Forside Roser Historiske roser Webdesign og fotos A. Steen-Hansen Risgårdsparken 18 9240 Nibe Telf. 98686311 |
Buskroser Af nyere sorter buskroser i skovhaven kan jeg nævne: Rosa 'Bonica 82', R.'Smarty' , , R.'Rush' og R.'Applejack', alle længeblomstrende/ remonterende ved nipning af afblomstrede kroner. Alle er rosa i mange nuancer og valører. De rosafarvede og fordringsløse "Persetosa", "Fenja" og "Magnifica" med rosa til lyst purpurviolette kroner blomstrer alle i juni-juliog er hårdføre. I forhaven og ved volden vokser moscatharosen 'Ghislaine de Féligonde'. Moskusroser er yndige i buketter med de lyse, bløde farver og en svag moskusduft. Remonterende ved nipning. Skal vinterdækkes godt med jord og grangrene, og selv om de nogle vintre fryser ned, er de kommet flot igen efter hård beskæring sidst i april. Kun R.'Moonlight' kom aldrig igen. Lidt om nogle længeblomstrende roser.
R. 'New Dawn' er måske den hyppigst plantede klatrerose i Danmark. Ved pergolaen er den da både yndig at skue og liflig at stikke næsen i, dertil hårdfør og oftest sund. Tilmed kan den fremvise få blomster sent på året som også "Bonica 82", "Smarty", "Rush" og "Applejack". Deres få blomster og knopper varmer i nov.-dec.
Den gentagne blomstring, remonteringen, hos visse roser lykkes bedst ved, at der nippes og måske klippes jævnligt og gødes med klorfattig NPK-gødning. På mager jord gerne ca. hver 3. uge på jorden, undgå at svide bladene - i buskens omfang - fra sidst i marts til midt i juli. Jeg lægger omsat dyregødning ved roserne efterår eller vinter i et lag på 10-15 cm. Hos os er vanding virkelig vigtig i tørre perioder, fordi vestenvinden iler herop over bakken fra Limfjordens vande - plantager og læhegn pist borte. |
Moyesii |