hedepletvinge på den lokalitet, jeg nu i over 30 år har holdt øje med. I en del år praktiserede Aalborg Kommune pleje af lokaliteten for at fremme væksten af djævelsbid. Trods det, at lyngen breder sig mere og mere, er der stadig djævelsbid at finde. Det ser også ud til, at bestanden har bredt sig til markvejen. Karakteristisk for lokaliteten var et mindre vandhul med en god bestand at guldsmede og vandnymfer. I dag er vandhullet totalt udtørret, og det er ikke til at opdrive en eneste guldsmed. Vi har i mange år været gode til at tømme landskaberne for vand.

Inger gik en længere tur over heden mod vest og talte 10-12 hedepletvinger. Jeg selv fandt 7-8 individer. Det er svært at sætte tal på dem, da de her i blæsten var meget urolige. Øvrige obs: Inger fandt dukatsommerfugl. Også okkergul pletvinge og okkergul randøje kom på listen.

Isblåfugl


Almindelig blåfugl


Grøn busksommerfugl


Hedepletvinge


Hedepletvinge

Myrebille


Besøg på Skovbakkerne ved Louns (Hessel) torsdag den 28. maj

I det flotteste majvejr besluttede vi at aflægge Skovbakkerne ved Louns Bredning et besøg. Vi gik hver vores egne veje. Inger, der er godt gående tog turen gennem skoven ned til kysten. Selv blev jeg i nærheden af P-pladsen og gik op ad bakken mod vest omgivet af blomstrende klitroser, hvidtjørn, bidende ranunkel og tveskægget ærenpris. Store populationer af vild kørvel gemte på mange forskellige insekter. Men mit bedste fund var en plante, hvorpå jeg fandt 5 individer af stribetæge. Det er første gang, jeg har haft mulighed for at fotografere denne flotte tæge.


Stribetæge


Stribetæge


Klitrose


Klitrose


Tveskægget ærenpris


Cantharis rustica


Bidende ranunkel


Cantharis rustica


Stor danseflue Empis tessellata


Larve hængt op i spindelvæv


Rød vandnymfe


Afblomstret tandrod med yngleknopper. Hører til korsblomstfamilien


Løgstør 19 maj


Bysvalerne henter redemateriale ved en vandpyt på Davidsens arealer i Løgstør







Råge ved Sverigesvej Løgstør. Læg mærke til posen under næbbet. Heri samler den fødeemner. Den pose har ungfuglene ikke.


Rold Skov ved Madum Sø 11. maj

Lille ophold ved Madum Sø med agerhumle, lærk, laver og et ukendt insekt

Agerhumle


Agerhumle


Agerhumle


Kogler på birk


KOgler på birk


Lav på birk


Blodtæge


Lav


Løgkarse


Lille køretur til Marbjerg 14. maj med fugle så sjældne som Agerhøns


Agerhøns Kølby


Agerhøns Kølby


Bomlærke Kølby


Bomlærke Kølby


Dunet gedeblad


Lidt forskellige fotos fra hede og skov fra 2. maj til 9. maj

Tidlig hvepsebi-Frejstrup Hede


Grøn busksommerfugl-Ajstrup Hede


Grøn busksommerfugl- Ajstrup Hede


Langhornet møl hun - Frejstrup Hede


Fireplettet bladbille (Clytra quadripunctata) - Frejstrup Hede


Nyklækket grønåret kålsommerfugl - Lundgaard Skov


Eg i blomstring - Lundgaard Skov


Tur til Mors 29. april

Efter et ophold ved Bygholm Enge med havørn, pæne flokke af kortnæbbede gæs, bramgæs, flere andearter, brushøns, viber, stor kobbersneppe, gul vipstjert m. m., tog vi færgen til Feggesund med henblik på en større tur på Mors. Første stop gjorde vi ud for Feggeklits vestlige, græsklæde skråninger med de mange "fårestier". Ikke mange hundrede meter længere henne ad vejen stoppede vi igen op. Denne gang for at se på fugle i et mindre vådområde med tagrør og åben vand. Her så vi 14 gravænder, nogle grågæspar med unger og en enlig skestork. Da vi stod ud af bilen og så os tilbage, blev vi meget overrasket ved at se Feggeklits østlige side. Den havde vi aldrig været opmærksom på. Vi forsøgte at komme ned på stranden så tæt på som muligt, men da der var hegnet, lykkedes det ikke. Men ikke langt fra klinten går en markvej ned til kysten. Den tog vi, og i læ bag hvidtjørne og med flot udsigt spiste vi vores frokost. Her tog jeg de to billeder, hvor man kan se den nøgne klint.

Vi var indstillet på at køre til Skarrehage. Her gik vi lidt rundt og så på udendørsudstillingen med de mange forskellige store sten: Granit, gnejs, rombeporfyrer, basalt, flint m. m. Fra parkeringspladsen er der en flot udsigt ned over Feggeklit og Feggesund Færgeleje. Ja, man kan endog se helt til Aggersund Kalkværk, hvis hvide "bjerge" lyser tydeligt op.

Efter dette besøg flakkede vi lidt rundt, men endte omsider helt tilfældigt ved Ejerslev Havn. Her havde jeg planer om at indvie vores nye trangia med gasbrænder. Det voldte mig noget besvær at påmontere gasbrænderen, skønt jeg havde prøvet dagen før. Men omsider lykkedes det. Kaffen smagte!! Medens jeg tumlede med trangiaen, gik Inger en tur og kom begejstret tilbage og fortalte om en klint, hun havde set nord for havnen. Den burde jeg se, mente hun. Og ved synet af molerklinten blev jeg både overrasket og glad. Selv om jeg nogle dage før vores tur havde læst om moler og set kort, så kom lokaliteten har som en overraskelse. Der har tidligere været en stor udskibning af moler fra havnen, som blev bygget i 1911-1914 af Frederiksholm Kalk og Teglværker. Moleret blev sejlet ud i store pramme, såkaldte kåg og hejst om bord i stor kurve. Den 31. marts 1971 forlod det sidste skib Ejerslev Havn. Men den 1. januar 2005 overtog Morsø Kommune havnen, og der blev afsat et millionbeløb til lovliggørelse af havnen. Siden da er havnen udbedret med nye moler og fremstår i dag arkitektonisk smuk. (Oplysninger fra havnens hjemmeside).

Efter dette møde med klinten besluttede vi at vende tilbage til Løgstør. Igen over Feggesund.

.

Feggeklit vest


Feggeklit øst - moler


Feggeklit øst - moler


Udsigt fra Molermuseet


Udsigt fra Molermuseet. I baggrunden Feggeklit


Molerklint ved Ejerslev


Molerklint ved Ejerslev


Molerklint ved Ejerslev


Molerklint ved Ejerslev


Ejerslev Havn


Formeringsskud af ager-padderok


Kornet stenbræk


Billeder fra nogle forårsdage ved Tipperne og i Lundgaard Skov

Egespinder på gråris - Hemmet Strand


Egespinder på gråris


Egespinder på gråris


Mirabelle -Hemmet Strand



Tue grenlav-Hemmet Strand


Bøg i udspring - Lundgaard Skopv


Bøg i udspring -Lundgaard Skov


Tipperne og Værneengene 12. 13. 14. 15. 0g 16 april

Sen eftermiddag tog Inger og jeg fra Hemmet Strand til Værneengene. Vi var ankommet til det lejede hus ved 14-tiden, men ville gerne gense Tipperne i sen aftenlys. Ikke overraskende at der var mange bramgæs. Men det slog os, hvor få stor kobbersnepper, vi så. Ja, det blev kun til to fugle.Men brushanerne var der en del af. På vej ud af reservatet havde vi pludselig en mosehornugle på vestre hånd. Jeg var desværre for langsom med kameraet. De følgende dage fik vi først sol hen på dagen. Det benyttede vi os af. Men først den 15. og 16. havde vi held med kobbersnepperne. Ja, den sidst dag så vi endog i parring, men afstanden lidt for stor til foto. Trods det tog jeg nogle fotos med fullframe kameraet. Ved kraftig beskæring kom der hæderlige billeder ud af det. Yderlige obs. : Blå kærhøg hun, rørhøg han, havørn 2, tårnfalk, vibe, rødben, engpiber, stenpikker, Munk hun, gul vipstjert og hvid vipstjert.





Stor kobbersneppe hun og han


Stor kobbersneppe hun


Stor kobbersneppe hun og han


Stor kobbersneppe


Stor kobbersneppe



Stor kobbersneppe hun


Stor kobbersneppe hun


Brushane


Brushane


Brushane



Engpiber

Bramgæs


Bramgæs


Bramgæs


Gul vipstjert


Munk hun


Vejlerne med hugorm og Ulbjerg Klint med opret kobjælde 8.april

Vejlerne - Lundfjord


Vejlerne - Lundfjord


Vejlerne - Lundfjord


Opret kobjælde Ulbjerg Klint


Opret kobjælde


Opret kobjælde


HUgorm ved Centret


Hugorm ved Centret


Hugorm ved Centret


Skov ved Brus Å 7. april

Fjeldribs i udspring


Indtørret poresvamp sp


Skållav- Tuegrenlav-(Ramalia fastigiata)


Pilerakler


Pilerakler



Vår Skov 2. april

Hunblomst på lærk


Hunblomst på lærk


Hunblomst på lærk


Grovporet slimrørhat

Grovporet slimrørhat


Kambregne Vår Skov


Kambregne Vår Skov


Bulbjerg og rider 31. marts

Vores første tur til Bulbjerg i år gik først til toppen af knuden, hvor et betagende landskab lå for foden af os. Efterdønningerne af den stærke blæst/storm, der havde præget vejrsituationen nogle dage forinden, tegnede lysende, bevægelige bånd ind over den flade strand, hvor bølgerne blev brudt. Senere tog vi ned på stranden. Det er hårdt for mig at komme ned og op. Men jeg klarede begge veje og havde nogle fine oplevelser. Desværre skyllede brodsøerne helt op til knuden, så vi havde ikke mulighed for at komme tæt på riderne. I stedet måtte jeg fotografere på afstand. Men så ser man til gengæld fuglene i miljøet.

Motiv lagt i sort/hvidt fra kysten ved Bulbjerg


Ride gammel fugl


Rider på knuden


Skarreklit






Vilsted Sø og et smut i Lundgaard Skov med hvide anemoner torsdag den 27. marts

Engene og markerne omkring Vilsted Sø er blevet et gåseland. Hvorend man vender blikket ser man gæs. Bramgæs og blisgæs dominerer. Blisgæssene med op til 1500 fugle. Ja, måske endnu flere. Det er svært at sætte tal på dem, da de har meget lille flugtafstand. Observerede tillige 21 skestorke. Hvid anemone blomstrer sammen med vorterod i Lundgård Skov

Blisgæs og en enkelt kortnæbbet


Blisgæs plus to kortnæbbede


Blisgæs plus to kortnæbbede


Blisgæs- kortnæbbede og grågæs


Blisgæs og to kortnæbbede


21 skestorke fotograferet på 6-700 meters afstand


Hvid anemone Lundgård Skov


Tur til Vejlerne 22. marts

Besøgte førrst Lundfjord Tårnet. Engene lå dækket af vand. Kun to små øer ragede op og gav ænder og gæs fast grund under fødderne. Mange krikænder, gråænder, pibeænder og 8-10 spidsænder. En del grågæs og to blisgæs stod med fødderne i vand. Enkelte badede. Desværre opholdt fuglene sig så langt borte, at det var håbløst at fotografere dem. Men da vi gik fra tårnet, kom en pæn flok blisgæs pludselig op over trætoppene. Dem fik jeg billede af.

Senere kørte vi til informationscentret og satte skopet op. Rigtig mange pibeænder og krikænder kunne ses. I det fjerne på diget gik 4 traner. Ingen havørne. Ikke så mange gæs. De stod i større og mindre flokke spredt rundt i det landskab, vi kørte igennem.

Sluttede ved Haverslev Møllesø med gråstrubet lappedykker, pibeænder og krikænder. Ret mange blishøns. Endnu ret fredelige. Tog en del billeder af eksploderede dunhammer..

Blisgæs Ved Lundfjord 22. marts






Eftermiddagstur i Vår Skov 21. marts

En tur i Vår Skov for at se til de blå anemoner. Mange er i blomst nu, og der vil komme flere i de følgende dag.

Blå anemone Vår Skov 21. marts


Blå anemone Vår Skov 21. marts


Rakler på hassel Vår skov 21. marts


Rakler på hassel Vår Skov 21. marts


Vinterstander af grøn bjørneklo Vår Skov 21. marts


Fotografier fra den 3. marts til 20. marts

Motiverne fra den 20. marts viser det brune landskab inden det spirende forår.

Bramgæs 3. marts


Fugletårnet set fra Lundgård Skov 3. marts


Bramgæs 3. marts


Bramgæs 3. marts


Fugletårnet set fra Ranumsiden 19. marts


Blisgæs og kortnæbbede gæs 19.marts


Blisgæs 19. marts


Blisgæs 19. marts


Blisgæs 19. marts


Halkær Å 20. marts


Skovbryn ved Halkæe Å 20. marts


Dunhammer ved Halkær Å 20. marts


Tagrør ved Halkær Å 20.marts


Halkær Å 20. marts


Vår Skov 15. marts

En tur langs Vår Å ved Vår Hovedgård, hvor jeg fotograferede lidt andet end fugle. Det var i øvrigt en rigtig god tur med helt usædvanlige oplevelser. Inger gik som altid en længere tur, mens jeg trissede rundt med min macrolinse. Da hun kom tilbage, kunne hun berette om både ravn og grønspætte. Senere kørte vi hen til det gamle savværk for at se, hvor langt de blå anemoner er fra at blomstrer. Vi så mange blade, men endnu ingen blomstring. Bedst som vi stod der ved anemonerne, kom en ravn i stærk fart flyvende over os med kurs mod yngletræet. Kort efter kom begge ravne i modsat retning og skældte ud. De forsøgte med faste vingeslag og skrål, at jage en gammel havørn på porten. Det var virkelig en fortættet oplevelse. Men hermed var det ikke slut. Da vi stod ved bilen og drak en vand, kom der en rød glente forbi. Ja, vi var høje, da vi satte kurs mod Løgstør
.

Mit første foto af vorterod i år


En tudse gammel tøndersvamp





Efeuen vokser højt op i mange træer i skoven


Efeu


Bark af fuglekirsebær


Fotos fra februar kort før solopgang, vinter ved Løgstør med drivis februar og motiver fra Rønhøj Plantage 1. marts


Skållav ssp


Hede-rensdyrlav


Grenlav>


Skovbund Rønhøj Plantage


Mosbeklædt stub Rønhøj Plantage


Vinter ved Vilsted Sø. Fotograferet kl. 09 14. februar


Sangsvaner ved Vilsted Sø. 14. februar kl. 09


Drivis ved Løgstør. I baggrunden Aggersund Kalkværk


Drivis ved Løgstør



Nibe Havn torsdag den 19. februar

Fokus på sølvmåger. Der er åbent vand ved Nibe, hvor sangsvaner, knopsvaner, blishøns og sølvmåger holder til. Længere østover ses en del sangsvaner og ænder, både gråænder, hvinænder, få taffelænder og stor skallesluger.






Vilsted Sø torsdag den 18. februar

I flot solskin stod nogle få sangsvaner på isen ved Vilsted By. Nogle få sangsvaner kom flyvende mod mig og landede på vandet. Længere mod vest lå der mange fugle, men de ligger skjult af tagrørene, når man går ad stien mod vest, så de er ude af fotomuligheder. Man hører grågæssene. Små flokke af blisgæs flyver over søen mod nordøst. Kan de mon finde snefrie marker at fouragere på?




Blisgæs


Blisgæs


Gråænder og en enkelt krikand: den der har et lille hvidt felt på vingen.


Vilsted Sø 14. februar kl. 07:30 til 09:15

I morges tog jeg sangsvanerne på sengen. Klokken 07:30, da jeg holdt ind på vigepladsen på Munksjørupvej, sov sangsvanerne. Jeg tog nogle billeder og afventede deres opvågning. Klokken kvarter i ni sov de stadig, men få minutter efter var der en morgenduelig, der rejste hals og så sig omkring. Pø om pø kom der liv i flere, der pudsede sig og "strakte" sig, tog en svømmetur og gjorde flyveøvelser. På modsat side af vejen lå en lille flok i morgendisen. Det varede imidlertid nogle minutter, inden solen ramte dem og desuden sendte lys ud over den isbelagte sø.

Jeg forsøgte at tage video med den store tele. Da jeg har haft store problemer med rystede billeder, købte jeg for nogen tid siden en Ziuri Gimbal. Den skulle jeg nu afprøve. Det gik hæderligt, og jeg har nu høstet nogle erfaringer.

På et tidspunkt kom der en lille flok svaner flyvende mod mig, og enkelte fra flokken lettede. Det gav mulighed for flugtbilleder. Desværre viste blisgæssene sig ikke.

Sangsvanerne sover, da jeg ankommer kl. 07:45 Fotografiet er taget kl.08:46


En af de morgenduelige Kl. 08:47


En lille flok i morgendisen kort før solstrålerne rammer dem


God morgen! Har I sovet godt?


Der er kommet liv i flokken


Så kom solen



En del letter og kommer forbi mig




Nye svaner kommer forbi


Vilsted Sø 13. februar

Ved 15-tiden kørte vi til Vilsted Sø. Der er stadig åbent vand et langt stykke ud, men på grund af tilstedeværelse af lysfiskere havde fuglene trukket sig langt væk uden for fotoafstand. Overvejende pibeænder, men også en enkelt lille lappedykker og få gråænder. Hvor var sangsvanerne?

Det fandt vi ud af, da vi kørte ad Munksjørupvej og stoppede op mellem de to søer. Den lille sø er tilfrosset, og her stod sangsvanerne. Fra øst bevægede en stor flok bramgæs sig hen mod søen, men tog en drejning, da de opdagede os. Jeg blev straks opmærksom på blisgæssene ved deres karakteristiske stemme. Dejligt, at de er her nu. Sidste vinter så jeg dem ikke.

Blisgæs


Blisgæs


Bramgæs


Sangsvaner


Sangsvaner


Sangsvaner


Sangsvaner


Knopsvaner


Lundgård Skov 19. januar

Ege-Labyrintsvamp