Forside
Tilbage til Eranthis






Webdesign og fotos
A. Steen-Hansen
Risgårdsparken 18
9240 Nibe
Telf. 98686311

StorkenæbKompositioner

Her vil jeg forsøge at give et indtryk af naturens, rosenforædleres og mit samarbejde i et område, som kunne hedde en komposition og ikke et bed. Denne er den største af dem, ca. 18 m2. En selvsået enebærbusk (Juneperus Communis) står omgivet af vilde bregner (Mangeløv og (Engelsød), Storkonvaller , Liljekonvaller og svajende, meterhøje Miliegræsser.

Fløjlsgræs, mørkrosa Dagpragtstjerne og hvid Stor Fladstjerne har bredt sig vældigt i takt med lysmængden og bliver avet. Omkring en 2 m høj Albarose med duftende, hvide blomster i juni-juli ("Princesse de Lamballe") står Akelejer og forskellige Storkenæb, Geranium "Philippe Vapelle" , Geranium x magnificum og Geranium pratense

Er du interesseret i Geranier, kan jeg stærkt anbefale Birgitte Husted Bendtsen: Storkenæb. Bogen om geranier.

Nogle af mine Geranier står også ved flere Pimpinelleroser (1,5 - 2 m høje buske), der alle stammer fra Klitrosen og blomstrer med duft i forsommeren. Hos os er de de første roser i blomst og også af den grund meget værdsatte. "Poppius" fra Sverige eller Finland har rødlige grene og en skøn, rosa farve kronblade. Pimpinelle "Plena", kaldet "Finlands hvide rose", var et rodskud fra min svenske familie i Värmland. Se også Single Blush.

Disse pimpinelleroser er alle velegnede til mager jord og tåler blæst. Eneste minus er, at de er blandt gåsebillers livretter. I forsommeren går jeg hver morgen hårdkogt rundt med et eller flere litermål kogt vand og giver dem en hurtig død deri. Det hjælper nu mest på mig selv -

På en tripode i den nævnte "komposition" vokser en Aksel Olsen-rose, Helenae "Lykkefund". Den blomstrer rigt i hele juli.
Billedet til højre nederst viser en del af kompositionen med den blå Langbladet Ærenpris, "Veronica longifolia" i forgrunden. Egebænken i baggrunden er et 70 år gammelt arvestykke.
Klik her for at se et større billede.
Dagpragtstjerne

Dagpragtstjerne