Opdateret d. 2.5.2025

Vår Skov beskrevet i 2003


  • Største sammenhængende skov i Nibe Kommune ca 150 ha
  • Kernebider Foto: Albert Steen-Hansen


    Vinteren er på retur. Det spirende forår pibler frem overalt. Højt over skoven gjalder skrigene fra et par mørke fugle, hvis silhuetter tegner sig skarpt mod den blå martshimmel. I store cirkler skruer de sig højere og højere op, hvorefter en af fuglene pludselig folder vingerne sammen og i et svimlende styrt kaster sig nedad. Det er Musvågernes parringsleg. Skoven får nyt liv efter en lang, tavs vinter. Det er et natursceneri, som gentages år efter år, og som er lige betagende hver gang.

    Således også her i Vår skov, hvor Musvågernes akrobatiske leg understøttes af de opvinde, som dannes, når blæsten stryger ind fra de lavereliggende omgivelser i vest, indlandsengene langs med Vår Å, i nordvest de store sammenhængende landbrugsarealer, Vår Enge, hvis oprindelse går helt tilbage til stenalderhavets tid.

    Som en stump, grøn trekant ligger Vår Skov på den nordvestlige del ad den moræneflade, der præger størstedelen af landskabet i Nibe Kommune. Den overvejende del af skoven består af nåletræer, men i den centrale og ældste del findes områder med gamle højstammede bøge. Og i den nordvestlige del, hvor jorden er mager, får skoven karakter af troldeskov med skæve og forvredne bøgetræer. Skråningerne i vest og de smukke regnkløfter, der åbner sig ned mod stien langs Vår Å, præges af gamle krogede ege. Området her er måske et af de smukkeste i skoven. Specielt er her vidunderligt, når eftermiddagssolen i det tidlige forår finder vej mellem de krogede stammer og giver lys og varme til anemonetæppet.

    Jordbunden varierer fra den gode muld med bingelurt og skovmærke til den sure morbund med blåbær og bølget bunke. Det giver naturligvis en rigt varieret bundflora. Allerede i marts kan man på leret og kalkrig bund finde få blomstrende Blå Anemone, der sammen med Storblomstret Kodriver hører til de tidligst blomstrende arter. Derpå følger Hvid Anemone, Vorterod og arter af Guldstjerne blandt andet Hylster-Guldstjerne. På det tidspunkt eksploderer bøgeskoven og lukker for lyset. Men den mindre lyskrævende Skovsyre klarer sig fint under de skyggefulde bøgeblade.

    Fuglesangen er nu på det højeste. Da Musvågerne i det tidlige forår legede over trætoppene, kunne man allerede inde fra skoven høre den store flagspættes trommehvirvler og Grønspættens kly-kly-kly. Mejserne var i fuld gang. Misteldroslen, Solsorten og Bogfinken sluttede sig til. I maj gør sangerne lydbilledet fuldkomment. Da bør man tage derud og få den store oplevelse, det er, at vågne med fuglene. Og her i Vår Skov er vi så heldige, at den gennemskæres af en kommunal grusvej, hvor der er fri adgang hele døgnet. Ellers er man jo underlagt naturbeskyttelsesloven, der bl.a. sætter rammer for færdsel i de private skove.

    Men uanset morgenduelighed vil der altid være noget at se i Vår Skov. Fra kl. 7 til solnedgang må man gå på alle stier, og da er det ikke usandsynligt, at man pludselig overraskes af et rådyr eller en ræv. For slet ikke at tale om grævling, der i mange år har haft fast tilholdssted i skoven. Mindre flokke af Skovskader flyver skrigende rundt for at samle agern i efterårsskoven, der efter flere dages regn pludselig kan fremtrylle et kæmpe tagselvbord af svampe i alle tænkelige former og farver. 

    Her er også oplevelser for den historisk interesserede

     Gå en tur ad de gamle hovveje, der skærer sig dybt ned i skovbunden, fra Vår mod Staun og lad fantasien gå på rejse i fortiden. Eller gå på jagt efter de gamle jordvolde, der i forbindelse med fredsskovsordningen fra 1805 blev bygget for at beskytte nyplantet skov mod heste og kreaturer. Særlig flotte er de langs med kommunevejen. Desuden rummer skoven syv gravhøje, hvoraf de 5 ligger tæt ved hinanden i nordsiden.

    Mindestenene:
    Petshøj
    Som allerede omtalt i indledningen kan man ad Vårvej komme til skoven og parkere ved Petshøj. Her rejste den tidligere ejer af Vår Skov - C.O. Jørgensen- et minde over Pet. Pet var et kælenavn for datteren, og stenen blev rejst, da hun fødte sin første søn i 1954.
    Sønnebakken
    Også dattersønnen fik en mindesten samme år. Stenen med inskriptionen "SØNNEBAKKEN 1954" står i kanten af en skovvej omgivet af løvtræer.

    Desuden er der rejst en mindesten over tilplantningen af skovens sydlige del. På stenen findes følgende indgravering: PLANTET 1900-1909 G.W.S. (G.Wolff-Snedorf tidligere ejer af Vår Skov)

    Specielle træer.
    I skovens østlige del findes et hultræ plantet i 1846. Desværre har man i år 2003 udvist total mangel på respekt for dette særprægede træ, idet det har fået amputeret en af de store stammer. Men denne helt unødvendige adfærd ses mange steder i skoven.
    I umiddelbar nærhed vokser flere Skovlinde (Småbladet Lind)
    Langs kommunevejen kan man finde Tulipantræer.
    I den nordlige del findes nogle af skovens ældste træer. Bøg og Eg plantet i begyndelsen af 1800 tallet.

    Tekst: Albert Steen-Hansen


    Tilbage til forsiden

    ©Albert Steen-Hansen
    Opdateret d. 27.7.2003